Hun flirter mens ægteskab vakler

Kategorier: Parforhold  -  Brevkasse

Hun flirter mens ægteskab vakler 

Efter længere tids flirten med en kollega, er hun i tvivl om hun skal forfølge sin drøm og se om det kan udvikle sig til mere - eller om hun skal koncentrere sig om sit vaklende ægteskab.

______________________________________

Hej Peter

Min mand gennem 15 år var engang en sjov, omsorgsfuld og tillidsfuld mand, men en kronisk hjernesygdom forandrede ham og de sidste to år, er han blevet tiltagende grov, indbildsk, styrende og mistroisk.

For et års tid siden begyndte jeg at kigge efter andre mænd og flirtede intenst med en mand, jeg havde mødt gennem mit arbejde. Jeg stalkede ham og gik forbi hans hus, når jeg var ude med hunden - også selvom jeg vidste, at han, ligesom jeg, både var gift og havde børn.  

På et tidspunkt meddelte min mands læger, at de mente, at hans sygdom var i bero. Det gav mig håb for vores ægteskab, og min mand og jeg tog til parterapeut for at reparere vores forhold og finde hinanden igen. Det var den bedste tid, vi længe havde haft sammen, og jeg følte mig elsket og respekteret. Men lykken var kort. Hans sygdom rumsterede stadig, og de planer, som vi sammen havde lagt hos parterapeuten, der skulle give os kærligheden og respekten for hinanden tilbage, faldt fra hinanden. Snart forlangte jeg, at min mand og jeg tog en pause fra hinanden, hvilket var hårdt både for børnene og os. 

Tankerne om den mand, jeg tidligere havde flirtet med, blev pludselig mere intense, og snart fik jeg mod på at finde ud af om interessen var gensidig. Han og jeg havde mest bare sendt hinanden lange blikke, men en morgen købte jeg brød hos bageren, stoppede ham i bilen og forærede ham brødet. Han blev overrasket, men takkede og sagde, at det var sødt af mig. 

Oplevelsen gav mig mere mod, jeg tænkte mere og mere på ham, og en dag stoppede jeg ham igen. Efter lidt overfladisk snak, spurgte jeg ham, om han havde lyst til at lære mig bedre at kende. Han sagde, at han jo havde familie, så det troede han ikke var muligt. Selvom det jo var en afvisning, så synes jeg ikke, han virkede helt overbevisende, og senest har han virket mere interesseret, synes jeg. Når vi passerer hinanden, vinker han og vores øjenkontakt er intens. Og når jeg går forbi hans hus, står han ofte i vinduet og kigger efter mig. 

Men jeg føler mig i vildrede og synes det hele er håbløst. Jeg kan ikke få mit ægteskab til at fungere, og den mand, der rent faktisk holder humøret oppe hos mig, er jeg ikke helt overbevist om er rigtig interesseret i mig. 

Skal jeg blive i mit ægteskab?
Skal jeg fortsætte mit flirteri og håbe, at det en dag måske udvikler sig til mere? 

Den forvirrede

______________________________________

Kære Forvirrede

Dagdrømmeri kan være en dejlig flugt fra virkeligheden. Din fantasi omkring din flirt er super sød, og jeg under dig den fuldt ud. Du skriver, at han kigger og vinker, og du fantaserer om, at han måske er interesseret i noget mere. Men fakta er, at han har sat en grænse for, hvor langt han vil gå med dig, og det bliver du på et tidspunkt nødt til at se i øjnene og acceptere. 

Den virkelighed, som du dagdrømmer dig væk fra, er desværre, at du lever i et utilfredsstillende forhold, og det, du er i gang med, er at forberede dig på at gå fra din mand. Jeg kan godt forstå din frustration over dit parforhold, og jeg kan godt forstå dine overvejelser om at forlade din mand. Hans sygdom har forandret ham, så han ikke er til at leve med. I har forsøgt, men ikke haft held til at få jeres forhold til at fungere. Han er blevet grov og styrende, og virker, ud fra din beskrivelse, som om han er uden selverkendelse.  

For at komme nærmere en afklaring på, hvorvidt du skal gå fra hinanden, så er der er der kun ét at gøre: Konfronter ham dagligt med din utilfredshed og sig til ham: ”Jeg er bekymret for os, sådan som du behandler mig”. Ved dagligt at blive konfronteret, vil han ændre sig, og sker det ikke, så vil du snart føle dig afklaret og klar til at forlade ham. 

Som situationen er lige nu, er det klart, at du føler dig i vildrede. Din flirt har vist sig ikke at være interesseret i at udvikle jeres bekendtskab, så lige nu har du reelt ikke noget alternativ til en mand. Til gengæld har du tydeligvis alle talenterne til at få en mands opmærksomhed. Jeg er ikke i tvivl om, at din flirt har brugt tid på at veje for og imod en så positiv pige som dig. Og jeg gætter på, at han nok ikke er den eneste mand, der har lagt mærke til dig. 

Den flirt, du har haft, er din fantasi, der leger med dig. Det skal den, for din libido er ledig. Drømmen om et kærlighedsliv, er en stor drivkraft og naturens måde at hjælpe dig videre. Sæt den dog i gear og kom afsted. 

Tag dig tid til at kigge dig omkring og få øje på nye, spændende muligheder. Mange har fx gode erfaringer med datingsites, så hvis du er villig til at investere lidt tid i projektet, hvorfor så ikke prøve der?

De bedste hilsner
Peter Kongshaug
Privatpraktiserende psykoterapeut med speciale i parterapi.

Parforhold
Advokaten: Vigtige overvejelser omkring skilsmisse 

En skilsmisse er ofte en turbulent tid, et følelsesmæssigt kaos af vrede, sorg og afmagt. Midt i det hele kan det være svært at bevare overblikket og forholde sig til de mange praktiske ting, der tages stilling til. Men det er ekstremt vigtigt at sætte sig ind i skilsmissereglerne og forstå og…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Sådan håndterer du din jalousi 

Kæmper du ofte med en stærk følelse af jalousi? Og kunne du godt tænke dig at blive bedre til at slippe de negative tanker om alt det, som kan ske, men sjældent gør det, når du eksempelvis sender partneren til julefrokost med kollegerne? Så start med at acceptere, at følelserne er der frem for at…

Læs mere
Parforhold
Undersøgelse: Ulig fordeling af huslige opgaver kvæler kvinders sexlyst  

En ny undersøgelse viser, at når huslige opgaver i parforholdet ikke er ligeligt fordelt, så påvirker det kvinders lyst til deres partner.

I undersøgelsen, offentliggjort i fagbladet ’Archives of Sexual Behavior’ medvirkede 700 kvinder, som alle opfyldte kriterierne: Kvinder der gennem 6 måneder…

Læs mere
Parforhold
Undersøgelse: Mange voldsudsatte søger aldrig hjælp  

Selvom det anslås, at omkring 200.000 kvinder og mænd hvert år udsættes for fysisk eller psykisk vold af deres partner, er det kun en mindre andel, der søger hjælp fra myndigheder eller organisationer til at håndtere den vold, de udsættes for. Nu har Statens Institut for Folkesundhed gennemført en…

Læs mere
Parforhold
Psykologi: Styrk kærligheden og forlæng livet med positivitetsresonans  

Når man har levet sammen gennem mange år, kan man nemt komme til at tage hinanden for givet. Forholdet kan være lullet ind i en hverdags trummerum, hvor vi ikke rigtig ’ser’ hinanden, og ikke rigtig kommunikerer, fordi vi tror vi ved, hvad den anden tænker.

Læs mere
Kvindedag
Derfor anmeldes mange seksuelle overgreb ikke 

Blandt de enorme konsekvenser, seksuelle overgreb har for ofrene, er de langvarige men. Selv mange år efter hændelsen kan livet være præget af tilbagevendende angst og tristhed, og ofte også af en magtesløshed og skam, der i værste fald afholder ofrene fra at anmelde overgrebet og søge hjælp.

Når…

Læs mere
Parforhold
Efter utroskab: Det er et fælles ansvar at genopbygge tilliden 

Har man som par et ønske om at komme videre sammen efter utroskab, er man nødt til at forstå, at det er et fælles ansvar at få genskabt tilliden, og derfor skal man passe på med at hænge fast i forestillingen om, at der en ’skyldig’ og et ’offer’, mener parterapeut Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Flere end 100.000 udsættes for psykisk vold - Fire ud af ti ofre er mænd 

108.000 personer blev i 2020 udsat for psykisk vold, anslår en netop offentliggjort offerundersøgelse. Det er dobbelt så mange, som der rammes af fysisk vold. Offerundersøgelsen, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag, viser, at ofrene ofte oplever meget…

Læs mere
Parforhold
Brevkasse: Kan man leve med en mand man ikke elsker? 

Hej brevkasse

Min kæreste og jeg har gennem længere tid kun levet som venner og forældre til vores fire børn. Det er ikke hans valg. Han vil rigtig gerne have kys, kram og sex, men jeg har slet ikke lyst til noget af det. Jeg føler intet, når han kysser mig, og jeg bryder mig ikke om at tage tøjet…

Læs mere
Sundhed
Partnere til psykisk syge er ofte selv psykisk belastet 

Vi vælger typisk en partner, som ligner os selv i forhold til social status, uddannelse og til dels også indkomst. Det har forskning tidligere slået fast. Nu viser en ny undersøgelse, at næsten halvdelen af de forældre, der har børn med en partner med skizofreni eller bipolar sygdom, selv opfylder…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Havebog: Skærehave med planteliv, af Liv Nørgaard Meinert

Har du en drøm om en blomstrende have, hvor du kan plukke dine egne smukke buketter? Med bogen 'Skærehave med planteliv - Dyrk dine egne blomster til buketter' guider forfatter Liv Nørgaard Meinert dig fra det allerførste frøsæt til den færdige buket, og giver dig værdifuld viden om at skabe din…

Læs mere
Apela Colorado, Kvinde mellem verdenerne

’Kvinde mellem verdenerne’ er en bog, der giver indsigt i den spirituelle verden og det oprindelige folks kultur. Bogen er skrevet af forfatteren Apela Colorado, der gennem mange år har studeret sammenhængen og forsøgt at bygge bro mellem den traditionelle og moderne kultur.

Læs mere
Gemma Petherbridge 'Krystalapotekeren'

Nogen mennesker mener at ædelsten og krystaller har særlige spirituelle egenskaber, som kan påvirke mennesker og blandt andet lindre stress, søvnløshed, ængstelighed og ensomhed.

I Gemma Petherbridges smukke bog ’Krystalapotekeren’, beskriver hun i detaljer 75 krystallers healende energier, deres…

Læs mere
Anne Hjernøe - 'Stærk Overgang'

”Overgangsalderen skal ikke være et helvede af svede- og hedeture, søvnløshed, blødningsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ondt i leddene og smerter ved sex. Det er ganske enkelt ikke det, du skal bruge din tid på, hvis du kan undgå det", skriver Anne Hjernøe i sin nye bog 'Stærk Overgang', hvor…

Læs mere
^