Museum: Arken
Adresse: Skovvej 100, 2635 Ishøj, tlf: 43 54 02 22
Foredrag: Maleri og rock'n'roll
Dato: 27. februar, kl. 18.10
Entre: Voksne: 85 kr. Børn under 18: Gratis
Maleri og rock'n'roll
Tegneserier, tømmermænd og natklubber i Berlin er nogle af inspirationskilderne, når Andreas Golder skaber sine farvestrålende malerier. Træd ind i hans absurde og humoristiske univers onsdag den 27. februar på Arken, hvor Maria Kappel Blegvad fortæller om udstillingen: Andreas Golder - it has my name on it.
I en baggård i Berlin ligger atelieret, hvor Andreas Golders malerier kommer til verden og eksploderer i farver og vilde motiver. Her blander eksistentielle spørgsmål sig med absurde og finurlige fortællinger fra hverdagslivet. Og både kranier, tørresnore og snurrende diskokugler finder vej til lærredet.
Den kun 28-årige maler er godt på vej i den internationale kunstverden, og nu kan hans værker opleves på Arken i Ishøj.
Bliv klogere på det tysk-russiske Wunderkind og hans virtuose billedverden, når udstillingsassistent Maria Kappel Blegvad fortæller om udstillingen Andreas Golder - it has my name on it, onsdag den 27. februar, kl. 18.10.
Foredraget er gratis for museets gæster og kræver ikke tilmelding.