Valget mellem to mænd

Kategorier: Parforhold  -  Dating

Valget mellem to mænd 

Fra brevkassen: Hun søger psykologens råd til, hvordan hun træffer valget mellem den mand, hun har haft et forhold til gennem tre år - og den mand, hun er stormende forelsket i.

___________________________________________________

Kære brevkasse

Håber du kan give mig et godt råd i forbindelse med det store dilemma, jeg befinder mig i.
Jeg har, gennem 3 år, været i et fast forhold. Men for et års tid siden genoptog jeg kontakten til en gammel ven, jeg ikke havde set i mange år. Inden længe fortalte han mig, at han var forelsket i mig.

Jeg har altid været glad for ham, men aldrig rigtig tænkt i romantiske baner. Da jeg ikke umiddelbart havde de følelser, lagde han låg på sine. Efter en periode, hvor vi ikke havde set hinanden, kunne jeg dog mærke, at mine følelser havde forandret sig. Jeg var forelsket, og selvom ingen af os var parate til at gå ind i et forhold, talte vi ofte om, hvordan vores hverdag ville være, hvis vi var sammen. Vi var sammen, og bagefter indrømmede vi begge, at have lyst til mere.

Jeg har det skidt med, at være min kæreste utro, men jeg kan ikke sige, at jeg fortryder affæren. Nu står jeg så her, og selvom jeg ikke fortryder, så er jeg meget frustreret. Jeg er virkelig forelsket, men alligevel usikker på, om jeg tør stole på mine følelser.

På den ene side tænker jeg, at jeg bare er forelsket i forelskelsen, og at det kun er fordi, at alt er nyt og spændende, at jeg har det sådan. At jeg i virkeligheden bør glemme ham, og i stedet fokusere på mit parforhold. Jeg tænker også, at det måske bare er en forbipasserende forelskelse, som ikke bør føre til noget seriøst. Måske føler jeg kun, som jeg gør, fordi han tilbyder noget, jeg mangler i mit nuværende parforhold. Måske er jeg lige nu blind overfor alle de andre sider, han har.

På den anden side, så er jeg samtidig bange for, at jeg skal gå glip af noget, som kunne blive det bedste, der nogensinde kunne ske mig. At jeg går glip af et fantastisk forhold, fordi jeg er bange for at forlade mit nuværende.

Jeg ved ikke, om du kan hjælpe med nogle råd. Det er ubeskriveligt hårdt at sidde her med alle de tanker og overvejelser. Samtidig føler jeg mig presset til, hurtigst muligt at, få afklaring og træffe en beslutning.
___________________________________________________

Jeg må medgive, at det er et vanskeligt dilemma, du befinder dig i - særligt fordi dit valg ikke kun har store konsekvenser for dig, men også for de to mænd, du står imellem. Og netop fordi din beslutning vil have så store konsekvenser for andre end dig selv, så er du forpligtet til at træffe dit valg meget snart.

I dit brev, nævner du ikke, hvorvidt du og din nuværende kæreste har børn sammen. Overvejelserne omkring at gå fra hinanden, vil ofte være nogle andre, hvis det også involvere børn.

De råd, der følger her, er givet ud fra formodningen om, at I ikke har børn sammen. Set i det lys, så er et tre års langt forhold naturligvis et seriøst forhold, men nok ikke et forhold, som er bundet af meget store fælles oplevelser og forpligtelser. Som jeg læser dit brev, så er den, der kender dig længst, i virkeligheden den mand som har været din ven gennem mange år, og som du nu er forelsket i.

Du skriver, at du er bange for, at du måske bare er ’forelsket i forelskelsen’. Du skriver, at du er forblændet af, at han giver dig noget, du mangler i dit nuværende forhold, og at det måske gør dig blind for andre sider af ham. Her er mit råd, at du nøje gør op med dig selv, hvad det er, han giver dig, som er så betydningsfuldt, at det gør dig blind. Hvad er det, han giver dig og hvor væsentligt er det for dig i dit liv – også på længere sigt? Er det på det følelsesmæssige plan, at I har en særlig forbindelse? Eller er det lysten og begæret?

Det er det vigtigt, at du gør dig klart, om dét han giver dig også vil have værdi, når jeres forelskelse har lagt sig. Du er også nødt til at være ærlig over for dig selv og erkende, om der er sider af ham, som du på nuværende tidspunkt abstraherer fra, fordi du er så forelsket. I så fald, vil det sikkert blive en udfordring at acceptere i det lange løb, når forelskelsen har lagt sig og hverdagen sætter ind.

Visualisering bidrager til overblikket
Det er en god ide, at prøve at visualisere hvordan et samliv med din nuværende kæreste kan blive de kommende år. Sæt dig, hvor der er ro. Koncentrer dig om at søge dybere ind i dig selv indtil du mærker, at der er ro omkring dig og dine tanker. Nu skal du forestille dig, hvordan din nuværende kærestes og dit forhold ser ud i fremtiden. Forestil dig, hvordan I har det sammen i fremtiden. Mærk godt efter i maven - hvordan føles det? Her skal du spørge dig selv, om det er det liv, som du i det lange løb ønsker for dig selv.
Visualiser derefter samme seance med den anden mand i dit liv. Mærk godt efter. Hvordan vil jeres liv sammen være? Hvordan vil det være om fem år og om ti år?

Denne form for visualisering kan hjælpe dig til, at se dine forhold i et andet perspektiv, og det vil muligvis hjælpe dig til at blive klogere på, hvilket forhold har størst potentiale i forhold til det liv, du drømmer om.

Det er klogt, at tage fat på overvejelserne hurtigst muligt. Lad være med at trække tiden ud. Hvis du bliver ved med at udskyde din beslutning, risikerer du at miste din mulighed for at vælge, fordi den ene eller begge mænd trækker sig.
Der er tre involverede i dette dilemma, som alle har krav på en afklaring.

Kærlighed og følelser er ikke leg. I har alle tre krav på en afklaring, og du kan sørge for at det ikke trækker ud. Selvom ingen kan garantere, at du træffer det rigtige valg, så skal du fatte alt dit mod og træffe din beslutning nu.

Jeg ønsker dig al held og lykke fremover, og håber, at du gennem visualisering, vil føle dig hjulpet til at træffe nogle kloge valg.


Parforhold
Parterapeuten: Det er ikke din partners opgave at fylde dig med kærlighed 

Vi danskere er alt for gode til at skubbe ansvaret for vores egen glæde og lykke over på vores partner, og det gør os ulykkelige, mener parterapeut Christiane Meulengracht, forfatter til bogen 'Kærlighed med vilje'.
”Det er et meget almindeligt træk, at vi danskere går rundt med den opfattelse,…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Derfor lyver vi om vores ulykkelige parforhold 

Der er så meget prestige i at have styr på parforholdet, at vi danskere er verdensmestre i at bilde os selv og andre ind, at alt er i den skønneste orden, selvom der i virkeligheden er knas i kærligheden, mener parterapeut og sexolog Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Hun flirter mens ægteskab vakler 

Efter længere tids flirten med en kollega, er hun i tvivl om hun skal forfølge sin drøm og se om det kan udvikle sig til mere - eller om hun skal koncentrere sig om sit vaklende ægteskab.

Læs mere
Parforhold
Orker ikke at være den sure stedmor 

Hun havde ellers svoret, at hun aldrig skulle have en mand med børn fra tidligere ægteskab, alligevel bor hun på fjerde år sammen med mand med børn og 5-9-ordning. Det fungerer ikke for hende. Hun er træt af at være den sure stedmor, og træt af at skulle tilsidesætte sine egne behov for deres.

Læs mere
Parforhold
Hendes selvværd afhænger af mænds bekræftelse 

Hun er ved at være godt træt af at hendes selvværd skal afhænge af, hvorvidt mænd finder hende sød, sjov og attraktiv. Samtidig overvejer hun at sætte en stopper for et forhold, hun gennem et år har haft til en gift mand, og spørger nu KvindeGuidens parterapeut, hvordan hun kommer videre.

Læs mere
Parforhold
Hendes kæreste har datingprofiler 

Hun mistænker sin kæreste for at have datingprofiler og for at lyve om dem. Nu er hun opsat på at bevise, at han lyver.

Læs mere
Parforhold
Mænd har de bedste intentioner 

Hvordan kan det være, at de gode intentioner din mand har, om at gøre noget særligt for dig, oftest havner i glemmebogen? Det mener chokoladeproducenten Anthon Berg, at der er en videnskabelig forklaring på.

Læs mere
Parforhold
Min mand vil have at vi har mere alenetid 

Hun er i tvivl om, hvordan hun skal tolke de udbrud af vrede og irritation, der kommer fra hendes nye mand. Han giver udtryk for, at være glad for hendes børn, men han insisterer samtidig på, at han vil have mere alenetid med hende. Han synes hendes ældste søn burde være mere hos sin far, men hun…

Læs mere
Parforhold
Ensomhed i ægteskab 

Efter nogle års samliv er hendes mand begyndt at ændre adfærd. Han er kold, afvisende, opfarende og kun optaget af sig selv. Hun føler sig udnyttet og så ensom i sit ægteskab, at hun overvejer at forlade ham. Læs parterapeut Peter Kongshaugs svar.

Læs mere
Parforhold
Gratis hjælp til nyskilte  

Nu lanceres portalen 'Samarbejde efter Skilsmisse' - en elektronisk værktøjskasse, en app og et online kursusprogram, der giver konkret viden og praktiske øvelser, der kan hjælpe den nyskilte selv og fremme samarbejdet med ex-partneren.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^