Vanessa Bruno i sin nye butik i Pistolstræde i København
Hun er opvokset i Paris med en dansk mor og en italiensk far, så allerede fra barnsben var Vanessa Bruno international.
Den petite og stilfulde kvinde dukkede op i København tirsdag aften i anledning af modeugen og lanceringen af magasinet Tomorrow’s Journal. Men der var en anden vægtig grund til, at man kunne finde hende i Pistolstræde. Det er nemlig her, at Vanessas nye danske flagshipstore åbnede samme aften.
Stilfuld og enkel indretning i Vanessa Brunos flagshipstore i København
Vanessa Bruno har butikker over hele verden fra Paris til Taiwan, Moskva, Hong Kong og nu også i København, hvor man fra den smagfulde butik i Pistolstræde kan købe de enkle og feminine produkter, som altid har en lille parisisk twist.