Bijouteri med særegent design og skandinavisk tilsnit er danske PILGRIMs varemærke. Mange kunder har imidlertid efterspurgt noget endnu mere unikt, men med PILGRIMs karakteristiske ”touch”. Derfor introducerer PILGRIM nu for første gang en kollektion af smykker i ægte sølv, prydet med halvædelstenen smoked topas.
Den nye kollektion har fået navnet PILGRIM+ og er resultatet af et frugtbart samarbejde mellem PILGRIMs faste designere, Annemette Markvad og Birte Markvad, og smykkedesigneren Vibe Harsløf fra det danske smykkemærke ”fafafa”. Kollektionen består af ialt 26 smykker fordelt på armbånd, øreringe, ringe og brocher -alle i ægte sølv og mange med den smukke topas-sten.
Smykkerne koster fra kr. 399 til kr. 5.999.