Kategori: Parforhold

Får du ondt i maven ved tanken om, at din partner måske vil danse lidt for tæt med en af kollegerne til julefrokosten? Eller endnu værre: Frygter du, at julefrokosten kan blive starten på utroskab i dit parforhold? Eller at tidligere utroskab med en kollega vil gentage sig? Så er du ikke den eneste, for følelsen af jalousi er en grundfølelse, som bor i os alle, forklarer parterapeut og forfatter Christiane Meulengracht.

Parterapeut: Sådan håndterer du din jalousi 

Kæmper du ofte med en stærk følelse af jalousi? Og kunne du godt tænke dig at blive bedre til at slippe de negative tanker om alt det, som kan ske, men sjældent gør det, når du eksempelvis sender partneren til julefrokost med kollegerne? Så start med at acceptere, at følelserne er der frem for at bebrejde dig selv for at have dem, forklarer parterapeut Christiane Meulengracht, som kalder jalousi for et sundt signal om, at der er noget, man kan være ekstra nysgerrig på ved sig selv. Men for nogle kan jalousien være så dominerende og opslidende, at den er svær at navigere i.

”Jalousi er en grundfølelse eller en overlevelsesdrift, som bliver aktiveret, når vi frygter at miste noget. Derfor kan man også se jalousi som en slags bekræftelse på, at man har en partner, som betyder noget særligt for én. Men for mange er jalousifølelserne så opslidende, at de er svære at være i. Det skyldes ikke mindst, at vi i vores samfund ofte forbinder jalousi med noget skamfuldt – det er en ’forbudt’ følelse, vi ikke bør have og slet ikke tale højt om,” siger Christiane Meulengracht og fortsætter:

”Man kan derfor føle sig fanget i sine egne følelser, når man fx føler sig jaloux, når partneren skal til julefrokost, mens man samtidig ikke føler, det er okay at have det sådan.”

Når man ikke får sat ord på og bearbejdet følelserne, ser man ofte, hvordan den jaloux part i afmagt kan ende med at stille urimelige krav, sætte begrænsninger og være overkontrollerende. Og desværre kan reaktionen fra partneren blive en form for trodsighed i modstand mod kontrollen og mistilliden – og så har vi en ond spiral, forklarer Christiane Meulengracht.

Bliv ven med din jalousi og tal højt om den

Vil man gerne undgå, at jalousien bliver mentalt opslidende, så er det bedste man kan gøre at blive ven med den og acceptere, at man har det sådan, forklarer Christiane Meulengracht, som samtidig anerkender, at det ikke er nemt:

”I stedet for at føle sig forkert og bebrejde sig selv, når man bliver overmandet af jalousi, så handler det snarere om at se det som et positivt signal om, at der er noget, man skal være nysgerrig på og måske tage hånd om. Det er ikke nemt, men det handler om at forsøge at gøre sig selv bevidst om, hvad der kan være på spil,” forklarer hun.

Ofte kan den meget stærke jalousi have rod i noget helt tilbage fra barndommen. Det kan være, man har oplevet utroskab hos sine forældre eller måske har haft en søskende, som løb med opmærksomheden. Den stærke jalousi kan også have rod i erfaringer og handlinger fra nuværende eller tidligere parforhold såsom oplevelser med utroskab og svigt. Ved at være undersøgende på ophavet, kommer man tættere på en større forståelse og accept af egne følelser, og det er vigtigt, hvis jalousifølelserne skal blive mindre opslidende, siger Christiane Meulengracht og uddyber:

”Det er samtidig en rigtig god idé at få talt med sin partner om jalousifølelserne og om årsagen til dem, så man kan hjælpe og støtte hinanden bedst muligt. Det kan lede til, at man kan beslutte nogle simple handlinger, som gør det mere trygt for den jaloux part – fx at partneren til julefrokosten sender en SMS i løbet af aftenen eller lignende,” siger Christiane Meulengracht, som understreger, at der jo også er situationer, hvor følelserne af jalousi bliver aktiveret med god grund, eksempelvis i situationer, hvor ens partneren vitterlig er utro og blæser på dine følelser:

”Uanset hvad er det at acceptere sine følelser og være åben omkring jalousi det bedste udgangspunkt for at tage handling, og den handling kan også være at sætte foden ned og give udtryk for sine grænser,” siger hun.

5 gode råd til at blive ven med din jalousi

Nedenfor kommer Christiane Meulengracht med 5 råd, som du kan bruge til at slutte fred med din jalousi.

  1. Se jalousi som et sundt tegn på, at der er noget, du med fordel kan være nysgerrig på ved dig selv. Kan du få øje på noget i din historik eller i din barndom, som kan ’trigge’ din følelse af jalousi som du nu genoplever? For at ændre noget, må du først ”se” det. Og herefter kommer processen, som handler om, hvordan du bedst tackler dine følelser til gavn for dig selv og kærligheden. Det kan være svært og kan kræve hjælp udefra – men den gør det også lettere at forstå og acceptere disse følelser – så de bliver mindre opslidende.
     
  2. Fortæl din partner, hvordan du har det og hold dig til, hvad der foregår i dig. Det går sjældent godt at sige, hvad din partner må og ikke må. Appellér hellere til, at det vil være en win-win for jer begge. Så kan du fx sige: ”Jeg kan mærke, at jeg bliver utryg, når du skal til julefrokost, og jeg vil gerne finde mere ro, når du er væk – vil du hjælpe mig?”.
     
  3. Prøv evt. at finde på konkrete handlinger, der kan gøre det lettere for dig, hvis du eksempelvis føler jalousi, når din partner skal til julefrokost. Du kan foreslå, at I ringes ved i løbet af aftenen, eller at parterne sender nogle sms'er undervejs. Du kan også lægge en strategi med aktiviteter, du kan lave på aftenen, når følelsen af jalousi bliver stærk. Husk på, at det er dit ansvar at ændre på tingene – det er ikke kun din partners ansvar at tilpasse sig. Har du en god og kærlig partner, vil han eller hun selvfølgelig være støttende.
     
  4. Overvej med hvilke briller du helst vil kigge på din partners adfærd. Al adfærd kan tolkes med enten tillid eller mistro. Hvis du, uanset dit perspektiv, finder din partners adfærd mistænkelig, så vær åben om dine følelser – og igen vil du opleve, at kommunikationen bliver nemmere når du bliver på egen banehalvdel i din kommunikation.
     
  5. Og endelig. Man kan jo godt have en partner, der gang på gang overskrider ens grænser, er utro og svigter, hvor man kan sige, at det vil være meget naturligt at føle sig svigtet og jaloux. Her handler det mere om, at du får sat grænser for, hvilket parforhold du ønsker dig.

 

Om Christiane Meulengracht

Christiane Meulengracht er par- og familieterapeut, sexolog og forfatterinde til bogen "Kærlighed med vilje" samt værtinde til podcasten af samme navn.

Hun arbejder til daglig via sin praksis i Hellerup og Hornbæk, hvor hun hjælper kvinder og mænd med at skabe mere nærværende og bevidste forhold, hvor begge parter føler sig set, hørt og forstået. 

"Som uddannet og erfaren Parterapeut & Sexolog hjælper jeg voksne mænd og kvinder, der drømmer om et fantastisk parforhold, hvor de oplever mere kærlighed, nærhed, bedre erotik og kommunikation og som ved, at det aldrig handler om at ændre på partneren, men om at aktivere skjulte ressourcer og styrker, der ligger hos dem selv."

Parforhold
Advokaten: Vigtige overvejelser omkring skilsmisse 

En skilsmisse er ofte en turbulent tid, et følelsesmæssigt kaos af vrede, sorg og afmagt. Midt i det hele kan det være svært at bevare overblikket og forholde sig til de mange praktiske ting, der tages stilling til. Men det er ekstremt vigtigt at sætte sig ind i skilsmissereglerne og forstå og…

Læs mere
Parforhold
Undersøgelse: Ulig fordeling af huslige opgaver kvæler kvinders sexlyst  

En ny undersøgelse viser, at når huslige opgaver i parforholdet ikke er ligeligt fordelt, så påvirker det kvinders lyst til deres partner.

I undersøgelsen, offentliggjort i fagbladet ’Archives of Sexual Behavior’ medvirkede 700 kvinder, som alle opfyldte kriterierne: Kvinder der gennem 6 måneder…

Læs mere
Parforhold
Undersøgelse: Mange voldsudsatte søger aldrig hjælp  

Selvom det anslås, at omkring 200.000 kvinder og mænd hvert år udsættes for fysisk eller psykisk vold af deres partner, er det kun en mindre andel, der søger hjælp fra myndigheder eller organisationer til at håndtere den vold, de udsættes for. Nu har Statens Institut for Folkesundhed gennemført en…

Læs mere
Parforhold
Psykologi: Styrk kærligheden og forlæng livet med positivitetsresonans  

Når man har levet sammen gennem mange år, kan man nemt komme til at tage hinanden for givet. Forholdet kan være lullet ind i en hverdags trummerum, hvor vi ikke rigtig ’ser’ hinanden, og ikke rigtig kommunikerer, fordi vi tror vi ved, hvad den anden tænker.

Læs mere
Kvindedag
Derfor anmeldes mange seksuelle overgreb ikke 

Blandt de enorme konsekvenser, seksuelle overgreb har for ofrene, er de langvarige men. Selv mange år efter hændelsen kan livet være præget af tilbagevendende angst og tristhed, og ofte også af en magtesløshed og skam, der i værste fald afholder ofrene fra at anmelde overgrebet og søge hjælp.

Når…

Læs mere
Parforhold
Efter utroskab: Det er et fælles ansvar at genopbygge tilliden 

Har man som par et ønske om at komme videre sammen efter utroskab, er man nødt til at forstå, at det er et fælles ansvar at få genskabt tilliden, og derfor skal man passe på med at hænge fast i forestillingen om, at der en ’skyldig’ og et ’offer’, mener parterapeut Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Flere end 100.000 udsættes for psykisk vold - Fire ud af ti ofre er mænd 

108.000 personer blev i 2020 udsat for psykisk vold, anslår en netop offentliggjort offerundersøgelse. Det er dobbelt så mange, som der rammes af fysisk vold. Offerundersøgelsen, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag, viser, at ofrene ofte oplever meget…

Læs mere
Parforhold
Brevkasse: Kan man leve med en mand man ikke elsker? 

Hej brevkasse

Min kæreste og jeg har gennem længere tid kun levet som venner og forældre til vores fire børn. Det er ikke hans valg. Han vil rigtig gerne have kys, kram og sex, men jeg har slet ikke lyst til noget af det. Jeg føler intet, når han kysser mig, og jeg bryder mig ikke om at tage tøjet…

Læs mere
Sundhed
Partnere til psykisk syge er ofte selv psykisk belastet 

Vi vælger typisk en partner, som ligner os selv i forhold til social status, uddannelse og til dels også indkomst. Det har forskning tidligere slået fast. Nu viser en ny undersøgelse, at næsten halvdelen af de forældre, der har børn med en partner med skizofreni eller bipolar sygdom, selv opfylder…

Læs mere
Parforhold
Parterapeuten: Når du lukker ned overfor din partner, straffer du dig selv mest 

Har du for vane at tænke ”så kan han lære det”, eller ”han fortjener ikke min kærlighed”, så er du måske godt i gang med at finde på ’strafaktioner’ mod din partner. Og dem skal du passe på med, for de gør både dig selv og din partner ulykkelig, fortæller parterapeut Christiane Meulengracht.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Havebog: Skærehave med planteliv, af Liv Nørgaard Meinert

Har du en drøm om en blomstrende have, hvor du kan plukke dine egne smukke buketter? Med bogen 'Skærehave med planteliv - Dyrk dine egne blomster til buketter' guider forfatter Liv Nørgaard Meinert dig fra det allerførste frøsæt til den færdige buket, og giver dig værdifuld viden om at skabe din…

Læs mere
Apela Colorado, Kvinde mellem verdenerne

’Kvinde mellem verdenerne’ er en bog, der giver indsigt i den spirituelle verden og det oprindelige folks kultur. Bogen er skrevet af forfatteren Apela Colorado, der gennem mange år har studeret sammenhængen og forsøgt at bygge bro mellem den traditionelle og moderne kultur.

Læs mere
Gemma Petherbridge 'Krystalapotekeren'

Nogen mennesker mener at ædelsten og krystaller har særlige spirituelle egenskaber, som kan påvirke mennesker og blandt andet lindre stress, søvnløshed, ængstelighed og ensomhed.

I Gemma Petherbridges smukke bog ’Krystalapotekeren’, beskriver hun i detaljer 75 krystallers healende energier, deres…

Læs mere
Anne Hjernøe - 'Stærk Overgang'

”Overgangsalderen skal ikke være et helvede af svede- og hedeture, søvnløshed, blødningsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ondt i leddene og smerter ved sex. Det er ganske enkelt ikke det, du skal bruge din tid på, hvis du kan undgå det", skriver Anne Hjernøe i sin nye bog 'Stærk Overgang', hvor…

Læs mere
^