Paris

Byernes By, kaldes den franske hovedstad, men den kunne ligeså godt hedde Børnenes By


Har man først besluttet sig for, at ens børn godt kan tåle en sommerferie i udlandet uden ingredienserne swimmingpool, hotelbuffet og overfyldte strande er Paris et godt sted at lægge ud.
Byen er så imposant og overvældende for førstegangsbesøgende, at man slet og ret taber mælet flere gange om dagen, når man udforsker Europas næststørste by.
En god idé er at planlægge – eller i det mindste – at have en plan for, hvad man skal se hver dag, og så endelig ikke overplanlægge, men give god tid til impulsivitet og pludselige indfald.
Og planlægning er konge i verdens mest besøgte by i verden. Skal man en tur i Eiffeltårnet (hvad man jo ikke skal snyde sig selv eller ungerne for) kan det godt ødelægge lidt af oplevelsen, at skulle vente en time i en kø. Derfor prøv at besøge dette fantastiske monument om morgenen (09.00) eller i det mindste tidligt om formiddagen. Den værste kø-tid er omkring middag og hele eftermiddagen indtil efter klokken 19.00, hvor det letter lidt igen. Tårnet er som regel åbent til kl. 23.00, så sent på aftenen er også et godt alternativ til morgenbesøget.
Hvis man er let til bens og uden småbørn på slæb, bør man springe de lange køer over og købe entrébilletter i de tårne, hvor der ingen elevator er. Her er køen som regel overskuelig. Man kan her godt købe elevator-billet til de sidste to etager, da det for de fleste nok vil være lige lovlig ambitiøst at tage hele turen via trapperne.
Gode råd: Køb souvenirs i de små boder omkring tårnet og ikke af de mange gadesælgere, da hele deres eksistens beror på at sælge tingene så dyrt som muligt og gerne snyde, hvis de kan slippe af sted med det.
Tag rigeligt med vand til køen, da der kun sælges drikkevarer fra enkle boder, hvor en vand/sodavand koster 25 kroner stykket. Det er dog ikke lovligt at medbringe sine egne drikkevarer op i Eiffeltårnet.
(Metro: Trocadero eller Bir- Hakeim, RER: Champ-de-Mars eller Tour Eiffel)

Louvre
Verdens største museum er .... stort. Så stort, at det har hele to metrostationer under sig. Og vel er Mona Lisa et besøg værd selv for børnene (så de kan fortælle at de har set verdens mest berømte maleri), men overvej lige, om det er et must på turen.
Der er så mange mennesker, så mange sale og så mange kunstgenstande, at selv en hærdet museums-fan hurtigt kan gå kold. Man kan simpelthen ikke proppe øjnene og hovedet med så mange indtryk uden at blive træt.
Hvis museet skal besøges, så bestem jer for, hvad I vil se på det, da man ikke bare lige traver lidt rundt på må og få – det vil tage over en uge bare at gå raskt til igennem hele udstillingen.
(Metro:Louvre Rivoli og Palais Musée du Louvre)

Latinerkvarteret
Man kommer ikke uden om latinerkvarteret i Paris. Dels fordi det ofte er her, de mere prisbillige hoteller er placeret, dels fordi latinerkvarteret ligger klos op ad Seinen på den venstre bred – kun et stenkast fra turistattraktionerne Notre-Dame-kirken og Louvre, der ligger lige ovre på den modsatte flodbred.
Latinerkvarteret byder på et hav af restauranter og butikker. Jo nærmere Seinen, jo mere turistet bliver det med kedelige souvenirshopper og græske og kinesiske restauranter, der ikke sætter en ære i at opretholde Paris’ ry som verdens gourmetcentrum. Midt i dette madmæssige kedelige, men til enhver tid lystige og folkerige kvarter ligger hotellet Hotel du Levant.
Det er et meget gammelt hyggeligt trestjernet hotel, som inden for de seneste år er blevet gennemrenoveret. Det ligger som en oase midt i det pulserende kvarter med kun få minutters gang til Seinen, Notre Dame og hele latinerkvarteret.
Bevæger man sig lidt væk fra Seinen, møder man de virkelig gode caféer, små hyggelige markeder, hvor pariserne selv køber ind og fantastiske tøjbutikker med alt, hvad hjertet begærer og pengepungen formår. Gallerier, butikker for tegneseriefreaks, antikvariater med bl.a. gamle bøger og kort over byen skal også findes i dette kvarter.
(Metro: Saint Michel, Saint Germain des Pres, Odeon og Saint Sulpice).

Maraiskvarteret
Marais betyder sump, og hele området var da også én stor sump, indtil det blev drænet og langsomt udviklede sig til det franske hofs foretrukne kvarter i 1600-tallet.
Senere forfaldt området, og først sidst i 60’erne blev det atter in at bosætte sig i denne centrale del af byen, der i dag har en stor befolkning af skuespillere og jøder og er den officielle homoseksuelle bydel.
Marais oser af charme med sine mange lækre butikker, snoede gader, restauranter og loppemarkeder.
Centrum for bydelen er pladsen Place des Vosges. En pragtfuld park omgivet af små palæer, hvor bl.a. forfatteren Victor Hugo’s museum ligger og bestemt er et besøg værd. (Metro: Bastille eller St. Paul).
100 kroner for en øl
Champs-Élysées er selvfølgelig et besøg værd med dens fantastiske liv og flotte butikker. Bl.a. Louis Vuitton-bygningen, hvor man kan ose sammen med hovedrige japanere og amerikanere, som river ned fra hylderne, som var det en Tiger-butik på Strøget.
Billigste produkt er en nøglering til 100 Euro og den dyreste vist nok en rejsekuffert til 150.000 Euro.
Inden man sætter sig på en af de mange cafeer/ restauranter på gaden, så undersøg lige priserne. En cola eller en øl kan snildt koste tæt på 100 kr.
En tur langs Seinen om aftenen i båd er en smuk måde at opleve byen på. Hvis man står af ved broen tæt på Concorde-pladsen, kan man se både det oplyste Eiffeltårn, Louvre, Notre-Dame og flere museer på én gang.
Selv om der ofte er kø ved indgangen til klokketårnet på Notre-Dame, varer den sjældent mere end en lille halv time. Her er det også en god idé, at komme tidligt om morgenen.
Det er en fantastisk oplevelse at bese katedralens to klokketårne, når man først har besteget de 387 små vindeltrappetrin, og store såvel som små kan nærmest fornemme, at Quasimodo stadig lurer et eller andet sted i nærheden.

Pompidou-centret (Øjebæ)
Pompidou-centret er en stor øjebæ med sine underlige elevatorer, bøjede og mangefarvede aluminiumsrør og gangbroer i syv etager midt i det gamle og velholdte Les Halles-kvarter. Det er dog en oplevelse at tage de rullende etager op i toppen og her er udsigten formidabel.
Centeret huser alt i moderne kunst, og på pladsen foran arbejder dusinvis af mere eller mindre talentfulde gøglere og komikere på at skrabe mønter nok sammen til den månedlige husleje og den daglige pandekage (crêpe) med ost til aftensmaden.
Godt råd: Hvis børnene plager om en karikaturtegning, som hundredvis af tegnere med glæde vil udføre, så aftal pris på forhånd. Hvis ikke vil de efter anstrengelserne prøve at kræve ublu priser. Omkring 10 Euro er vist den generelle tarif for en tegning.
Savner de mindste alligevel lidt snurrende forlystelser på ferien er der jo altid Euro Disney. Her skal dog afsættes minimum en hel dag og en stor del af feriebudgettet, da det koster, så jorden den ryster. Og køerne her er i højsæsonen på samme længde som ved Eiffeltårnet.

Fakta om Eiffeltårnet
En skændsel for Paris, et gruopvækkende syn af forvredet metal og en skamplet på byen! Det skortede ikke på negative reaktioner, da Gustave Eiffels mesterværk på 320 meter stod færdigt til verdensudstillingen i Paris i 1889.
Pariserne var langtfra imponerede, og de fleste trøstede sig med, at skidtet skulle pilles ned igen efter 20 år. Sådan lød aftalen i hvert fald – en aftale, der heldigvis aldrig blev til noget. Langsomt vænnede pariserne sig til det imposante tårn, og faktisk kunne de slet ikke undvære det. På tårnets top blev der nemlig placeret en 20 meter høj radiomast, der forsynede hele nærområdet med nyheder, og i 1908 blev verdens første langdistanceudsendelse sendt derfra. Selv den dag i dag er tårnet et vigtigt knudepunkt for radio- og TV-udsendelser.
Som turist i Paris er det nærmest utænkeligt ikke at slå vejen forbi verdens mest berømte vartegn. Selv efter flere besøg bliver man stadig paf, når man står under de 7000 tons stål og 2,5 millioner nitter, der udgør tårnet. Det er sand ingeniørkunst, der den dag i dag sikkert ikke ville kunne udføres så nænsomt · og med så stor sikkerhedsmargin (kun én ud af tårnets 300 faste · arbejdere døde under opførelsen).

Metroen
Parisernes foretrukne transportmiddel er metroen, der transporterer, hvad der svarer til hele Danmarks befolkning rundt i Paris – hver dag.
Man lærer hurtigt dens enkle opbygning og meget overskuelige ruter at kende. Det er klart et must, hvis man agter at bevæge sig rundt i byen straks at erhverve sig et metrokort, der kan være alt lige fra et dags-, weekend- eller ugekort. Selv om taxier i Paris ikke er voldsomt dyre, er trafikken som i enhver anden storby dræbende, og metroen er nu engang det hurtigste transportmiddel.
Regionaltogene – kaldet RER – kører ligeledes fra en del af metrostationerne, og her kan man også bruge sine metrobilletter, så længe man ikke kører uden for centrum