Mand i midtvejskrise

Jeg skriver til dig, fordi jeg har brug for et råd til, hvordan jeg bedst hjælper min mand, som jeg mener er deprimeret. Vi er begge 55, har store børn, gode jobs og styr på hus og økonomi. Det er således svært at få øje på årsagen til hans tristhed. Han virker fraværende, trist, irriteret og er svær at tale med. Han benægter også at der skulle være noget galt og siger irriteret, at han bare er lidt vintertræt.
Men jeg har jo kendt ham i mange, mange år og kan se at han ikke har det godt. Jeg har nævnt det for vores læge, men i og med at min mand aldrig går til lægen, så er det svært for lægen at vurdere om jeg har ret i, at der er noget galt. Har du et råd til, hvordan jeg bedst griber situationen an?

__________________________________

Tak for din mail.

Gennem mine mange år som psykolog, har jeg meget ofte mødt kvinder, som, ligesom du, oplever, at være i forhold med en mand, som de oplever er deprimeret og trist. Og det er heller ikke første gang, at jeg hører om en mand, som benægter, at der skulle være noget i vejen, og som blankt afviser, at have brug for hjælp fra læge eller psykolog.
Det kan være meget svært at hjælpe voksen person, som selv mener, at vedkommende ikke har brug for hjælp. Hvis jeg ser på din mands alder, og det sted I begge er i livet, så tænker jeg, at det han gennemgår kan være en form for eksistentiel krise.

I er et sted i livet, hvor I er nået igennem dét, man kalder ’den generative alder’. Børnene er blevet voksne, og I har opnået at skabe nogle arbejdsmæssigt og økonomisk trygge rammer for jeres liv. I har klaret de opgaver og nået de mål, som kendetegner i livet fra man er i 30´erne til midten af 50-års alderen.
Nu har I taget hul på et nyt afsnit af livet, hvor mål og mening måske ikke er så konkrete, som tidligere. Nogle oplever det som en befrielse, at nå et sted i livet, hvor der bliver tid og overskud til andre og mere rekreative ting at beskæftige sig med, mens andre – og især mænd - kan have svært at finde en ny mening med livet. Den yngre mand har fokus på fremadrettede mål, på karriere og forsørgelse af familien. Omkring 40-års alderen kan han konstatere, at mange af hans konkrete mål er nået, det kan f.eks. være karrieremæssige og økonomiske mål, han har sat sig. Børnene er flyttet hjemmefra og der er styr på de praktiske ting i tilværelsen. Det er ikke længere nødvendigt at kæmpe for at få det hele til at hænge sammen.

Han har måske endda drømt om den dag, hvor han kunne slappe lidt af og være fri for hele tiden, at skulle kæmpe. Alligevel kan det føles som et tomrum. Der er ikke længere nået, han skal nå, og den tilfredsstillelse han tidligere oplevede, når han have klaret en opgave, forsørget sin familie eller nået et nyt mål, den får han ikke længere.
Det er en svær tid og det kan meget let gå ud over humøret. Det tager tid at omstille sig og finde en ny mening med tilværelsen og det kan være en sorg, at skulle erkende, at den del af tilværelsen, hvor man byggede livet op med familie, arbejde og bolig, er ved at være forbi.

Mit råd er, at du sætter dig ind i definitionen på, hvad en depression er. Gå på biblioteket og lån en bog om depression, eller søg på nettet og beskrivelsen af symptomer på depression. Hvis du mener, at der er tale om en reel depression af længere varighed, så må du på et tidspunkt beslutte dig for, at bruge al din autoritet på at komme igennem til din mand og bede ham om – om ikke andet, så for din skyld - at blive undersøgt hos en læge.
Det bedste du kan gøre for ham, hvis han er fanget i en midtvejskrise, er at lytte til ham og fortælle ham, at det er naturligt at have det svært, når man skal erkende at noget er forbi og man nu er på vej ind i et nyt afsnit af livet. I skal, både sammen og hver for sig, arbejde på at finde frem til det, der kan give et meningsfuldt liv i den modne alder.

Alderen fra omkring de 55 år, kaldes også ’Visdommens Alder’, fordi det ofte er på dette tidspunkt i livet, at man enten finder en mening med livet eller bliver fortvivlet, netop fordi man ikke kan finde meningsfuldhed. Det er vigtigt, at du husker, at denne meningsfuldhed er individuel og personlig, så du skal indstille dig på, at det kan være, at det du selv finder meningsfuldt ikke nødvendigvis er det, din mand finder meningsfuldt.

Ingen af os undgår livskriser. De kan føles og forløbe meget forskelligt fra menneske til menneske, men mens de står på, så er de fleste af os bedst hjulpet ved blot at mærke, at vores nærmeste forstår og accepterer, at sådan er det lige nu.