Mistet lysten til sex

Mistet lysten til sex

Mistet lysten til sex 

Hvad gør man, når man har mistet lysten til seksuelt samvær med den mand, man elsker?

______________________________________

 

Hej brevkasse
Jeg er en kvinde på 32 med 3 børn, hvoraf 2 er med min nuværende mand.
Da min mand og jeg mødtes, havde vi begge lyst til sex flere gang om ugen, men nu har jeg totalt mistet lysten. Jeg elsker ham højt og er ked af at min sexlyst er væk.
Situationen bliver ikke bedre af, at min mand har et meget stort behov for sex og hvis det stod til ham, lavede vi stort set ikke andet. Vi har haft en snak om det og han er sød til ikke at presse på. Jeg kan dog ikke lade være med at føle et vist pres, og derfor har jeg sex med ham for hans skyld.
Det skal lige siges, at når vi først gør det, så er det meget rart.
Jeg har efter mine graviditeter taget en del på og har også haft en depression, hvilket jeg dog er kommet mig over. Min mand synes stadig jeg er vildt lækker, men det har jeg selv lidt svært ved at se.
Hvad kan jeg gøre for at få bare lidt af min gamle lyst tilbage?
______________________________________

Tak for dit brev, hvor du beskriver, hvordan du har mistet lysten til sex med den mand, du elsker. Du spørger hvordan du kan genfinde den lyst, som du havde i begyndelsen af jeres forhold. Det vil jeg gerne komme med nogle bud på.

En af problemerne er jo, at din mand stadig har et stort behov for sex, og denne ubalance i jeres seksuelle behov kan netop være en af årsagerne til at din lyst er forsvundet. Du skriver, at du har en mand, som gerne vil tage hensyn til dig, men at det stadig er svært for dig, når du nu er så bevidst om, at han går rundt med et stort utilfredsstillet behov.

Du skriver, at du er ok med samværet, når I først er i gang, men at det indledningsvist er din dårlige samvittighed, der får dig til at give efter. Du føler dig presset og indvilliger i sex uden egentlig selv at have lyst. Når man har sex uden at have lyst til sex, så er det en form for overgreb mod én selv, og det kan resultere i følelser som stress og tristhed.

Mangel på tid og overskud dræber lysten
Det er ikke ualmindeligt, at kvinder i perioder får mindre lyst til sex eller helt mister lysten. Rigtig mange kvinder i moderne, travle familier oplever at miste lyst og mangle overskud til den del af parforholdet. Dét kan der være flere årsager til, og jeg vil her se om jeg kan indkredse nogle mulige forklaringer.

Er man bevidst om, at ens partner altid har lyst til sex, så kan det opleves som et konstant pres, og så kan det føles som om, man aldrig rigtig får den tid og ro, der skal til for at opbygge ens egen lyst og længsel. Bevidstheden om, at man ens partner går og venter med uforløst behov, kan det være dræbende for sexlysten.
Jeg har mange gange mødt kvinder, som fortæller at de oplever at miste lysten fordi de aldrig når at komme derhen hvor de virkelig begærer deres partner, inden partneren kommer dem i forkøbet.

De ekstra kilo
Du nævner en anden ting, der kan være medvirkende årsag til, at du ikke føler samme lyst som tidligere. Du skriver, at du har taget en del kilo på siden du har fået børn. Din mand syntes stadig, du er lækker, men jeg fornemmer, at du selv har det svært med din vægt.
Hvis du kan mærke, at de ekstra kilo har indflydelse på din følelse af, at føle dig lækker og sexet, så må du tage stilling til om du vil gøre noget ved problemet. Prøv at mærke efter: Ville du føle dig mere attraktiv, hvis du tabte f.eks. 5 kilo? Ville et vægttab give dig mere selvtillid og dermed give dig mere lyst til din mand?

Hvis du ikke har overskud til at gøre noget ved vægtproblemet lige nu, så kunne du prøve at se, om du kan se potentialet i – om end bare for en tid – at være en skøn og frodig kvinde. Klæd dig lækkert, gør noget særligt ud af dig selv, og fremstå med det bedste du har, og som den kvinde, du er.

Når mørke tanker ligger og lurer
Du skriver, at du har haft en depression, men du skriver ikke om det har været i forbindelse med en af dine fødsler eller en anden større begivenhed i dit liv. Du skriver heller ikke om det var i forbindelse med depressionen, at din sexlyst forsvandt. Jeg tænker her på, om der er uforløste ting i dit liv, der også kan være en medvirkende årsag til din situation, om din overvægt måske har skyldes trøstespisning…
Under alle omstændigheder, så er det det ting, som du bør overveje har indflydelse på din situation.

Svært for småbørnsforældre at bevare passion og lidenskab
Det er ikke usædvanligt, at par med småbørn, og særligt kvinderne i parforhold, oplever, at de mens børnene er små eller i kortere eller længere perioder, føler mindre lyst til sex.
I begyndelsen af et parforhold er der masser af tid og overskud til at give parforholdet opmærksomhed. Alt er nyt og spændende, og der er masser af passion, mystik og eventyr, hvilket alt sammen er meget befordrende for erotik og sex. Senere, når dagligdagen sætter ind og der kommer børn til verden, og man må deles om det daglige arbejde for at få familien til at lykkes bedst muligt, går det ikke sjældent ud over sexlivet. For i denne form for arbejdsfællesskab kan sideeffekten meget let være, at mystikken, eventyret, forskelligheden og nysgerrigheden for at lære hinanden at kende, forsvinder. Den spænding mellem kønnene, som er forbundet med parternes forskellighed, forsvinder i den travle hverdag, hvor fokus er på venskab, partnerskab og samarbejde omkring alt det praktiske. I dette fællesskab trives kærligheden - men det er ikke ualmindeligt, at lysten til erotik kan forsvinde.
Du kan så spørge, hvorfor har din mand har så stor lyst til sex, mens din er helt forsvundet. En forklaring kan være, at mænd har et naturligt stort behov for, rent fysisk at lette den seksuelle spænding, mens kvindens lyst er mere bundet til det følelsesmæssige romantiske, og i det hele taget den mere psykiske del af det erotiske.

Min erfaring er, at både mænd og kvinder kan savne tiden og alt det, der var i begyndelsen af et forhold. Men når der på et tidspunkt ikke er tid og overskud til erotik i parforholdet, så sker der ofte det, at mens manden vægter at få tilfredsstillet sine fysiske behov, så mister kvinden lysten, fordi sex for hende er andet og mere end et fysisk behov.

Få lysten tilbage
Hvad kan I gøre for at du får lysten tilbage?
• Prøv om I kan skabe en bedre balance, hvor du får den tid du har brug for til at opbygge lyst og længsel. Din mand må holde lidt igen, og måske prøve at optræde lidt tilbageholdende, så du kan få lov til at erobre ham en gang imellem.
• Prøv om I, i jeres travle liv, kan genskabe lidt af den magi, I oplevede i begyndelsen af jeres forhold. Arranger ind imellem en lang aften, hvor din mand får lov til at tilbede dig, som den kvinde han elsker og begærer. Ved at lade ham tilbede din krop, som han finder så smuk og lækker, vil du måske ikke kunne lade være med at overgive dig og føle lyst.
• Hvis du har problemer med at vise din krop, som den er, så må du gøre noget ved det. Et vægttab kan for nogle kvinder, styrke selvtilliden, og måske kan du dermed bedre rumme og nyde din mands tilbedelse af dig som kvinde.
• Overvej om du ind imellem, uden at føle det som et offer, kan være sammen med din mand, bare for hans skyld. Det skulle være noget du gjorde for hans skyld, som en slags gave, du havde lyst til at give ham, fordi du elsker ham.
• Prøv også at acceptere din manglende lyst, som et vilkår du deler med utallige kvinder i en moderne familie.

Jeg håber, at disse råd vil gøre det nemmere for dig, at acceptere og forstå, hvorfor du har mistet lysten. Du er absolut ikke alene om at opleve dette problem, og der er ikke noget galt med dig. Husk på, at din lyst er ikke væk, den er slumrende, men stadig tilgængelig, når der ind imellem opstår situationer, hvor den kan udfolde sig frit igen.

Håber at dette vil berolige dig og måske være det første skridt til at gøre noget ved situationen.

Parforhold
Parterapeuten: Når du lukker ned overfor din partner, straffer du dig selv mest 

Har du for vane at tænke ”så kan han lære det”, eller ”han fortjener ikke min kærlighed”, så er du måske godt i gang med at finde på ’strafaktioner’ mod din partner. Og dem skal du passe på med, for de gør både dig selv og din partner ulykkelig, fortæller parterapeut Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Test: Er der balance i parforholdet? 

Kærligheden har trænge kår i et parforhold, hvor følelsen af fællesskab, jævnbyrdighed, gensidig respekt og opmærksomhed, mangler. Følelsen af at man konsekvent yder en større indsats end sin partner, skaber en ubalance, som kan være svær at rette op på.

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Vi holder smartphonen i hånden mere end vores partner 

Kærligheden risikerer at blive den store taber, hvis ikke vi aktivt tager et valg om at kæmpe imod trangen til at give vores smartphone den dyrbare opmærksomhed, som vi inderst inde hellere vil give – og modtage fra – vores partner. Det mener parterapeut og forfatter Christiane Meulengracht, der…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: De alvorlige konsekvenser ved ikke at lytte til hinanden 

Som nyforelskede er vi gode til at lytte til hinanden, men som årene går, ’glemmer’ mange par at give hinanden daglige doser af udelt opmærksomhed, og det kan få store konsekvenser. Sådan lyder det fra parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 4 råd til bedre kommunikation.

Læs mere
Parforhold
Flere kvinder bliver udsat for voldtægt 

Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse, som Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet, fremgår det at flere end 6.700 kvinder blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2019. Det er stærkt bekymrende, og der er…

Læs mere
Parforhold
Parterapeuten: Parforholdet er som en muskel, der skal trænes 

Vi drømmer om at finde kærligheden, men når vi så endelig finder den, glemmer vi alt for ofte, at den gode og ægte kærlighedsrelation skal holdes ved lige, mener parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 5 gode råd til mere kærlighed.

Læs mere
Parforhold
Sexolog: Derfor taler mænd ikke om præstationsbesvær i soveværelset 

Mange danske mænd oplever enten manglende sexlyst, rejsningsbesvær eller for tidlig sædafgang, men udfordringerne er forbundet med så meget skam, at kun få gør noget for at ændre på situationen, fortæller parterapeut og sexolog, Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Når vold er hverdag 

Knapt 4% af alle voksne kvinder i Danmark har i det seneste år været udsat for fysisk vold. Af disse har ca. 2 ud af 3 været udsat for vold af deres nuværende eller tidligere partner. Det er et alvorligt samfundsproblem, der understøttes af nogle strukturelle magtforhold i samfundet, skriver Dansk…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Dårlige vaner spænder ben for dit lykkelige parforhold 

Mens vores sunde vaner er med til at sikre, at vi fungerer optimalt i hverdagen og i parforholdet, er vores uhensigtsmæssige vaner ofte ødelæggende for kærligheden, mener parterapeut Christiane Meulengracht. Her giver hun sit bud på 7 dårlige vaner i parforholdet.

Læs mere
Parforhold
Når lysten til sex forsvinder 

Rigtig mange par bliver frustrerede og ved ikke, hvad de skal stille op, når de oplever perioder, hvor lysten til sex mangler. Ofte ender man med at anklage og bebrejde hinanden for ikke at tage initiativ eller være tilstrækkelig nærværende. Men den manglende lyst er sjældent det egentlige problem,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^