Erstatning ved mistet bagage

Kategori: Forbrugernyt

Erstatning ved mistet bagage 

Sommerferien står for døren, og mange danskere vælger at flyve til udlandet for at holde ferie. Men feriestarten kan blive en blandet fornøjelse, hvis bagagen ikke er kommet med flyet. Luftfartsselskabet er erstatningspligtig, men mange forbrugere finder det besværligt at anmelde den manglende bagage og få udbetalterstatning efterfølgende.

Derfor er det først og fremmest fornuftigt at have nøgler, penge og værdifulde papirer, værdigenstande som smykker, computer, mobiltelefon og kamera samt medicin, briller og kontaktlinser med i håndbagagen.

Erstatningssum

Luftfartsselskabet er erstatningsansvarlig, hvis din bagage bliver forsinket eller skadet under flyrejsen. Det højeste beløb, du kan få, er ca. 10.000 kr. per person. Beløbets størrelse afhænger af en konkret vurdering. Det er en forudsætning for at få udbetalt erstatning, at du har klaget i lufthavnen ved ankomsten.

Er din bagage forsinket, mistet eller beskadiget under flyrejsen, skal du kontakte flyselskabet eller flyselskabets handling Agent i lufthavnen. Du skal udfylde en PIR-rapport (Property Irregularity Report). Husk at gemme PIR-rapporten. Den skal bruges som dokumentation for, at du har anmeldt problemet i rette tid.

Korte frister for erstatning

Du skal være opmærksom på, at fristen for at kræve erstatning for bagage er meget kort.

  • Er bagagen forsinket – men dukker den op – skal du kræve erstatning senest 21 dage, efter du modtog den forsinkede bagage.
  • Er bagagen ikke dukket op efter 21 dage, eller meddeler flyselskabet, at bagagen er forsvundet, skal du straks kræve erstatning.
  • Er bagagen beskadiget, skal du kræve erstatning senest syv dage efter, at du modtog bagagen.

Erstatningskøb - hvis bagagen er forsinket

Når din bagage er forsinket, kan det være nødvendigt at købe lidt tøj og toiletartikler. Specielt hvis bagagen er forsinket på udrejsen.

Du skal være varsom med at købe for meget og for dyrt ind. Du risikerer selv at skulle betale, hvis erstatningssummen ikke dækker dine indkøb.Forsikring af rejsegods


Mange familier har i forvejen en familieforsikring, hvor der er en rejsegodsdækning. Forsikringen vil typisk dække på samme måde, som hvis skaden var sket i Danmark.

Forsikringen dækker typisk indskrevet flybagage, der forsvinder eller bliver beskadiget under transporten. En forudsætning for dækning på din egen forsikring kan være, at du indsender en kvittering (PIR-rapport), der viser, at skaden er anmeldt rettidigt til flyselskabet.

Ved rejser til og fra USA er det et myndighedskrav, at du ikke låser din kuffert. Ved tyveri fra en ulåst kuffert er der normalt dækning for skaden, medmindre kufferten indeholder værdifulde genstande, fx en dyr pels. Du bør derfor tage dyre genstande med i din håndbagage. Forsikringen dækker fx aldrig tyveri af penge eller smykker hverken fra en aflåst eller uaflåst kuffert.

Skønhed & Pleje
Japanske baderitualer: Tradition og velvære i hjertet af kulturen 

I Japan er spa ritualer mere end blot en måde at rense kroppen på; de er en dybt forankret del af kulturen, hvor tusinde års gamle skikke og traditioner holdes i hævd. Disse ritualer udøves især i de traditionelle badehuse, kendt som 'sentos', der ikke kun fungerer som badeanstalter, men som steder…

Læs mere
Vinterferie
Hvad er en vinterferie uden sne?  

Måske er du ikke den store ski-entusiast eller måske rækker budgettet ikke lige til de franske alper, men derfor kan du sagtens nyde svenske sneoplevelser i vinterferien. I år er Vallåsen ganske vist lukket, men på tre andre skønne skidestinationer er der åbent i vinterferien.

Læs mere
Rejser
Hvor rejste vi hen i 2023? 

Hvis du i 2023 besøgte Tyskland, Sverige, Spanien eller Italien, så var du ikke alene. De fire destinationer er blandt sidste års mest populære rejsemål blandt danskerne, skriver Hotels.com, der har taget et blik tilbage på danskernes rejsevaner i 2023.

Og begejstringen for sidste års favoritter,…

Læs mere
Vinterferie
En knæskade kan koste kassen på skiferien 

En skiulykke med et skadet knæ eller en brækket ryg kan koste dig dyrt, advarer Forsikringsoplysningen, som opfordrer rejsende til at have styr på rejseforsikringen forud for skiferien i EU.

Læs mere
Rejser
Vinterferie: Skal du på skiferie i bil? Tips om sikkerhed og forsikring 

Vinterferien står for døren, og en del danskere vælger at tage turen til sne og pister i bil. Hvis du er en af dem, er der et par ting, du med fordel kan sætte dig ind i hjemmefra.

Læs mere
Sundhed
Mindsk risikoen for ’turistmave’ 

Går sommerens rejse til eksotiske rejsemål, er det klogt at indstille sig på at man måske skal tilbringe et par feriedage med maveonde og diarré. En mave-tarm-infektion er nemlig den sygdom, rejsende oftest rammes af på ferie i udlandet i sommermånederne. SOS International vurderer, at hver anden…

Læs mere
Sommer
Parterapeut: Familieferie med nærvær og kvalitet 

De fleste drømmer om en ferie fyldt med nærvær og kvalitetstid med dem, som betyder allermest, men alligevel ender ferien for mange med uindfriede forventninger, fortæller parterapeut, Christiane Meulengracht. Derfor giver hun 5 råd, som gør det muligt at omfavne nærværet i sommerferien.

Læs mere
Forår
Blomsterfyrværkeri i Keukenhof 

Foråret i Holland er et botanisk festfyrværkeri med tulipanmark efter tulipanmark i alverdens fantastiske farver, så langt øjet rækker. Og i parken Keukenhof i Lisse, omkring 25 km syd for Amsterdam, venter en helt særlig oplevelse.

Her blomstrer ufattelige 7 millioner tulipaner og andre…

Læs mere
Rejser
Rejsemesse  

På årets rejsemesse venter der inspiration til unge, ældre, familier, singler og par inden for næsten enhver form for rejse. Hvad enten du drømmer om; safari i Afrika, storbyferie i New York, fiskeeventyr i Canada, krydstogt, cykelrejser, spa-ferie i Europa, bryllupsrejse i Caribien, dykkerferie på…

Læs mere
Rejser
Lyset, vandet, klipperne 

Blandt de mange fantastiske oplevelser, der venter, når man vælger at holde ferie i Sverige, er der ikke noget, der slår den svenske skærgård. Lyset, vandet, og den storslåede natur. Her er der ro til at nyde idyllen og den svenske sommerstemning på de solvarme klipper.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^