Hver anden dansker tjekker ikke sin rejseforsikring inden sommerferien

Kategori: Rejser

Hver anden dansker tjekker ikke sin rejseforsikring inden sommerferien  

Sommerferiesæsonen står for døren, og snart sætter hundredetusindvis af danskere kursen mod varmere himmelstrøg. Men kun 50 procent af danskerne husker at tjekke, om de har en rejseforsikring, selv om hver tredje dansker har oplevet uheld på en udlandsrejse. Det viser en ny undersøgelse, som Userneeds har foretaget for Alka.

Sygdom og hjemtransport kan blive en kostbar affære

Hvor skal vi bo på ferien? Skal vi leje en bil? Og har vi husket pas, penge og rejsepapirer?

Der er mange ting, der skal ordnes, inden man er klar til at drage på sommerferie. Men kun hver anden dansker husker at sætte 'tjek rejseforsikring' på huskelisten. Det viser en ny undersøgelse, som Alka har foretaget gennem Userneeds.

Men det kan blive en dyr fornøjelse ikke at have styr på forsikringspapirerne, hvis først uheldet er ude:

”Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man fx bliver indlagt, for mange hospitaler i udlandet er private, og det dækkes ikke af de blå sygesikringskort. Hjemrejsetransport i forbindelse med sygdom er også en kostbar affære, og uden rejseforsikring risikerer man nemt at hænge på en kæmpe regning”, siger Lise Agerley, Kommunikationsdirektør i Alka.

Undersøgelsen viser, at godt hver tredje dansker har oplevet uheld på en udlandsrejse inden for de sidste 10 år. De mest almindelige uheld er, at kufferten bliver væk (13%), at man bliver syg (10%), eller at man får stjålet personlige ejendele (5%). I 76 procent af tilfældene oplevede de uheldige danskere, at de kunne få hjælp af deres forsikringsselskab.

Én bekymring mindre på ferien 

Lise Agerley kan godt forstå, at 83 procent af danskerne føler sig mere trygge, hvis de har tjekket op på rejseforsikringen inden ferien.

”Når du har styr på din rejseforsikring, behøver du ikke være nervøs for, hvad der sker, hvis du bliver alvorlig syg eller mister din kuffert,” siger Lise Agerley.

Lise Agerley råder til, at man får afklaret dækningsgraden med sit forsikringsselskab i forhold til, hvor man skal rejse hen og hvilken type rejse, man skal på, fordi det kan variere fra rejse til rejse.

Alkas seks gode råd til at få den rette rejseforsikring før ferien:

  • Sørg for, at din rejseforsikring gælder i det land, du rejser til.
  • Hvis du gerne vil ud og prøve jetski, parasailing eller andre lignende aktiviteter, så undersøg om dit forsikringsselskab dækker dig, hvis du kommer til skade under disse aktiviteter. Nogle selskaber dækker nemlig ikke, hvis der sker noget under såkaldte ”farlige aktiviteter”.
  • Vær sikker på, at hjemtransport er inkluderet i din rejseforsikring.
  • Lige meget om du rejser inden- eller udenfor EU/EØS-landene, skal din rejseforsikring inkludere sygebehandling, så du kan få dækket dine udgifter til behandling hos en læge eller ophold på et hospital.
  • De fleste rejseforsikringer gælder op til to måneders privat ferie. Er dit ophold længere, skal du forsikres anderledes. Det gælder også, hvis du kombinerer din private ferie med en erhvervsrejse.
  • Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du har en kronisk sygdom, er blevet skadet eller har været syg umiddelbart før afrejse. Det er kun dit forsikringsselskab, der kan vurdere, om din forsikring dækker evt. behandling i udlandet, hvis der skulle opstå komplikationer.
Rejser
Nordisk lykke - World Happiness Report 2021 

Ifølge World Happiness Report er de nordiske lande blandt de lykkeligste i verden – de ligger faktisk på Top 10-listen, med Finland som topscorer. Herefter kommer Island, hvorefter Danmark brillierer på tredjepladsen.

Se hele listen.

Læs mere
Forår
Flyforsinkelse og kompensation 

Det er forår, og mange danskere bruger de ekstra fridage på en miniferie i udlandet. Faktisk tager hver femte af os årligt på storbyferie. For enkelte kan turen dog ende i flyforsinkelser og -aflysninger eller hotelværelser uden udsigt, og så kan det være rart, at kende sine rettigheder i forhold…

Læs mere
Rejser
Derfor peger Lonely Planet på Wales 

Der er noget særligt betagende over Wales. Storslåede græsklædte bjerge, skrænter og dybe slugter, hundredevis af gamle borgruiner og fæstningsanlæg, og landsbyer med sære navne som Blaenau Ffestiniog, Cwmaman, Hay-on-Wye, Pontarddulais, Llanfairpwllgwyngyll og Abercwmboi. Wales emmer af eventyr og…

Læs mere
Rejser
Hvad bliver årets favoritdestinationer? 

Nu er der nok ikke nogen tvivl om, at når det kommer til oversøiske rejsemål, vil USA og Thailand igen i år toppe listen over danskernes favoritdestinationer. Men spørger man Lonely Planet, der udgiver verdens mest læste rejsebøger, hvilke destinationer de mener fortjener særlig opmærksomhed i 2017,…

Læs mere
Rejser
Her finder du årets rejse! 

Tracking i Himalaya, shopping i New York, dykning i havet ved Maldiverne, flodsejlads gennem Amazonas jungle, rundrejse i Californien. Uanset hvilken del af verden du drømmer om at besøge, og uanset hvilken form for rejse du foretrækker, så vil du med stor sandsynlighed kunne finde inspiration på…

Læs mere
Rejser
Charterselskab: Mere end hver tredje foretrækker charter 

Meget er sket i charterbranchen siden det første charterfly lettede fra Danmark med kurs mod Mallorca i 1953. Men skal man tro et af Danmarks største charterselskaber, så er charterrejser lige så hot i dag, som det var dengang. Ifølge rejsebureauet Apollo er ferieformen med årene faktisk blevet en…

Læs mere
Rejser
Colombia 

Årtiers borgerkrig og voldskriminalitet afholdte i mange år selv de mest hærdede fra at rejse i Colombia. I dag er Colombia forandret, og Lonely Planet fremhæver Colombia for dets levende kultur, natur og gæstfrihed. Års stædige kamp for fred, udmundede sidste år i en fredsaftale, der satte punktum…

Læs mere
Rejser
Finland 

I år fejrer finnerne 100 års uafhængighed, og det vil, ifølge Visit Finland, blive fejret med stribevis af arrangementer, koncerter, kulinariske events, saunaaftener og udstillinger. Men jubilæumsårets mange kulturelle arrangementer, er kun en del af årsagen til, at Finland er landet på Lonely…

Læs mere
Rejser
Canada 

Når Canada, med dets unge, energiske leder, Justin Trudeau, i spidsen, indtager førstepladsen over Lonely Planets favoritdestinationer i 2017, så skyldes det blandt andet de storslåede naturoplevelser, der venter rejsende, der vil opleve Canadas endeløse vildmark. Men Canada fremhæves også for deres…

Læs mere
Rejser
Storbyrejser og danske destinationer hitter i efterårsferien 

Danskerne ser ud til at holde efterårsferie i verdens storbyer, men ferien står også i det danske efterårs tegn. Dugfriske tal fra hoteleksperten Hotels.com™ peger på, at mange danskere planlægger at holde ferie i storbyer verden over – og selvfølgelig er vores egen hovedstad en af…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^