________________________
Hej brevkasse
Jeg skriver, fordi min kone igennem 13 år har været mig utro med en tidligere arbejdskollega. Min kone fortalte mig selv om affæren, som har stået på siden december, og hun siger, at hun er forelsket. Manden hun har forelsket sig i er ligeledes gift, men han er ifølge min kone, ikke klar til ar tage konsekvensen af affæren og blive skilt.
Jeg vil heller ikke skilles fra min kone. Jeg elsker hende utroligt højt, og er villig til at kæmpe for vores ægteskab og familie. På den anden side er jeg klar over, at hvis løbet er kørt, så må jeg acceptere, at vi ikke kan blive sammen.
Min kone virker på den ene side interesseret i at bevare vores ægteskab. Hun siger, at hun prøver at få ham ud af hovedet, men at det er svært. Samtidig siger hun, at hvis hun en anden gang befinder sig i en situation, hvor hun kan være sammen med ham, så kan hun ikke love, at hun kan lade være.
Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal tolke det hele og takle situationen, og håber, at du har et godt råd. Det skal der til siges, at hun fornylig har fået en stressrelateret depression, som hun nu er i behandling for.
________________________
Tak for dit spørgsmål til brevkassen.
Du efterlyser et godt råd i den vanskelige situation, du befinder dig i. Du beskriver, hvordan du, i forbindelse med din kones affære, er den svigtede part, ikke mindst fordi din kone stadig er meget forelsket i den anden mand. Manden, som din kone har forelsket sig i, er dog ikke villig til at lade sig skille fra sin kone, hvilket betyder, at din kone på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at bygge et egentligt forhold til manden.
Du beskriver, hvordan din kone hverken kan eller vil love dig, at hun ikke vil være dig utro med manden igen, hvis hun får chancen. Så selvom jeres ægteskab ikke umiddelbart trues af udsigten til en skilsmisse, så kan du, ud fra din kones adfærd, nok heller ikke føle dig helt tryg ved, at det forbliver sådan. Det er en uhyre sårende og usikker situation du/I står i, og med de bekymringer de medfører, så er det ikke usandsynligt, at det er medvirkende til den stressrelaterede depression, din kone nu er i behandling for.
Du skriver, at du elsker din kone utroligt højt, og at du vil kæmpe for at bevare jeres ægteskab. Det er meget smukt og storsindet, at du ønsker at kæmpe for kærligheden og din familie, men også en meget vanskelig opgave, som ikke man ikke kan kæmpe for ud i den blå luft. Skal der kæmpes for ægteskabet, så kræver det som minimum, at du kender og accepterer indholdet og retningen af den kamp du står overfor.
Mit råd til dig er, at du først og fremmest må du finde ud af, hvor du selv står. Overvej og gennemtænk nøje din situation, og vurder grundigt, om du mener, der fortsat eksisterer et positivt grundlag for et samliv for dig og din kone. Du skal også overveje med hvad og hvordan du vil kæmpe, for at vinde hende tilbage. Mærk efter, hvor såret og svigtet, du føler dig. Har du stadig troen på jeres ægteskab og tillid til, at din kone fortsat ønsker, at I er sammen? Vil du f.eks. altid være i tvivl om, hvorvidt det er dig, hun elsker og dele sit liv med?
Du må også prøve, at få øje på, hvad der eventuelt har manglet i jeres ægteskab, siden hun har forelsket sig i en anden. Vil det som hun har savnet og fundet hos den anden, være noget du vil være indstillet på at give hende, hvis du bliver bevidst om, hvad det er for behov, hun har søgt opfyldt hos den anden?
Et andet vigtigt spørgsmål, som du skal stille dig selv er, at hvis det lykkes dig at vinde din kone tilbage, vil du så være i stand til at tilgive hende affæren? For skal I genfinde et godt og respektfuldt forhold, så nytter det ikke noget, at du trækker "utro kortet " op af hatte, hver gang, der opstår et problem. Så du må sikre dig, at du ikke er så vred på din kone, at du ikke vil være i stand til at styre dine bebrejdelser, for så vil jeres ægteskab før eller siden falde fra hinanden.
Jeg skal understrege, at det er fuldt forståeligt, hvis du ikke kan styre din frustration og føler dig krænket, men du må se i øjnene, at uden evnen til at tilgive og se tingene i et større perspektiv, så vil det være svært, at få jeres ægteskab til at fungere. Kan du, hvilket det lader til at du måske kan, forsat udvise storsind og har du viljen til at holde ud, på trods af at du føler dig trådt på, så kan det muligvis være det, der får hende til at indse, hvilket stort menneske du er.
Endelig er det vigtigt at se på, om en del af årsagen til hendes affære, kan skyldes, at I har ”glemt” at være kærester. At ”glemme” hinanden og kærligheden, er jo desværre ikke ualmindeligt i en travl familie med børn og store krav på jobbet. Hvis hendes forelskelse i den anden mand bunder i at I din kone og du har ”glemt” hinanden, hvis I har haft så travlt, at I har overset hinandens behov, så kan der virkelig være noget at hente ved at opprioritere forholdet.
At parterne ”glemme” hinanden i parforholdet, er i overvejende grad årsagen til, at vi i disse år oplever så mange skilsmisser. For vi ”glemmer” så nemt hinanden i dagligdagen, og det ved jeg fra mit virke som psykolog, især er noget der påvirker kvinderne, som oftest har et stort behov for at føle sig set, og elsket.
Det er en ordentlig mundfuld for dig, at skulle forholde dig til, men kun du ved, om du kan og vil kæmpe for dit ægteskab og ikke mindst for jeres familie og børn. Ingen kan love dig om din kamp fører til det resultat, du ønsker, alligevel fornemmer jeg på dig, at det vil være forsøget værd :o)
Jeg ønsker dig al mulig styrke i din kærlighed til at gøre forsøget.
