Fyrværkeri: Husk brillerne!

Kategori: Nytår

Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Hvis du holder tændt fyrværkeri i hånden, kan det nemt blive det sidste, du bruger hånden til.

Fyrværkeri: Husk brillerne! 

Hvert år rammes mellem 200 og 300 personer af fyrværkeri eller dele af fyrværkeri. Fire ud af ti øjenskader sker på tilskuere. Desuden viser statistikken, at kun 20% af tilskuerne, der kommer til skade, har briller på. Hos Sikkerhedsstyrelsen vurderes brugen af sikkerhedsbriller, som det allervigtigste fyrværkeri-råd:

  1. Brug altid beskyttelsesbriller

  2. Brug kun godkendt 
    Hvis fyrværkeri er godkendt, har det et SIK-nummer eller et CE-mærke. Hvis ikke det har et SIK-nummer eller et CE-mærke, er fyrværkeriet ulovligt, og du må ikke anvende det. Derudover skal der medfølge en brugsvejledning på dansk, som angiver sikkerhedsafstanden til fyrværkeriet. Du må ikke indføre fyrværkeri til Danmark – altså tage fyrværkeri, du har købt i udlandet, med hjem til Danmark. Det gælder også CE-mærket fyrværkeri.

  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
    1 ud af 4 fyrværkeriskader er håndskader. Fingre eller hele hånden kan blive sprængt sammen med skytset. Du skal behandle fyrværkeriet, som brugsanvisningen anbefaler – sæt raketten i en holder, sørg for, at batteriet står godt fast. Husk også at sole skal ligge stabilt på jorden, mens du tænder.

  4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
    Det er også vigtigt, at du ikke læner dig ind over fyrværkeriet, når du tænder det. Sørg for at have en tændpind, der ikke går ud, når det blæser og hold sikkerhedsafstanden, når fyrværkeriet er antændt. På alt godkendt fyrværkeri kan du læse, hvilken sikkerhedsafstand du skal holde til fyrværkeriet.

  5. Gå aldrig tilbage til en fuser
    Man kan ikke stole på en fuser! Den har én gang bevist, at der er noget galt, og så skal du være på vagt. Den kan gå af, når du mindst venter det. Lad den ligge i første omgang. Senere skal du sørge for, at den bliver fjernet, så der ikke er en anden, der kommer til skade. Brug evt. en skovl og en spand.
Nytår
Tips til nytår med bobler 

Når man skal vælge vin til nytår og menuen står på fisk eller sushi, kan man ikke vælge noget mere optimalt og festligt end ægte champagne. Champagne må der kun stå på flasken, når vinen virkelig kommer fra det lille eksklusive område i Frankrig af samme navn. Derfor er prisen på de gyldne bobler…

Læs mere
Nytår
Kaffecocktails med Grand Marnier 

I de kolde måneder kan kaffecocktails være lige det, der skal til for at sikre den varme og velbehag, og med kaffe og fx Grand Marnier er der mange variationsmuligheder.

Læs mere
Nytår
Her er de 10 smukke kunstkalendere for 2021 

Her er det skønne udvalg af dette års kunstkalendere. Der er mange muligheder som hver i sær - ud over at opfylde deres praktiske funktion og bidrage til overblikket i hverdagen, er dekorative og stemningsfulde at have hængende på væggen eller liggende fremme på bordet.

 

Læs mere
Vin & spiritus
Campari Orange 

Opskrifter på de største Campari-klassikere igennem tiderne. Smagen af saftige appelsiner er forrygende sammen med Campari.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^