Stop op!

Stop op !

Stop op! 

Parterapeut Ingrid Ann Watson giver 10 gode råd til, hvordan du får øje på det gode i livet.

Alt for mange mennesker glemmer at stoppe op og glæde sig over livet. Måske ved de ikke, hvordan man må tage sig tid til at få øje på og mærke de gode ting i livet – glæden og tilfredsheden. Med følgende 10 råd håber jeg at du finder ud af hvordan du kan stoppe op - og glæde dig over livet.

1. Gå tidligere hjem fra arbejde
Hvis du beslutter, at du, blot en enkelt gang om ugen, går hjem fra arbejde en halv time tidligere, kan du give digselv et pusterum. Et værdifuldt pusterum til dig og dine tanker, en halv time til at sætte pris på og nyde tanker om gode ting i dit liv.
Ja, jeg ved det godt... Der vil altid være endnu en e-mail eller telefonopringning, som skal besvares. Men kan det - ærligt talt - ikke lige så godt vente til i morgen?
Vælg en fast ugedag så du ikke får narret dig selv ind i noget ”arbejde der bare ikke kan vente", så du allerede fra morgenstunden ved, at i dag er det dagen hvor du går tidligere fra arbejde.

2. Øv dig i at lade være med at tænke på arbejdet, når du har fri
Når du opdager at du pr. automatik bliver optaget af et arbejdsspørgsmål i din fritid, så lad tanken flyve. Træk vejret dybt og se dig omkring. Hvad var du egentlig i gang med? Øv dig i at holde tanker om arbejdet på afstand.
Øv dig også i kun at tænke over de næste 24 timer. Øv dig i at være tilstede hvor du er. Har du svært ved det, er et godt råd at røre og blive rørt ved. Fysisk berøring vil aflede dine tanker og få dig til at fokusere på din partner og på kærlighed, i stedet for arbejde.

3. Sluk din mobiltelefon og din computer
Sluk din computer og din mobiltelefon når du har fri. Og sluk dem helt! Det er ikke tilstrækkeligt at sætte mobilen på ”lydløs”, for så er den stadig i din bevidsthed, og når der opstår en pause i samværet med din elskede, dine vennerne eller børnene, så vil du altid føle dig forpligtet til at tjekke om nogen mon har ringet. Og hvorfor skulle du det? Du skal jo alligevel ikke til at ringe tilbage til arbejdet... Du har jo fri!
Hvis du føler, at du må holde mobiltelefonen tændt for at din familie og dine børn kan få fat i dig, er det måske en god ide at anskaffe en ekstra mobil. På den måde kan du, med god samvittighed, slukke for arbejdsmobiltelefonen når du har fri.

4. Brug tid med venner eller familie
Når man giver sig tid til at være sammen med dem man elsker, forstærker det naturligt følelsen af at være elsket. Følelsen af at være en væsentlig brik i puslespillet, en klarere følelse af hvem man selv er ...
At være sammen med andre, få sat gang i sanserne ved at nyde en god middag sammen, få snakket og lyttet, få set på andre og selv blive set, at kramme og røre ved andre mennesker, er alt sammen med til at øge oplevelsen af at være elsket og være til. Det giver en stor tilfredshedsfølelse – og en spontan følelse af taknemmelighed for at være omgivet af mennesker der holder af én.

Når man fyldes med følelsen af glæde og taknemmelighed over det liv man har, kan man også bedre vise omsorg for andre mennesker. Der findes mange mennesker som vil sætte pris på lidt af din opmærksomhed og omsorg. Ensomhed er ikke noget vi taler højt om, men statistikkerne viser, at der er rigtig mange mennesker som føler sig meget ensomme.

5. Elsk uden frygt
Hvorfor lader vi kærligheden til et andet menneske afhænge af om vedkommende elsker os tilbage? Kan man ikke elske et andet menneske inderligt, uden af vedkommende behøver at elske en lige så inderligt tilbage?
Giv dig selv lov til at elske den du har kær, så ubetinget som du kan. Hold øje med dine motiver og giv hvad du har. Nyd tiden, følelserne og sensualiteten mellem dig og den du elsker.

6. Vær god mod et barn
Husk børnene. Alle børn har brug for opmærksomhed og omsorg. Samtidig er det dejligt og tilfredsstillende at drage omsorg for børn – og det giver mening. En omsorgsfuld voksens opmærksomhed, kan gøre en stor forskel i et barns liv. Så længe et barn har en voksen som vitterlig er tilstede for barnet, som "ser" barnet og som lader barnet ind i sit hjerte, kan dette barns liv være nok så fyldt med kaos, og det vil alligevel komme helskindet igennem, når blot det føler sig elsket og ”set”.
Husk tilbage til din egen barndom og på hvor meget det betød for dig at der dengang var voksne som viste dig omsorg og kærlighed. Børn er sårbare. Din kærlighed og omsorg kan give dem mod og styrke i livet.

7. Brug tid på at opdage naturens skønhed
Naturens skønhed kan om noget, bidrage til en positiv sindsstemning. Tager man sig tid til at nyde den, kan man ikke andet end føle en stor taknemmelighed for at være i live.
Hvornår har du sidst gået en tur og nydt synet af efterårets fantastiske farvepragt? Gå, cykl eller kør en tur. Uanset din transportform vil oplevelsen bidrage til glæde.
Naturen kan også lede tankerne hen på følelsen af at være en del af noget stort og fantastisk. En forunderlig verden og et uendeligt kosmos ...

8. Giv tid til eftertænksomhed
Giv dig tid til at tænke efter og reflektere over dit liv. Måske har du, om eftermiddagen inden aftensmaden, mulighed for at sætte dig i 10 min. med en kop kaffe, lukke øjnene og mærker efter..
Træk vejret dybt, roligt og langsomt. Du kan også læse en visdomstekst eller lytte til noget musik du føler rører din sjæl. Kom i gear og giv dig selv mulighed for at mærke efter hvordan du har det.
Det kan også være, at du skulle overveje at lære hvordan du kan meditere dig til mere ro.
Gør dig selv og din sjælefred en tjeneste: Lyt mindst muligt til nyhederne - de er som regel kun anledning til stress og tristhed.

9. Alt bliver lettere med et smil - så smil og grin
Latter er godt for sjæl og psyke. Latter minder os om, at lige meget hvad der sker, så skal det nok gå. Sørg for at le med dine børn. Le med din mand. Le med dig selv. Læs sjove tegneserier og bøger der får dig til at le. Fortæl vittigheder og grin af ungernes (ofte uforståelige) vittigheder. Grin istedet for at skændes. Latter øger niveauet af kroppens naturlige morfinpræparat endorfiner. Endorfiner dæmper følelser som angst, nervøsitet, stress og smerter – og øger følelsen af glæde, tilfredshed. Latter styrker vores sociale kompetencer og forhindrer os i at tage os selv alt for alvorligt.

10. Giv udtryk for taknemmelighed
Find hver aften tre ting du er taknemmelig for. Måske du kan starte med et godt helbred? Eller at du ikke har haft så mange smerter i dag?
Husk, at det ikke er en selvfølge at nogen elsker dig. Noter det på listen, hvis du har mennesker omkring dig som du passer godt sammen med. Det er en Guds gave at finde et menneske som komplementerer en, een som kan agerer medspiller og sparringspartner.
Sig hver dag en kærlig opmuntrende ting til din partner og dine børn.


Har du kærlighed, omsorg og overskud dit liv, så kan du måske gøre det til en god vane en gang om ugen at ringe til een, der ikke er så privilegeret som du. Måske vil en gammel tante eller onkel blive rigtig glad for opmærksomheden, eller måske kunne du overveje at blive besøgsven. Du kan også invitere en kollega eller bekendt som du fornemmer kunne bruge lidt opmærksomhed til en lille middag, eller gøre dig ekstra umage for at smile til folk du møder på din vej.
Væn dig til at være mere opmærksom på livet - også i hverdagen. Bemærk forandringer og giv dig selv mulighed for at reflektere lidt mere over småting. Du har meget at være taknemmelig for, nogen gange kræver det blot lidt ekstra opmærksomhed at få øje på det. Når du mærker taknemmeligheden vil du også mærke tilfredshed og glæde.
Læg mærke til hvordan følelser som taknemmelighed, glæde og kærlighed også i dit liv leder til ro, styrke og overskud.

Ha´ en vidunderlig dag .... hvorfor ikke?

Med kærlig hilsen
Ingrid Ann Watson

Job & karriere
Effektive tips til hvordan du takler dine overspringshandlinger 

Befinder du ofte dig ofte i en ubehagelig situation som følge af, at du endnu engang har udsat en vigtig opgave? Har du et ønske om at gøre noget ved problemet?

Ved at mobilisere al din stædighed og vilje, kan du med nogle enkelte metoder slippe de dårlige vaner.

Læs mere
Job & karriere
Er overspringshandlingerne blevet en dårlig vane?  

Det er træls at arbejde sammen med mennesker, der konsekvent er forsinkede med deres opgaver. Men irritationen er som regel ikke mindre hos den forsinkede selv – tværtimod. Det er stressende, når ens overspringshandlinger betyder, at man igen er forsinket med en opgave, og at man - først alt for…

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
Har du en god intuition? Bruger du den? 

Intuition er de spontane indskydelser, der dukker op, når vi står i en situation, der kræver en hurtig beslutning. Det er hjernes enestående evne til, på ganske få sekunder, at samle de erfaringer, vi har fra tidligere, og bruge dem som grundlag for nye beslutninger.

Har man en god intuition, og…

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
Sådan undgår du giftige bekendtskaber 

Der er nogle oplevelser, man helst havde været foruden. Det gælder fx de giftige bekendtskaber, som man bittert fortryder at have brugt ressourcer på. Desværre går der oftest alt for lang tid før man indser, at dét menneske, man umiddelbart fandt interessant, autentisk og empatisk, i virkeligheden…

Læs mere
Spiritualitet
Tænk dig glad 

Dine tanker påvirker dig mere, end du tror. Negative tanker, vrede, sorg og bekymringer dræner dig for energi og overskud. Der er sjældent nogen egentlig fornuft bag negative tanker, og de gør det svært at være tilstede i nuet. Derfor gælder om at bremse dem inden de får overtaget, for jo mere du…

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
Sådan forebygger du vinterdepression 

Vinteren har for alvor ramt Danmark, og med de mørkere dage følger desværre også en øget risiko for depression; vinterdepressionen.

"Vinterdepression kan ramme os i mørke måneder som følge af mangel på sollys, men der er heldigvis en del, du selv kan gøre for at forebygge tilstanden," siger…

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
Test dig selv: Har gamle indestængte frustrationer gjort dig bitter? 

Der kan være mange grunde til at man vælger at holde sine følelser for sig selv, men det er ikke ensbetydende med at ens omgivelser ikke bemærker, at noget er galt.

Som den amerikanske psykolog, Seth Meyers, forklarer i et indlæg på mediet Psychology Today, så kan det kan være svært at holde…

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
World Kindness Day – 13. november 2022 

Husk, at det, søndag den 13. november 2022, er ’World Kindness Day’ - en international mærkedag, der sætter fokus på vigtigheden af venlighed, rummelighed, medmenneskelighed og fællesskab. I en tid hvor hele verden er så hårdt ramt af katastrofer, utryghed, uro og krise, giver det måske særlig god…

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
8 gode råd til at skabe nye venskaber 

Der kan være rigtigt mange grunde til at man ikke har nære venner. Det kan bero på et bevidst valg, at man er introvert eller fx stærkt udfordret af generthed.

Men ifølge en undersøgelse, så handler det for mange mennesker om deres indstilling, og om hvorvidt de er villige til at gøre en aktiv…

Læs mere
Sundhed
Kan man arve psykiske lidelser?  

Når det skønnes at hver 3. dansker rammes en psykisk lidelse i løbet af livet, så er det ikke underligt, at det er et emne der optager mange. De fleste ved hvor store omkostninger psykisk sygdom kan have for den enkelte, for pårørende og for samfundet.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Spis dig stærk, let og mæt - Anne Hjernøe

Fra den inspirerende kost- og livsstils ekspert, journalist Anne Hjernøe, kommer bogen 'Spis dig stærk, let og mæt' om forfatteres succes-koncept 'Stærk, let og mæt'.

Læs mere
Keto på 4 uger - Jane Faerber

Med Keto diæt oplever mange et mere stabilt blodsukker og varigt vægttab. Jane Faeber er kostrådgiver og blogger om sundkost, LCHF og Keto på den populære blog Madbanditten. Med hendes nye bog 'KETO på 4 uger' præsenterer hun stribevis af lækre opskrifter til Keto samt en overskuelig 4-ugers plan…

Læs mere
Stærk, let og mæt

Hvis du nyder Anne Hjernøes selskab og gennem årene har fulgt hende som tv-vært i dejlige livsstilsprogrammer, hvor hun sammen med journalist Anders Agger har besøgt danske slotte og herregårde, badehoteller og øer, så har du måske bemærket, at hun har tabt sig. Faktisk har hun smidt hele 20 kilo…

Læs mere
Happy Food

De seneste år har forskere fundet ud af, at forbindelsen mellem tarmen og hjernen er meget stærkere, end vi i vores vildeste fantasi kunne havde forestillet os. Maden på tallerkenen påvirker således ikke bare kroppen, men også vores humør og sanser, og muligvis også udviklingen af alvorlige psykiske…

Læs mere
^