Opskriften på Tun-Sashimi er fra Ravinder Bhogals <link http: www.kvindeguiden.dk _self> Steg i stiletter. Retten her kræver minimal indsats, men har maksimal smag – den tager kun 10 minutter at smække sammen.
"Selv uden tun er salaten her simpelthen så lækker, men tunen gør den lidt mere solid. Jeg pakker den altid ned i en madkasse med køleelement for at sikre, at tunen holder sig frisk så længe som muligt", skriver Ravinder Bhogal.
2 personer
∙ 1 spsk olivenolie
∙ 1/2 tsk sesamolie
∙ 1 spsk lys sojasauce
∙ 1 spsk riseddike
∙ en prik wasabi
∙ 175 g frisk tunfilet, skåret i tynde skiver
Til salaten ...:
∙ 1 avocado, skåret i skiver
∙ 8 cherrytomater, halveret
∙ 2 spsk (med top) frisk koriander, revet i stykker
∙ 3 forårsløg, skåret i skiver saften fra 1 lime
∙ havsalt og friskkværnet sort peber
∙ 1 tsk ristede sesamfrø, til pynt
Sådan gør du ...:
∙ Hæld olivenolie, sesamolie, sojasauce og riseddike i en skål og pisk wasabien i. Læg tunen heri og sørg for, at den er godt dækket af marinaden.
∙ Til salaten lægges avocado, tomater, koriander og forårsløg i lag, hvorefter limesaften presses over, og der smages til med salt og peber.
∙ Læg den marinerede tun ovenpå og drys med salt og peber efter smag.
Det slår en slatten sandwich med mange længder!
Køkkenhjælp ...:
Når du køber tun, der skal spises rå, er det bedst at spørge fiskehandleren, om den er i sushi-kvalitet. Det betyder bare, at fisken efter at være blevet fanget bliver frosset ned i syv dage og dernæst opbevares ved - 20 grader. Denne proces dræber eventuelle skadelige parasitter eller bakterier.
Tjek fiskens friskhed ved hjælp af mine tre gyldne tommelfingerregler:
1. Følg din egen næse – hvis den lugter fisket, skal du ikke købe den. Den skal have en neutral aroma.
2. Farven på frisk tun skal være klar og jævn – tun spænder fra sart lyserød til dybrød, afhængigt af arten.
3. Rør ved fisken – den skal være fast, men fjedrende; hvis den føles så hård som sålelæder, så lad den ligge.