Suspekt på danmarks smukkeste

Suspekt på danmarks smukkeste

Suspekt på danmarks smukkeste 

Så er Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg for alvor i gang !

Af Nanna Romar Foto Lotte Romar

Så er Danmarks Smukkeste Festival skudt i gang - og det med den danske rapgruppe Suspekt, som endelig tilbage efter sammenarbejdet med L.O.C. i hiphop-gruppen Selvmord.

De tre suspekter Bai-D, Orgi-E og Rune Rask, indtog Bøgescenen i selskab med to maskeklædte mænd og band. På trods af ankeldyb mudder, alt for mange byger og den forholdsvise tidlige spilletid, var der mødt mange op for at nyde de hårde, kontante og ucensurerede tekster fra et af Danmarks største rap/hiphop grupper.

Suspekt lagde ud med numre fra deres første album ”Suspekt” og inkarnerede fans rappede med. Vi fik også ”Prima Nocte”, ”Rolig, Rolig”, ”Proletar” og ”Amora Infelice”. Publikum tog varmt i mod hittet ”Klam fyr”, og da gruppen spillede ”Sut den op fra slap” måtte enkelte publikummer overgive sig og kastede deres undertøj op på scenen.
Suspekt sluttede fantastisk af med den velkendte ”Kinky Fætter”, og den nye ”Klaus Pagh”.

... Og se! Nu lysner det op over Danmarks smukkeste festival, og selvom Orgi-E synes det er noget sjovt, at ”Michael Falch” skal på efter dem, venter mange spændte. Resten af aftenen står bl.a. på ”Skunk Anansie”, ”L.O.C.”, ”Duné”, ”Veto” og ”Trentemøller” ...

Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^