Opskrift: Få friskbagte scones på 1/2 time

Vil du have luftigt og lækkert hjemmebagt brød på te-bordet, så er scones sagen. Scones er ikke kun det perfekte brød til teen, de er også lynhurtige at bage.

Opskrift: Få friskbagte scones på 1/2 time 

Blandt søde brød er der intet så dejligt som friskbagte scones, og på en kold vinterdag skal de naturligvis nydes som briterne gør det - med en stor kande te.

Scones er oprindeligt et skotsk brød, men var tidligere slet ikke så søde, som vi kender dem i dag. Tilbage i 1600-tallet blev de heller ikke bagt i ovn, men på en såkaldt girdle pande over åben ild.

Siden er scones blevet populært bagværk mange steder i Europa, og er ikke mindst blevet en vigtig del af britisk te-kultur, hvor de små, søde brød jo er en vigtig del af den klassiske afternoon tea.

Ingredienser:

  • 350 gram hvedemel
  • 2 teskefulde bagepulver
  • 1/2 teskefuld natron
  • 1/2 teskefuld salt
  • 75 gram sukker
  • 85 gram koldt smør, skåret i små tern
  • 200 ml mælk
  • 1 tsk vaniljeekstrakt (valgfrit)
  • Rosiner (valgfrit)
  • 2 æg (til pensling)

Sådan gør du:

  1. Forvarm ovnen til 220 grader og beklæd en bageplade med bagepapir.
  2. Sigt hvedemel i en stor skål og rør bagepulver, natron og salt i. Tilsæt sukkeret og rør igen.
  3. Tilføj de kolde smørtern til melblandingen. Brug evt. en gaffel til at smuldre smørret ind i melet og rør indtil blandingen samler sig i klumper.
  4. Hvis du vil have rosiner eller vaniljeekstrakt i dine scones, så og rør det forsigtigt dejen.
  5. Tilsæt gradvist mælken, indtil dejen hænger sammen. Hold lidt igen med mælken, da den færdige dej gerne skal være lidt klistret.
  6. Vend dejen ud på et let meldrysset bord og ælt den forsigtigt for at samle den.
  7. Rul dejen ud i en 2 ½ cm tyk cirkel. Brug en kagering med en diameter på ca. 5-7 cm til at udstikke dine scones.
  8. Sæt dem på en bageplade, og pensl dem forsigtigt med de sammenpiskede æg.
  9. Bag dem i ovnen i 12-15 minutter, eller indtil de er hævede og gyldne.
  10. Tag de friskbagte scones ud af ovnen og lad dem køle lidt af på en bagerist.

Server dem lune med smør, marmelade eller lemoncurd.
 

Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^