Hendes selvværd afhænger af mænds bekræftelse

Kategori: Parforhold

Hendes selvværd afhænger af mænds bekræftelse 

Hun er ved at være godt træt af at hendes selvværd skal afhænge af, hvorvidt mænd finder hende sød, sjov og attraktiv. Samtidig overvejer hun at sætte en stopper for et forhold, hun gennem et år har haft til en gift mand, og spørger nu KvindeGuidens parterapeut, hvordan hun kommer videre.

__________________________________________

Hej Peter

Mens mit selvværd altid har været påvirket af mit forhold til mænd, så er jeg ved at være træt af den afhængighed og vil gerne finde ud af, hvordan jeg kommer videre i livet uden hele tiden at være afhængig af mænds bekræftelse.

Jeg er 26 år og har gennem et års tid haft en forhold til en fyr, som allerede er i et forhold. I begyndelsen var jeg indstillet på, at det forhold som han og jeg havde var uforpligtende, så da han i forbindelse med, at hans kæreste blev gravid spurgte, om jeg havde ændret mening, svarede jeg nej. Han besluttede sig derefter for, at få barnet med kæresten, men fortsatte samtidig forholdet med mig.

Kort tid inden hans kæreste skulle nedkomme, blev jeg gravid med ham. På det tidspunkt havde vores forhold udviklet sig og vi var forelskede, men han følte sig forpligtet til at være hos hende, og jeg fik en abort. Et par uger senere fødte hans kæreste, og barnet er i dag et par måneder gammelt.

Han siger nu, at han vil forlade sin kæreste og finde et sted, hvor han og jeg kan bo sammen. Jeg vil gerne flytte sammen med ham, men kæmper samtidig med nogle følelser, som jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere: Jeg synes, jeg skylder mig selv at prøve at komme videre uden ham, i det mindste indtil han er flyttet fra kæresten og bevist, at han gerne vil mig.

Lige nu prøver jeg at få en hverdag til at fungere uden det ’high’ jeg før har fået af min forelskelse i ham. Det føles på mange måder som et brake up og som hjertesorger, men jeg forsøger at fylde min hverdag med alle mulige ting, som gør mig glad. Jeg finder fx glæde ved at være sammen med venner og veninder, men føler alligevel, at alt hvad jeg foretager mig handler om at bevise mit værd i forhold til ham og mænd generelt: Når jeg læser for at forbedre mit intellekt, så er det for at tage mig bedre ud i hans eller andre mænds øjne, når jeg træner min krop, så er det også for at være mere attraktiv i deres øjne, selv når jeg siger noget sjovt, så er det for at fremstå mere interessant i hans og andre mænds øjne.

Siden han har fået barnet, føler jeg, at alt hvad han gør kun handler om at han vil styrke forholdet til barnet. Mens han gennemgår denne store og livsforandrende oplevelse ved at blive far, så går jeg her og føler jeg mig som et fjollet individ, der stadig kun går op i mig selv. Jeg bliver vred, irriteret, såret, jaloux og ked af det over, at han har haft denne oplevelse uden mig. Hvordan skal jeg håndtere alle disse følelser? Hvordan kan jeg arbejde med mit selvværd uden at være afhængig af mænd? Hvordan kan jeg arbejde med min jalousi overfor ham og den oplevelse han har fået med sit førstefødte barn?

Jeg håber du kan hjælpe mig

Vh D

__________________________________________

 

Hej D

Alt hvad du skriver i dit brev peger i retningen af, at også du er på vej mod skelsættende forandringer i dit liv. Den lille følelse af begejstring du mærker, når en mand sender dig et sultent blik, er for flygtig og overfladisk til i længden at kunne afstive dit selvværd.

Det samme gælder for din kærestes adfærd og indflydelse på dit liv. Fyren er sikkert ok, men dét som han i praksis tilbyder er på ingen måde tilfredsstillende for dig. Det hele bygger på søde ord, stjålne øjeblikke, mens resten af det I har kun eksisterer, fordi du er tolerant og finder dig i det.

Men hallo, du er ikke længere en forvirret teenagepige, der skal nøjes med nogle søde ord og stjålne øjeblikke. Du kan godt tillade dig at gå efter det bedste for dig.

Prøv at tænke lidt ud i fremtiden. Hvad er dine drømme for fremtiden, for livet og for tilværelsen? Har du overvejet hvilken rolle en mand skal have i dit liv, og hvad han skal kunne, for at du trives? Er du sikker på, at du lige nu går efter dét, der er allerbedst for dig? Er der nogen grund til at du ikke fortjener det bedste af det bedste i livet? Har du ikke lige så meget ret til at gå efter din livsdrøm, som alle andre kvinder?

Som jeg læser dit brev, så vil du noget mere end at være genstand for en forvirret mands famlen. Jeg støtter dig i, at du skylder dig selv at komme videre uden ham, og jeg synes, du traf en klog beslutning ved at få den abort. Den betyder også, at det aldrig bliver ham. Hans svigt er for alvorligt, og hans overvejelser om at forlade kæreste og barn for at flytte sammen med dig, vil kræve at du skal se bort fra din sunde fornuft. At flytte sammen med ham vil ikke reparere det dybe tillidsbrud, der sidder i dig.

Det er på flere måder et farligt område, du har bevæget dig ind på med denne mand. Det er ikke ualmindeligt at unge mænd, der er i gang med at etablere et ’seriøst’ forhold med en kvinde, har travlt med en anden ved siden af. Ofte er en villig pige og udsigten til god sex nok til, at en ung mand er klar til at indlede en affære. Men kvinder, der indleder sig i affærer med gifte mænd skal huske, at de med ret stor sandsynlighed kan få lige så god og uforpligtende sex med mænd, der ikke er i parforhold – og her endda have manden for sig selv.

Sådan kommer du videre

For at hjælpe dig videre, vil jeg invitere dig med en tur i livs-helikopteren:

Vi skal lave et tankeeksperiment, og regne lidt på hvilket liv, du kunne du tænke dig at have, når du er 36 år – altså om 10 år. Dét du skal overveje, er følgende:

  • Hvordan ser dit arbejdsliv ud om ti år?
  • Hvor meget tjener du ved det?
  • Hvor bor du, og hvad koster det?
  • Har du børn? Hvad koster de? 

Lav regnestykket, så du har et overblik over, hvilke midler du skal have til rådighed, for at kunne realisere dine drømme. Som eksempel kan jeg oplyse, at mit familieliv med kone og tre drenge koster omkring 350.000 kroner netto om året med det hele.

Målet med øvelsen er at få dig til at slippe følelserne et øjeblik og i stedet give dig selv et mere konkret billede af den fremtid, du ønsker. Du skal se, hvad der rent praktisk skal til for at du kan komme, fra hvor du står i dag, til hvor du gerne vil stå om 10 år.

Målet, ledestjerne, livsdrømmen kan synes langt væk, men ved hjælp af planlægning og realistiske mål, har mange haft held til at få opfyldt deres livsdrømme. Det lyder måske ikke så spændende, hvis man er en romantisk og impulsiv sjæl, men mennesker, der evner at målrette og afveje deres handlinger for at nå et mål, er tilbøjelige til med tiden at nå dem.

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at du er nået et sted i dit liv, hvor du har brug for følelsen af, at du er godt på vej mod de nogle af de overordnede mål, du har i livet.

Spørg dig selv, om den måde du lever dit liv på nu, bidrager til, at du med tiden vil nå dine mål. Er de mennesker du omgiver dig med også mennesker, du ønsker i dit liv på sigt? Vil du målrettet gå efter, at en kommende kæresteaspirant har de kvaliteter, som gør det muligt, at realisere dine drømme?

Og mens vi nu er oppe, hvor vi skal have overblik over dine planer, så overvej også følgende:

  • Find ud af, hvilket karaktertræk hos dig, der gør, at du ind imellem befinder dig i situationer, hvor du mangler styrke. Er det fx svært for dig at sætte grænser? Har du svært ved at holde fast, når du har sagt fra?
  • Find også ud af, hvad er det for karaktertræk, der gør det svært for dig at kæmpe for dig selv og dine egne drømme? Bliver du overvældet af uro? Er det følelsen af at blive forladt, der gør dig bange?
  • Når du har identificeret dine svagheder og din frygt, så find ligeledes dine styrker. Tænk på situationer, hvor du har følt dig stærk, hvor tingene er lykkedes for dig.
  • Egenomsorg er kærlig indre dialog. Saml dine svagheder, frygten og dine styrker til et tankemøde, hvor du gennemgår, hvordan dine karaktertræk kan støtte hinanden, så du favner alle sider af dig selv. Ved at opbygge denne indre dialog vil du opnå en følelse af helhed og balance, som vil styrke dig på kurs mod målet.

Ved at gøre dig disse overvejelser, vil du føle dig styrket, mere afklaret og målrettet, og du vil komme i gang med noget, der vil føles rigtigt for dig. Dine drømme er din værdi, det er dem, der gør dit liv værdifuldt. Alt andet er i bund og grund andres manipulering af dig, så du agerer som de ønsker for at få opfyldt deres drømme. Med det i baghovedet, kan det blive tydeligere for dig, om det du gør, har retning mod det liv du drømmer om. 

De bedste hilsner,
Peter Kongshaug
Psykoterapeut MPF, Cand. Mag.

Parforhold
Advokaten: Vigtige overvejelser omkring skilsmisse 

En skilsmisse er ofte en turbulent tid, et følelsesmæssigt kaos af vrede, sorg og afmagt. Midt i det hele kan det være svært at bevare overblikket og forholde sig til de mange praktiske ting, der tages stilling til. Men det er ekstremt vigtigt at sætte sig ind i skilsmissereglerne og forstå og…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Sådan håndterer du din jalousi 

Kæmper du ofte med en stærk følelse af jalousi? Og kunne du godt tænke dig at blive bedre til at slippe de negative tanker om alt det, som kan ske, men sjældent gør det, når du eksempelvis sender partneren til julefrokost med kollegerne? Så start med at acceptere, at følelserne er der frem for at…

Læs mere
Parforhold
Undersøgelse: Ulig fordeling af huslige opgaver kvæler kvinders sexlyst  

En ny undersøgelse viser, at når huslige opgaver i parforholdet ikke er ligeligt fordelt, så påvirker det kvinders lyst til deres partner.

I undersøgelsen, offentliggjort i fagbladet ’Archives of Sexual Behavior’ medvirkede 700 kvinder, som alle opfyldte kriterierne: Kvinder der gennem 6 måneder…

Læs mere
Parforhold
Undersøgelse: Mange voldsudsatte søger aldrig hjælp  

Selvom det anslås, at omkring 200.000 kvinder og mænd hvert år udsættes for fysisk eller psykisk vold af deres partner, er det kun en mindre andel, der søger hjælp fra myndigheder eller organisationer til at håndtere den vold, de udsættes for. Nu har Statens Institut for Folkesundhed gennemført en…

Læs mere
Parforhold
Psykologi: Styrk kærligheden og forlæng livet med positivitetsresonans  

Når man har levet sammen gennem mange år, kan man nemt komme til at tage hinanden for givet. Forholdet kan være lullet ind i en hverdags trummerum, hvor vi ikke rigtig ’ser’ hinanden, og ikke rigtig kommunikerer, fordi vi tror vi ved, hvad den anden tænker.

Læs mere
Kvindedag
Derfor anmeldes mange seksuelle overgreb ikke 

Blandt de enorme konsekvenser, seksuelle overgreb har for ofrene, er de langvarige men. Selv mange år efter hændelsen kan livet være præget af tilbagevendende angst og tristhed, og ofte også af en magtesløshed og skam, der i værste fald afholder ofrene fra at anmelde overgrebet og søge hjælp.

Når…

Læs mere
Parforhold
Efter utroskab: Det er et fælles ansvar at genopbygge tilliden 

Har man som par et ønske om at komme videre sammen efter utroskab, er man nødt til at forstå, at det er et fælles ansvar at få genskabt tilliden, og derfor skal man passe på med at hænge fast i forestillingen om, at der en ’skyldig’ og et ’offer’, mener parterapeut Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Flere end 100.000 udsættes for psykisk vold - Fire ud af ti ofre er mænd 

108.000 personer blev i 2020 udsat for psykisk vold, anslår en netop offentliggjort offerundersøgelse. Det er dobbelt så mange, som der rammes af fysisk vold. Offerundersøgelsen, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag, viser, at ofrene ofte oplever meget…

Læs mere
Parforhold
Brevkasse: Kan man leve med en mand man ikke elsker? 

Hej brevkasse

Min kæreste og jeg har gennem længere tid kun levet som venner og forældre til vores fire børn. Det er ikke hans valg. Han vil rigtig gerne have kys, kram og sex, men jeg har slet ikke lyst til noget af det. Jeg føler intet, når han kysser mig, og jeg bryder mig ikke om at tage tøjet…

Læs mere
Sundhed
Partnere til psykisk syge er ofte selv psykisk belastet 

Vi vælger typisk en partner, som ligner os selv i forhold til social status, uddannelse og til dels også indkomst. Det har forskning tidligere slået fast. Nu viser en ny undersøgelse, at næsten halvdelen af de forældre, der har børn med en partner med skizofreni eller bipolar sygdom, selv opfylder…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Havebog: Skærehave med planteliv, af Liv Nørgaard Meinert

Har du en drøm om en blomstrende have, hvor du kan plukke dine egne smukke buketter? Med bogen 'Skærehave med planteliv - Dyrk dine egne blomster til buketter' guider forfatter Liv Nørgaard Meinert dig fra det allerførste frøsæt til den færdige buket, og giver dig værdifuld viden om at skabe din…

Læs mere
Apela Colorado, Kvinde mellem verdenerne

’Kvinde mellem verdenerne’ er en bog, der giver indsigt i den spirituelle verden og det oprindelige folks kultur. Bogen er skrevet af forfatteren Apela Colorado, der gennem mange år har studeret sammenhængen og forsøgt at bygge bro mellem den traditionelle og moderne kultur.

Læs mere
Gemma Petherbridge 'Krystalapotekeren'

Nogen mennesker mener at ædelsten og krystaller har særlige spirituelle egenskaber, som kan påvirke mennesker og blandt andet lindre stress, søvnløshed, ængstelighed og ensomhed.

I Gemma Petherbridges smukke bog ’Krystalapotekeren’, beskriver hun i detaljer 75 krystallers healende energier, deres…

Læs mere
Anne Hjernøe - 'Stærk Overgang'

”Overgangsalderen skal ikke være et helvede af svede- og hedeture, søvnløshed, blødningsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ondt i leddene og smerter ved sex. Det er ganske enkelt ikke det, du skal bruge din tid på, hvis du kan undgå det", skriver Anne Hjernøe i sin nye bog 'Stærk Overgang', hvor…

Læs mere
^