Stenbider-orgie og midnatsmuslinger

Stenbider-orgie og midnatsmuslinger  

Når nordens største madfestival, Copenhagen Cooking, blænder op for en vinterudgave, bliver det med særlig fokus på nordisk mad og det maritime. Festivalen, der finder sted i hele februar under Københavns vinterfestival Wondercool Copenhagen, byder bl.a. på stenbider-safari på byens restauranter, hvor man på cykel besøger fire restauranter, der alle leverer deres helt egen fortolkning af nordens kaviar – stenbideren.

Og kan man ikke få nok af den delikate rogn, kan man tage til et stenbider-orgie, der udspiller sig på Restaurant Julian Nationalmuseet den 25. februar. Her vil DJ Jean von Baden levere musikken, mens stenbiderrogn i et hav af varianter akkompagneres af bobler i rigelige mængder – det bliver stående og uformelt.
Er man til en mere formel middag, er der Pink Dinner i Nationalmuseets festsal, hvor kokketeamet fra Krogs Fiskerestaurant serverer en 5-retters menu med stenbiderrogn som tema. Bagefter er der gratis adgang til stenbider-orgie festen.
Ligeledes i den maritime afdeling byder Kødbyens Fiskebar på midnatsmuslinger lørdag den 18. februar fra 24 – 03 til tonerne af Lulu Rouge dj-set, og Nyhavns Færgekro slår for andet år i træk dørene op for en storslået sildeopskriftskonkurrence.

Særlig genklang og saftige bøffer
Rockfestival Frost og Copenhagen Cooking er gået sammen om arrangementet Genklang, hvor komponist Jomi Massage og madiscenesætterne MartinussenDanielsen, folkene bag det tidligere Madeleines Madteater, byder på en unik musik- og madoplevelse på det gamle B&W.
Endnu en cross-over event er Frisk Frugt i Palmehuset i Botanisk Have. Her bydes der på drinks og sprøde toner, når lyd-eksperimentalisten Frisk Frugt og nogle af byens innovative cocktailbarer bruger det smukke hus til fest.
”I madfestivalens vinterprogram er der flere cross-over events. Det, vi ønsker, er at skabe nogle helt unikke oplevelser, hvor man som publikum får flere af sine sanser i spil samtidig.”,
siger Copenhagen Cookings nye festivalleder, Maria Kristensen Bech.

Under festivalen kan man også lade sig friste af en dessertaften hos vinderen af Årets Dessert 2011, Nikolaos Strangas, eller forlænge nytåret på LêLê, der fejrer kinesisk nytår med en overdådig 7-retters menu med overraskelser undervejs.

Se hele programmet for

Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^