Orker ikke at være den sure stedmor

Orker ikke at være den sure stedmor 

Hun havde ellers svoret, at hun aldrig skulle have en mand med børn fra tidligere ægteskab, alligevel bor hun på fjerde år sammen med mand med børn og 5-9-ordning. Det fungerer ikke for hende. Hun er træt af at være den sure stedmor, og træt af at skulle tilsidesætte sine egne behov for deres.

_____________________________________________________

 

Hej Peter 

Jeg havde ellers altid svoret, at jeg aldrig skulle have en mand med børn, alligevel bor og lever jeg i dag med en mand, som har tvillinger fra tidligere ægteskab. Han og jeg mødte hinanden på arbejdet og for 4 års siden forlod han kone og tvillinger på dengang 1½ år, for at han og jeg kunne være sammen. Vi har ingen fælles børn, men en 5-9-ordning omkring hans børn. Vi har et godt forhold til ekskonen, der i øvrigt er åben og indstillet på et godt samarbejde.

Alligevel er jeg ved at løbe sur i forholdet, og selv om børnene er søde, synes jeg, at de fylder meget. Jeg finder dem krævende, egoistiske, manipulerende og dovne - også selv om jeg godt ved, at de bare opfører sig som det, de er: 5-årige børn. Jeg har meget lidt tålmodighed med dem og indrømmer, at jeg ofte skælder dem ud, svarer dem surt, stiller mange krav til dem og forlanger fx, at de spiser op og at de kun sjældent må få slik.

Nogle gange kan jeg simpelt hen ikke holde ud at høre på mig selv, og forstår ikke helt, hvorfor min kæreste finder sig i, at jeg opfører mig sådan over for hans børn. Men jeg har meget svært ved at skulle tilsidesætte mig selv og mine egne behov for deres, og jeg har det også svært med, at han gør det. Jeg er jaloux og synes ikke, at jeg får nok opmærksomhed fra min kæreste. Han gør sig ikke rigtig umage for at være romantisk, forkæle mig og overraske mig. Fx gider han ikke købe gaver til mig.

Har du et tip til, hvad jeg kan gøre for at løse situationen, bekæmpe jalousi-følelsen og blive i stand til at fokusere på det gode ved mit forhold, så det ikke ender galt?

På forhånd tak for svar.

_____________________________________________________

 

Jeg følger ganske godt, hvad det er for en situation, du er havnet i. Du er ikke den første søde pige, som er blevet en gift mands sande kærlighed. Og så har han 2-3 børn, som ryger med i pakken, og pludselig er du gået fra at være elsker, til at være stedmor. Det var ikke det, du drømte om, skulle ske. Tværtimod, så havde du nok helst fortsat med at have ham for dig selv.

Desværre kan jeg ikke engang love dig, at det snart bliver nemmere. Forude venter formodentligt en lang, slidsom relation med børnene, som kan være hård, både for dig og for børnene. Men når viljen er der, og man er en sød pige, så kan det også komme til at køre – i hvert fald på overfladen. Neden under den pæne overflade, inden i dig, er der imidlertid noget der helt mangler – og det mærker du. Du er ikke den første, der er blevet stedmor. Nu er der jo nogen, der ikke bryder sig om udtrykket ’stedmor’, men i mange henseender fungerer du jo netop som stedfortræder for børnenes rigtige mor. Og deri er selve problemet med børnene: Børn kan ikke knytte sig til to mødre, til gengæld kan de pænt samarbejde med dig, hvis de hos dig møder en tydelig og klar struktur. Og strukturen er vigtig, for strukturens forudsigelighed og rutiner giver børnene tryghed og ro - også når de har brug for at vise deres protest mod den, også for dem, svære situation.

Men selv med en struktureret hverdag og de bedste intentioner, så vil du ikke få den samme tilknytning til børnene, som de har til deres mor. Mødre har en særlig forbindelse til deres børn. En dyb og betingelsesløs forbindelse, som trygt og sikkert bekræfter børnene i, at hun er den, som er deres her i livet. Som børnenes stedmor, har du ikke samme betingelsesløse forbindelse til dem, og det kan fx mærkes ved, at du ikke rummer den samme tålmodighed og tolerance, når fx de små børn er ukoncentrerede, dovne, når de sviner og roder eller ikke hører efter.

Hvis du taler med andre kvinder i samme situation, så vil de formentligt nikke genkendende til dine frustrationer. Det er nok de færreste der synes, at det at være stedmor for kærestens børn altid er super nemt, bekræftende og meningsfyldt. Så du er på den, hvis du af ren og skær loyalitet over for din kæreste, siger til dig selv, at det her gør du bare – især når du med dit hjerte samtidig føler, at du hverken er sød over for børnene, og i bund og grund er rigtig utilfreds med hele setuppet.

Dit problem forstærkes af, at din kære kæreste tror, at alt er nemt og godt, og at han bare kan ignorere, at han har rigtigt meget at være taknemmelig for. Han er ikke skarp på, at du skal fremhæves, at du skal have din gave, at du skal have din opmærksomhed, og at dine ønsker skal siddestilles med, at du kunne have tre børn, han skulle passe på lige fod med sine egne. Men han er ikke opmærksom på det. Så han er ved at miste dig.

Jeg tror simpelthen, du skal snakke med ham om, at du ikke er der, hvor det kunne være rart for ham og for dig, at du var. Han skal lytte efter og hjælpe dig med at finde dit liv ved siden af hans – og han skal forstå, at børnene er hans issue. Dit issue er, at dit liv eksistere for lidt, og du ikke er helt klar til det, der sker. Der er noget, du sprang over. Og det må du finde ud af.

Det koster lidt på hans bekvemmelighed, men jeg tror, at det kan være en løsning, at han overtager og styrer de svære samspil med børnene. På den måde kan du nøjes med at være på i de situationer med børnene, som giver dig point. Du skal udelukkende have hyggelige og sjove stunder og oplevelser med børnene, hvor du kan få lov til at være den søde og rare. Det vil bane vejen for, at du får mere af den plads i jeres tilværelse, som du drømmer om – og så har han/I måske en chance.

 

De bedste ønsker

Peter Kongshaug

Parforhold
Parterapeuten: Det er ikke din partners opgave at fylde dig med kærlighed 

Vi danskere er alt for gode til at skubbe ansvaret for vores egen glæde og lykke over på vores partner, og det gør os ulykkelige, mener parterapeut Christiane Meulengracht, forfatter til bogen 'Kærlighed med vilje'.
”Det er et meget almindeligt træk, at vi danskere går rundt med den opfattelse,…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Derfor lyver vi om vores ulykkelige parforhold 

Der er så meget prestige i at have styr på parforholdet, at vi danskere er verdensmestre i at bilde os selv og andre ind, at alt er i den skønneste orden, selvom der i virkeligheden er knas i kærligheden, mener parterapeut og sexolog Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Hun flirter mens ægteskab vakler 

Efter længere tids flirten med en kollega, er hun i tvivl om hun skal forfølge sin drøm og se om det kan udvikle sig til mere - eller om hun skal koncentrere sig om sit vaklende ægteskab.

Læs mere
Parforhold
Hendes selvværd afhænger af mænds bekræftelse 

Hun er ved at være godt træt af at hendes selvværd skal afhænge af, hvorvidt mænd finder hende sød, sjov og attraktiv. Samtidig overvejer hun at sætte en stopper for et forhold, hun gennem et år har haft til en gift mand, og spørger nu KvindeGuidens parterapeut, hvordan hun kommer videre.

Læs mere
Parforhold
Hendes kæreste har datingprofiler 

Hun mistænker sin kæreste for at have datingprofiler og for at lyve om dem. Nu er hun opsat på at bevise, at han lyver.

Læs mere
Parforhold
Mænd har de bedste intentioner 

Hvordan kan det være, at de gode intentioner din mand har, om at gøre noget særligt for dig, oftest havner i glemmebogen? Det mener chokoladeproducenten Anthon Berg, at der er en videnskabelig forklaring på.

Læs mere
Parforhold
Min mand vil have at vi har mere alenetid 

Hun er i tvivl om, hvordan hun skal tolke de udbrud af vrede og irritation, der kommer fra hendes nye mand. Han giver udtryk for, at være glad for hendes børn, men han insisterer samtidig på, at han vil have mere alenetid med hende. Han synes hendes ældste søn burde være mere hos sin far, men hun…

Læs mere
Parforhold
Ensomhed i ægteskab 

Efter nogle års samliv er hendes mand begyndt at ændre adfærd. Han er kold, afvisende, opfarende og kun optaget af sig selv. Hun føler sig udnyttet og så ensom i sit ægteskab, at hun overvejer at forlade ham. Læs parterapeut Peter Kongshaugs svar.

Læs mere
Parforhold
Gratis hjælp til nyskilte  

Nu lanceres portalen 'Samarbejde efter Skilsmisse' - en elektronisk værktøjskasse, en app og et online kursusprogram, der giver konkret viden og praktiske øvelser, der kan hjælpe den nyskilte selv og fremme samarbejdet med ex-partneren.

Læs mere
Parterapeut
Han vil ikke fortælle, hvad der er galt 

Fra brevkassen: Hvad gør man, når ens mand pludselig er fraværende og virker trist, men ikke vil fortælle, hvad der er galt?

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^