Aloe vera - alsidig og effektiv

Aloe vera - alsidig og effektiv 

Aloe vera er kendt og yndet verden over for sine særlige egenskaber. Bladenes saftige gel har så mange alsidige anvendelsesmuligheder, at man med rette kan kalde aloe vera planten for en vidunderplante. For sin medicinske og helbredende virkning, er planten historisk set anvendt siden faraoernes tid - og nogle mener tillige, at de sagnomspundne egyptiske dronninger kan have brugt aloe vera som hudplejemiddel.

Interessen for aloe vera er ikke mindre i dag, og hudplejeproducenter lancerer løbende nye aloe vera produkter, hvoraf nogle kombinerer aloe vera-gelens rensende og helende virkning med fugtgivende olier og planteudtræk.

Til glæde for alle aloe vera-elskere, bringer vi her 8 nye produktlanceringer, som alle bruger aloe vera som aktiv ingrediens: Her er nye aloe vera hud- og hårplejeprodukter og en ny lækker sheet mask fra Rituals, en ny og dejlig aloe vera-te fra Pukka, et nyt aloe vera-plaster, der lindrer gener ved vabler samt et ayurvedisk kosttilskud, udviklet til at forebygge urinvejsinfektioner. 

En yderst nøjsom og særdeles nyttig plante

Aloe Vera er en såkaldt sukkulent, der stammer fra tropisk Østafrika. Her, ligesom i andre tropiske egne, trives den nøjsomme plante i mager jord og klarer sig gennem perioder med tørke under en stegende sol ved, i perioder med nedbør, at optage store mængder vand i de tykke, tornede blade.
Bladenes geleagtige saft har en antibakteriel og helende virkning på småsår, og gelen er kendt for blandt andet at lindre hudlidelser som psoriasis samt sår som følge af herpes og forbrændinger. Således kan patienter på brændsårsafdelinger opleve at blive behandlet med aloe vera-gel, og levnedsmiddelstyrelsen har tillige godkendt aloe vera til naturlægemiddel mod solskoldninger og frostskader. 

Aloe vera renseskum fra AVIVIR 

Den nye 'AVIVIR Aloe Vera Cleansing Foam' vækker begejstring ved test. Produktet består af den fineste, fløjlsbløde rensemousse, som er nem at bruge, føles skøn mod huden og gør den daglige rutine til en overraskende rar oplevelse.

Effektive renseprodukter får ofte huden til at føles stram, udtørret og irriteret. Men den hvide, drøje skum i AVIVIRs nye renseprodukt efterlader huden overrakende godt fugtet, hvilket formentlig skyldes produktets høje indhold af aloe vera. AVIVIRs 'Aloe Vera Cleansing Foam' indeholder hele 70% økologisk aloe vera og mindst 10% acemannan, som er et særligt aktivt og virksomt sukkerstof i aloe vera-gelen.

'AVIVIR Aloe Vera Cleansing Foam' indeholder ingen parfume, parabener, farve og mineralolier. Produktet er svanemærket, og dermed et miljøbevidst valg.

AVIVIR Aloe Vera Cleansing Foam (150 ml.) Vejl. 119,95 kroner

Aloe vera te fra Pukka

Trænger du til en ny, sund og rar vane, så kan du jo skifte pulverkaffen eller den sorte te ud med en velsmagende urtete med aloe vera. Her er 'Pukka Cleanse te' et godt bud på en mild og lækker te, fyldt med velsmagende, gode urter - og helt fri for koffein. 

Teen fra Pukka er baseret på brændenælde og mælkebøtte, som er planter, der har en dokumenteret vanddrivende effekt, og således er velegnet i teer, der skal modvirke væskeophobning (ødemer) i kroppen.
 
Men for at kunne blive en ny, god vane i hverdagen, så skal ikke blot teens virkning, men også smagen, være i top. Med 'Pukka Cleance te' får du en urtete, der er fint krydret med fennikelfrø og aloe vera, som giver teen en fin sødlig smag, mens pebermynteblade og lakridsrod gør teen til en frisk og opkvikkende oplevelse.

Pukka Cleanse te, 20 breve. Vejl. 38 kroner

 

Aloe vera hårpleje fra STUHR

Fornyelig tilføjede frisørkæden STUHR to nye økologiske aloe vera produkter til deres hårplejeserie. Med 'Stuhr Shampoo med aloe vera og grøn te' og 'Stuhr balsam med aloe vera og grøn te' kan håret få gavn af aloe vera-gelens fugtgivende og plejende egenskaber. Udover den økologiske aloe vera, er produkterne beriget med ekstrakt af grøn te samt plejende provitamin B5.

Økologisk Shampoo og Conditioner med Aloe Vera og Grøn te (200 ml) Vejl. 79,95 kroner

 

Aloe vera ansigtsmaske fra Rituals

Med Rituals ‘Moisture Boost Bio-cellulose Sheet Mask’ er det blevet nemmere at give ansigtet en fugtende og plejende maske. Selve masken er fremstillet i fin og blød cellulose-papir, som indeholder en serum af hyaluronsyre og aloe vera. Masken lægges over ansigtet hvorved varmen fra huden blødgør og åbner porer, så den fine serum kan trænge ind i huden og virke. 

Rituals Moisture Boost Bio-cellulose Sheet Mask. Vejl. 85 kroner 

Aloe vera øjengel fra AVIVIR

Huden omkring øjnene er mere sart end huden i resten af ansigtet. Med alderen bliver den fine hud tyndere og mindre smidig, og den manglende elasitet viser sig som fine linjer og mørke rende ved øjnene.

Med 'AVIVIR Aloe Vera Eye Gel' har AVIVIR udviklet en ny uparfumeret øjengel, som ved daglig brug skal virke plejende og opstrammende på den tynde, følsomme hud omkring øjnene. Gelen indeholder 91% økologisk aloe vera kombineret med ingredienser udvundet af havalger og svampe, der ifølge AVIVIR virker regenererende og fugtgivende.    

'AVIVIR Aloe Vera Eye Gel' indeholder ingen parfume, parabener, farve og mineralolier. Produktet er svanemærket, og dermed et miljøbevidst valg.

AVIVIR Aloe Vera Eye Gel (15 ml.) Vejl. 129,95 kroner

Aloe vera mod vabler fra Salvequick

Aloe vera har vist sig effektiv til behandling af vabler. Salvequick har derfor udviklet et særligt vabelplaster med aloe vera, der fremmer helingen og mindsker de smerter og gener, der som regel følger med vabler på fødderne. Men det er ikke kun aloe vera-gelen, der gør underværker. Plastret 'Salvequick Sportline Foot Care med Aloe Vera' har en ergonomisk form, der følger fodens bevælgelser og er samtidig fremstillet i materialer, der både absorberer væske fra såret og skaber en trykaflastende pude, som lindrer ubehaget. 

Ifølge Salvequick, så bliver helingsprocessen af vabler bedst understøttet, hvis man bruger plaster. Under plastret danner der sig et let fugtigt miljø, der Plastret skærmer såret fra skidt og snavs, og under plastret danner der sig samtidig et let fugtigt miljø, som giver huden de bedste betingelser for at hele.

Salvequick Sportline Foot Care med Aloe Vera (5 plastre pr. pakke) Vejl. 44,95 kroner 

Aloe vera og tranebær i ayurvedisk kosttilskud

Ayurveda er en alternativ behandlingsform, der bygger på et flere tusinde års gammelt hinduistisk sundhedssystem. Overordnet handler ayurveda om at have en holistisk tilgang til sundhed og skabe balance i og imellem sindet og kroppen, og med det som udgangspunkt, har Pukka lanceret kosttilskudet 'Womankind Cranberry'. Produktet er udviklet med henblik på især at lindre de gener og smerter, som blærebetændelse og urinvejsbetændelser medfører. Selvom forskere, på baggrund af nyere studier, afviser at tranebær kan kurere eller forebygge urinvejsinfektioner, så indeholder Pukkas 'Womankind Cranberry', foruden økologisk shatavari rod og aloe vera, også tranebær. For trods blindtest og videnskabelige undersøgelser med placebogrupper, så er der altså nogle af os, der fortsat sværger til det lille bær.

Pukka Womankind Cranberry (30 kapsler) Vej. 170,- kroner

Aloe vera i håndsprit fra Swiss Clinic

Håndvask og desinficering af hænderne kan holde bakterier og vira på afstand. En gene ved mange hånddesinfektionsmidler er imidlertid, at de, sammen med hyppige håndvask, ofte resulterer i udtørring af huden. Dette problem løser Swiss Clinic ved at tilføje aloe vera og vitamin E til en rensende alkohol i produktet 'Swiss Clinic Sanitizer' hvorved hænderne, trods grundig desinficering, føles bløde og hudens naturlige fugtbalance bibeholdes.

Swiss Clinic Sanitizer (3 stk.) Vejl. 190 kroner

Skønhed & Pleje
Naturlige ingredienser er også allergifremkaldende 

Mange hudpleje- og makeupprodukter markedsføres med anprisninger om, at de er økologiske, eller at de kun indeholder naturlige ingredienser. Det kan give indtryk af, at produkterne må være bedre, sundere eller måske mindre allergifremkaldende end produkter med syntetiske ingredienser. Men naturlige…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Genbrug kaffegrums som blødgørende ansigts- og bodyscrub 

Ansigts- og bodyscrubs af kaffegrums er en absolut klassiker, der effektivt både renser og fugter og efterlader huden silkeblød. Nogle synes tilmed, at ansigtsmasker med kaffe virker opstrammende, beroligende på irriteret hud og har en lindrende effekt på f.eks. hævede, mørke øjenomgivelser.

Læs mere
Skønhed & Pleje
Kan en øjenserum mindske mørke rander, rynker og poser under øjnene? 

Noget af det allerførste andre lægger mærke til ved et andet menneske, er øjnene. På et splitsekund tolkes mørke rander, markante rynker og poser under øjnene, som træthed. Træthed kan naturligvis være årsagen, men også aldring spiller ind - især efter de 50.

Nogle mennesker føler sig meget…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Træt af appelsinhud & persienne-lår? 

Findes der overhoved nogen kur mod bulet appelsinhud og slappe persienne-lår?

Læs mere
Skønhed & Pleje
Botox - udjævn rynken med toksin 

Fra botox i 2002 blev godkendt til anvendelse i kosmetisk øjemed, er det i dag en af de mest anvendte kosmetiske behandlinger af af rynker. Botoxbehandlinger er tilsyneladende effektive, men hvad er det egentligt for et stof man behandles med?

Læs mere
Skønhed & Pleje
Sådan lindres hævede øjne  

De fleste oplever fra tid til anden at vågne op med hævede øjne, også kaldt ’puffy eyes’. Hævelserne kan være symptom på en mild allergireaktion, men kan også skyldes indtag af fx alkohol og saltholdige fødevarer eller mangel på søvn. Ved at ændre lidt på livsstilen kan hævede øjne ofte forebygges,…

Læs mere
Skønhed & Pleje
DIY: Fremstil selv duftende læbepleje 

Det er super nemt og enkelt selv at fremstille læbepomade. Med ganske få ingredienser, som alle fås i helsekostforretninger, kan du fremstille læbepleje med lige den duft, du holder allermest af. Grundingredienserne er lanolin, koldpresset sheasmør, bivoks og vegetabilsk olie.

Læs mere
Skønhed & Pleje
Nye parfumer og unikke duftoplevelser 2022 

Har du næse for god parfume, så skorter det ikke på nye, fristende duftoplevelser.

Tjek seneste lanceringer af dufte fra parfumehuse som blandt andet Givenchy, Valentino, Calvin Klein, Gucci, Jean Paul Gaultier og Shisedio. Kig efter parfumer med de duftnoter, du sætter allermest pris på, og få en…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Parfumestoffer i kosmetiske produkter 

Parfumestoffer i fx cremer, lotion og andre personlige plejeprodukter skal, ifølge Forbrugerrådet, som udgangspunkt deklareres som ’parfum’, ’aroma’ eller ’fragrance' i ingredienslisten. Men det kan producenterne undlade, hvis parfumestofferne fx er tilsat som konservering eller har andre…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Blomstrer pigmentpletterne? 

Med forårssolen følger pigmenttesten: Har du beskyttet din hud tilstrækkeligt med solfaktor, eller er pigmentpletterne sprunget ud i fuldt flor? Hvis ja, hvad gør man så for at mindske skaderne?

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^