Det skal du bruge:
- 1 kg nye kartofler
- Rigelig salt til kogevandet
- Frisk løvstikke, dild, aspargesstilke eller citronskal
- og kold smør! Gerne Thises smør med sydesalt eller hjemmerørt kryddersmør.
Sådan gør du:
- Kartoflernes kogevand saltes godt med et par spiseskefulde til en almindelig gryde
- Løvstikke er rigtig godt i kogevandet, så har du det i haven, så skal det i. Et bundt dild er også godt, lidt aspargesstilke eller citronskal kan også forstærke den dejlige spæde smag af nye kartofler.
- Kog op og kog kartoflerne i ca. 5-8 minutter.
- Sluk så for gryden og lad dem stå i det varme vand.
- Stik ind i mellem med en spids kniv, og når kartoflerne lige præcis mærkes både sprøde og møre, hældes kogevandet fra.
- Kogetiden kommer an på kartoflernes størrelse. Du må holde øje, forsøge dig frem og brug evt. et stopur som du sætter på 5 min. ad gangen. Det lønner sig. Udkogte, bløde kartofler er bare ikke sagen!