Besøg Sydsveriges skønne haver
Skåne i Sydsverige er rig på skønne haver, eller trädgårdar som det hedder på svensk, og fra nu af og indtil efteråret er der masser af ekstraordinære have- og parkoplevelser at komme efter i nabolandet.
”Haverne tager sig allerbedst ud om sommeren, hvor floraen er på sit højeste, og i denne periode er der også mange spændende arrangementer og udstillinger rundt om i de sydsvenske haver og parker.
Trädgårdarundan i maj, juni, august og oktober er en unik mulighed for at se fantastiske private haver, som du til hverdag ikke har mulighed for at opleve, og her er virkelig noget at blive inspireret af til din egen have. Der er jo mange mennesker, som lægger sjæl i deres have, men normalt er det kun nogle få, der får mulighed for at nyde resultatet. Det laver arrangementer som Trädgårdarundan om på,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager for VisitSweden.
- Se mere på Trädgårdarundan.
Flere store sydsvenske haveoplevelser:
- Sofiero Slot og slotshave, Helsingborg
Kåret som Europas smukkeste. - Frederiksdal, Helsingborg
Køkken-, urte- og frugthaver, engelske og franske parker samt en idyllisk botanisk have. - Katrinetorps Herregård, Malmø
200 år gammel herregaard med tilhørende botanisk have. - Slotsparken, Malmø
Blomstrende og sanselig oase i det centrale Malmø. - Ulriksdals Trädgård, Kivik
Engelskinspirerede og parklignende haver.