Kill Your Norms: Kampagne sætter fokus på homofobisk sprog

Kill Your Norms: Kampagne sætter fokus på homofobisk sprog 

Mange tror, at der ikke findes homo- og transfobi i Danmark, men samtidig bruger mange danskere udtryk som bøsserøv eller betonlebbe til at mobbe eller tale nedsættende om andre. Det sætter Sex & Samfund fokus på i ny kampagne, der lige nu kører i forbindelse med Copenhagen Pride 2019.

Betonlebbe! Bøsserøv! Klamme trans!

I begyndelsen af ugen tog tusindvis af danskere på arbejdet til synet af homofobiske og transfobiske udsagn på bygninger og statuer. I de tidlige morgentimer havde Sex & Samfunds frivillige nemlig været på gaden i landets fem største byer for at sætte homofobiske og transfobiske talebobler på alt fra Den Lille Havfrue til Christiansborg og Nationalmuseet.

#KillYourNorms
– Fordi homo ikke er et skældsord!

Kampagnen kører i forbindelse med Copenhagen Pride 2019 og sætter fokus på, hvordan vi alle med vores sprogbrug er med til at fastholde forestillingen om, at man som fx homoseksuel eller transperson er forkert eller et dårligere menneske end andre.
"Mange LGBT+ personer påvirkes i dén grad af måden, der tales om og til dem på. Derudover rammer fordomme om køn og seksualitet rammer alle mennesker og det skal vi lave om" siger national chef i Sex & Samfund Lene Stavngaard og fortsætter:
"Med kampagnen vil vi sætte fokus på, hvor alene, udskældt og forkert, du kan føle dig som LGBT+ person, når mennesker omkring dig eller på sociale medier bruger din seksualitet til at mobbe både dig og andre med. Hver dag føler homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner sig tvunget til at skjule, hvem de er, ud af frygt for at blive mobbet, nedgjort og latterliggjort. Det sker i skolen, på arbejdspladsen, på fodboldstadion, på baren og selv når man er blandt venner og bekendte.
Rigtig mange LGBT+ personer oplever at have en ungdom og senere et voksenliv præget af lavt selvværd, ensomhed, stress, depressioner og misbrug. Unge homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede kæmper dobbelt så meget med selvmordstanker som heteroseksuelle unge gør, ligesom de fire gange så ofte forsøger at begå selvmord".

Mange danskere har stadig fordomme

En ny undersøgelse, som Voxmeter netop har foretaget for Sex & Samfund, viser, at knapt halvdelen af alle danskere benytter sig af nedsættende homofobiske ord som fx bøsserøv, trans, svans og betonlebbe om andre. Undersøgelsen viser også, at mange danskere ikke tænker over, at måden de taler til og om LGBT+ personer, påvirker deres trivsel og livskvalitet.
Sprogbrugen kan tyde på, at mange danskere stadig bærer rundt på fordomme om og modstand mod homoseksuelle og transkønnede. Fx viste en undersøgelse foretaget af Gallup for Sex & Samfund i 2018, at hver tiende dansker foretrækker, at homoseksuelle ikke viser deres kærlighed offentligt, og hver fjerde dansker mener, at det giver dårligere opvækstbetingelser for børn, hvis de har to forældre af samme køn.
"Vi er nødt til at tale om, at vi danskere måske ikke er så fordomsfrie, som vi går rundt og bilder os selv ind, og det har store konsekvenser for LGBT+ personer. Vi kan ikke se stiltiende til, mens fastgroede normer og stereotyper i sprogbrug om seksualitet og køn gør livet ulideligt for unge LGBT+ personer – i en sådan grad, at mange af dem forsøger at tage livet af sig selv" siger Lene Stavngaard.

”Jeg skal konstant forsvare mig selv!”

Mette Schack Dahlmann, der er lesbisk og arbejder som murer, blev landskendt, da hun gjorde opmærksom på, hvordan det er at være lesbisk på en typisk mandsdomineret arbejdsplads:
"Jeg føler konstant, at jeg skal forsvare og forklare mig selv. På job, i fritiden og særligt når jeg går i byen. Den energi, jeg skal bruge på at modtage en maskinsalve af spørgsmål, som mange stiller helt uden hæmninger vel at mærke. Fx er jeg fordi jeg er lesbisk blevet spurgt, om jeg vil give et blowjob til fem mænd, fordi ”det havde jeg sikkert ikke prøvet før”.


FAKTA om danskernes homofobiske sprogbrug

  • 46% af alle danskere bruger udtryk som homo, lebbe, trans og lebbe om andre.
  • Flere mænd (49,3%) end kvinder (42,8%) bruger disse udtryk.
  • De danskere, der bruger disse udtryk, gør det fordi:
  • 44,8% siger, de ikke har et bedre ord for det
  • 16,1% siger, at de gør det for at drille
  • 8,7% siger, at det er for at bryde isen
  • 3,1% siger, at det er fordi de ikke bryder sig om homoseksuelle
  • 13,5% siger, at de ikke ved det.
  • Flere mænd (22,7%) end kvinder (8,7%) bruger udtrykkene for at drille andre.
  • Flere kvinder (50,9%) end mænd (39,4%) bruger udtrykkene fordi de ikke har et bedre ord for det.
  • Kun få danskere tænker over, at måden der generelt tales om og til LGBT+ personer påvirker deres trivsel. 28,1% af de adspurgte mener, at måden der generelt tales om homoseksuelle er dårlig eller meget dårlig for homoseksuelles trivsel, mens 22,6% mener, at måden der tales på er god eller meget god for deres trivsel.

Kilde: Voxmeter for Sex & Samfund, 2019.

 

FAKTA om danskernes holdning til homofobi:

  • 10% foretrækker at homoseksuelle ikke viser deres kærlighed offentligt
  • 10% vil blive kede af det eller bekymrede, hvis deres barn er homoseksuel
  • 20% mener ikke det er ok, at drenge går i kjole
  • 11% af danskere mener ikke at homoseksuelle skal kunne blive gift i den danske folkekirke
  • 34% mener ikke at det er ok at transkønnede bliver opereret på det offentliges regning
  • 25% mener, at det giver dårligere opvækstmuligheder for børn hvis de har to forældre af sammen køn
  • 18% af danskerne mener ikke at homoseksuelle skal have lov at adoptere børn på lige fod med heteroseksuelle

Kilde: Gallup for Sex & Samfund, 2018.

 

FAKTA om unge LGBT+ personers trivsel:

  • Unge LGBT+ personer døjer dobbelt så meget med selvmordstanker som heteroseksuelle unge gør
  • Unge LGBT+ personer forsøger fire gange så ofte at begå selvmord sammenlignet med unge heteroseksuelle
  • 55 % af de LGBT+ personer, der har forsøgt selvmord, forsøgte det første gang, da de var mellem 13 og 19 år gamle

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, 2015. Lige og ulige, Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår, 2009, Leyla Gransell og Henning Hansen.

Sommer
10 kølige tips i varmen 

Trænger du til at blive kølet ned i varmen? Her får du vores bedste tips til, hvordan du effektivt får sænket kropstemperaturen og kommer godt igennem hedebølgen.

Læs mere
Sommer
Bakterierne blomstrer i soppebassiner og badebassiner 

Badebassiner kan hurtigt udvikle sig til bakteriebomber i sommervarmen og i værste fald resultere i roskildesyge, diarré og udslet. Derfor gælder det om at være opmærksom på vandskvaliteten i børnenes soppebassin såvel som i store bassiner, der rummer flere tusind liter vand.

Læs mere
Sommer
Tips til de varmeforskrækkede 

Med hedebølgen er al snak om det ustadige danske vejr forsvundet som dug for solen. Nu glæder det om at finde badetøjet og madkurven frem, hoppe i klipklappere og korkbælte og komme afsted til stranden.

Læs mere
Sommer
Undgå drukneulykker: 10 vigtige råd til badeturen 

Under hedebølgen vælger mange at nyde dagen på stranden, og i den forbindelse, er det vigtigt at huske badesikkerheden.

Læs mere
Sommer
Generer varmen din søvn? 

Sommeren er dejlig, men for nogle mennesker kan varmen føles så generende, at det går ud over deres velbefindende, og ødelægger nattesøvnen. Her får du en stribe tips til, hvordan du nemt afkøler kroppen, og får en rar og rolig nattesøvn.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Sæson: Det skønne syrlige - og lidt oversete - stikkelsbær 

Blandt sommerbær er stikkelsbær lidt overset. Og det er ærgerligt, for stikkelsbær fungerer, med sin fine syrlige smag, i rigtig mange dejlige sammenhænge.

Læs mere
Sommer
Sodavandsis af frugtmos 

Det er så nemt og dejligt, at have læskende sodavandsis i fryseren, og du kan hurtigt have de skønneste, søde og læskende sodavandsis klar til de varme dage.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Stikkelsbærsyltetøj 

Stikkelsbærsyltetøj er en sommerdelikatesse, der, udover at være herlig på brød, tilføjer et skønt syrligt tvist til jordbærlagkager og tærter, og er aldeles vanedannende i morgenyoghurten.

Læs mere
Sommer
Sådan undgår du dehydrering 

Mennesket består af mellem 50 og 75% vand. Uden en jævn tilførsel af vand, fungerer krop og hjerne ikke optimalt. Dehydrering kan medføre hovedpine og utilpashed, og i alvorlige tilfælde være livstruende.

Læs mere
Sommer
Varme dage forude! Tjek uv-indekset på gratis app 

Med den ekstreme hedebølge, der lige nu bevæger sig hen over Europa, så er det en god idé at holde godt øje med UV-indekset, ligesom det er klogt, at være opmærksom på risikoen for hedeslag.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^