Godt nyt til yogaelskere

Godt nyt til yogaelskere 

Har du svært ved at finde tid til yoga i din hverdag? Er der langt til det nærmeste yogastudie? Eller er du bare træt af yogastudiernes høje priser? Så er et nyt onlinekoncept sikkert lige noget for dig!

Svært at finde tid og overskud i hverdagen
Selvom mange småstressede, hverdagstrætte mennesker finder øget energi, ro og overskud gennem yoga, så er der også mange som fravælger yogatimerne, fordi de ikke kan finde tid og overskud til at komme afsted i hverdagen. Det er ærgerligt at gå glip af noget, som kan øge livskvaliteten. På den anden side, så giver det heller ingen mening, at tilsidesætte vigtige gøremål i hverdagen, for den dårlige samvittighed over ikke at få tingene gjort kan også være stressende. 'Fleksibilitet' er derfor nøgleordet i en hverdag præget af travlhed og uforudsete gøremål. Mange af os ville godt kunne afsætte en halv time til yogaøvelser - bare ikke altid lige på det tidspunkt, hvor yogaklasserne kører. 

Skræddersy din yogapraksis til dine behov
Det er netop behovet for fleksibilitet omkring træningen, som har fået to kvinder til at udtænke et helt nyt yogakoncept.
”Yoga har en lang række fysiske og mentale fordele. Alligevel kan det være svært at finde tid til yoga i en travl hverdag,” siger Anne Vestergaard Andersen. Sammen med kollegaen Gro Haldrup Skovbjerg, har hun udviklet et yogastudie på nettet. Her har man ikke kun mulighed for at dyrke yoga med nogle af landets bedste yogainstruktører, man kan også gøre det, når og hvor det passer ind i hverdagen.
På yogastream.dk finder du et stort udvalg yogavideoer inden for yogaens forskellige retninger samt videoer af forskellig varighed, opdelt efter træningsniveau. På yogastream.dk kan man tilmed vælge et særligt fokus for øvelserne - fx en specifik kropsdel, en særlig tilstand eller konkrete øvelser. Samlet set giver det mulighed for at sammensætte lige præcis den undervisning, man har tid og lyst til - hvad end det er 90 minutters intensiv vinyasa eller 30 minutters blid og afstressende yin yoga.

 

Yoga
Malasana – Yoga squat eller hofteåbner 

Den smukke øvelse fokuserer på balance og øget bevægelighed i hofte samt stræk og styrke i baller, lår, mave og ryg. Det er en krævende øvelse, men kan udføres af alle med en yogabloks hjælp og støtte.

Læs mere
Yoga
Foroverbøjning - Uttanasana  

Det ser fantastisk ud, når en erfaren yogaudøver står i foroverbøjning som en foldet lommekniv. Men forudsætningen for at få noget ud af øvelsen, er ikke at man partout skal kunne stå med strakte ben og røre gulvet – slet ikke, hvis det kræver hurtige, hårde ryk at nå gulvet med fingerspidserne.…

Læs mere
Yoga
'Hunden' - Adho Mukha Svanasana 

Måske en af yogaens mest ikoniske stillinger, der øger blodcirkulationen, strækker og styrker hele kroppen fra nakke, ned gennem ryg, lænd, baller, hasemuskler, læg og akilles samt arme.

Læs mere
Yoga
Savasana - Ro og fokus 

Målet med øvelsen er at få ro i kroppen ved at fokusere på vejrtrækning og mærke kroppen. Øvelsen bruges ofte som afslappende afslutning på yogaprogrammer, men kan også bruges indledningsvist i et yogaprogram til at skærpe koncentration og fokus.

Læs mere
Yoga
'Katten' - Bitilasana og Marjaryasana 

'Katten' kombinerer øvelserne Bitilasana og Marjaryasana, som øger smidigheden i ryggen, og især i lænd og øvre ryg og nakke.

Læs mere
Spiritualitet
Mindfulness øger livskvaliteten hos syge 

Meditationsformen ‘mindfulness’ kan være et redskab til at bedre livskvaliteten hos mennesker med såkaldte funktionelle lidelser. Det viser undersøgelser fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^