Sild på julefrokostbordet

Kategori: Julemad

Sild på julefrokostbordet 

Skal der også sild på dit juleforkostbord, så bringer vi her seks lækre sildeanretninger udarbejdet af kokken Claus Holm for Glyngøre.

"En god sildemad kan bestå af mange ting. Den gode gamle traver med rugbrød, sild, løgringe og et æg ér virkelig god. Men det er der også andet der er. Fx er der noget med sild og røg. Og ikke kun en ’Røget Bornholmer’ eller ’Sol over Gudhjem’. En marineret sild bliver ekstra god med røg. Røget salt, røget paprika, røget sennep eller rygeost" siger Claus, og opfordrer alle, der har smag for sild til at eksperimentere sig frem til nye smagsoplevelser:

"Vær nysgerrig! Prøv dig frem, og kombinér på kryds og tværs. Hvis der er brug for lidt ’livrem og seler’, så tænk på de fire grundsmage. Der opstår god smag, når der er noget sødt, salt, syrligt og bittert. Og sild har i sig selv den berømte femte smag i sig. Umami-smagen".

 

Sildetatar

- med rørt røget æggeblomme, havtorn og lyn syltede løg

(2 pers.) 

Det skal du bruge:

  • 1 stk. kryddersild i små stykker
  • 1 stk. marineret sild - deles i 6 tynde strimler
  • 1/2 agurk i tynde strimler
  • 1 spsk. havtorn og lidt frisk skovsyre eller andet
  • grønt
  • 1 rødløg skåret i tynde skiver
  • 1 stk. æggeblomme
  • 1 tsk. sennep
  • Saft af en halv citron
  • 2 spsk. røget rapsolie
  • 1 tsk. røget paprika og lidt røget salt
  • 1 tsk. akaciehonning
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 1 skive ristet rugbrød

Sådan gør du:

  • Sildene skæres i henholdsvis tynde strimler og små stykker og vendes med den strimlede agurk.
  • Æggeblommen røres sammen med sennep, olie samt citron til det er som en tyk dressing.
  • Løgskiverne vendes med Akaciehonning, æbleeddike og lidt røget salt - står i 3 min.

Anretning:

  • Kom den rørte æggeblomme på tallerkenen, herpå lægges sildetataren.
  • Drys med havtorn, krydderurter og de syltede løg. Serveres med ristet rugbrød. 

 

Sildesandwich

- med rødbedespirer og karrysild

Det skal du bruge:

  • 2 stk. karrysild
  • 1 tsk. ristet karry
  • 1 knsp. lakrids
  • 5 blommetomater - deles i halve
  • 2 spsk. rødbedespirer
  • 1 spsk. saltede kapers
  • 1 wrap
  • 2 skiver rødløg
  • 1 par blade hjertesalat

Sådan gør du:

  • Rist karry. Skær wrappen til i ønsket størrelse, så du har en top og en bund, og rist dem et par minutter på panden. Drys med lakrids og ristet karry.
  • Læg først tomater på. Derefter karrysild, løg og spirer.
  • Læg toppen på og hvis du kan tåle det – så prøv lige med ristet spegeskinke eller bacon som et ekstra pift.

 

Sildetortilla

- med friske tomater 

Det skal du bruge:

  • 2 æg. – slås ud og piskes med 2 spsk. mælk, lidt røget salt og peber.
  • 5 stk. små tomater i forskellige farver. Tomaterne deles.
  • Frisk basilikum
  • Friskhøvlet parmesan
  • 1 tsk. saltede capers
  • Lidt olie til at stege i
  • 2 stk. kryddersildefileter 
  • Salt rub af 1 tsk. sellerisalt, grov lakrids, røget paprika, rørsukker og røget salt – du kan også købe en færdig rub, men vælg en med røg. 

Sådan gør du:

  • Slå æggene ud og pisk dem sammen med 2 spsk. mælk lidt røget salt og peber.
  • Varm en lille pande op, kom olie på, og steg de halve små tomater. Hæld de sammenpiskede æg på panden, og sæt den i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min.
  • Sildene deles og halvdelen vendes i rub, og serveres sammen med tortilla og resten af sildene.

 

Sildeballotine

- med snapsegelé, syltetgran og røget mayo

Det skal du bruge: 

  • 1 stk. hvid-sild i strimler- 3 pr sild
  • 1 stk. kryddersild i strimler- 3 pr sild
  • 2 kviste dild
  • Lidt røget salt
  • 2 dl husblas
  • 1 dl snaps 
  • 10 stk. danske bøgehatte
  • 100 gr friske granskud
  • 3 dl æbleeddike - koges med 1 spsk. røget salt, 3 spsk. honning, 1 tsk. hvide peberkorn. Hældes over gran og lader det trække en time.
  • 1 stk. rødbeder (Bolsjebeder) i meget tynde skiver
  • Lidt friske spise blomster
  • 1/2 dl pasteuriserede æggeblommer
  • Saft fra 1 citron
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 2 dl koldpresset rapsolie (måske lidt mere - den skal være tyk) - Brug den kold røget
  • Salt røget og peber
  • 1 tsk. røget paprika

Sådan gør du:

  • Pasteuriserede æggeblomme, citronsaft og hvidvinseddike piskes sammen i en skål. Tip skrå og pisk imens rapseolie hældes i en tynd stråle.
  • Bliv ved med at piske til en konsistensen er tyk.  Smag til med salt, peber og citron. 
  • Husblas udblødes og vendes i den lune snaps.
  • Sildene ligges på film – Her på dild og så sild. Kom lidt gele ned over, hvorefter silden rulles sammen. Husk at klemme enderne godt sammen til en rund fast pølse. Lig pølsen på køl ca. 30 min
  • Hver rulle deles i tre.

 

Grillet sild

- med grillet agurk, solskins mayo og bagt løgæg

Det skal du bruge:

  • 1 stk. hvid sild – tørret og grillet 1 min på skindsiden på meget varm gril (en støbejerns grill er god).
  • 1 stk. rødløg pilles og skæres i skiver – gerne lidt tykke, som deles i de enkle ringe.
  • 3 skiver agurk – 3 cm høje. De grilles 1 minut. Kom så 1 dl kogende æbleeddike over samt en spsk. Akaciehonning.
  • 1 stk. rød løg deles i to – brug kun den yderste ring.
  • 1 æg
  • 1/2 dl pasteuriserede æggeblommer
  • 2 spsk. dl æbleeddike
  • 2 dl rapsolie (koldpresset)
  • Salt og peber

Sådan gør du:

  • Pasteuriserede æggeblommer, æbleeddike og sennep piskes sammen i en skål. Pisk imens rapsolie hældes i i en tynd stråle ved høj hastighed. Pisk til det er tykt.
  • Bliv ved med at piske til konsistensen er tyk. Bland finthakket estragon i, og smag til med salt, peber og citron.
  • Silden grilles og lægges efterfølgende på en tallerkenen.
  • Det halve løg – hvor det kun er den yderste ring- –sættes på en varm pande. Slå ægget ud i løget. Dette bages ved ca. 160 grader i 8 minutter.
  • Kom den grillede agurk på tallerkenen sammen med en lækker klat mayo.

 

 

 

Silde frokostwraps

Det skal du bruge; 

  • 1 rugbrødswrap lunes 3-5 min. ved 160 grader.
  • 1 stk. sildefilet
  • 2 stk. kogte kartofler
  • 2 spsk. skyr
  • 1 spsk. sennep
  • 1 radicchiosalatblad
  • 2 skiver agurk på den lange led
  • Frisk dild
  • Sennepssalat (små skud)
  • Citron
  • Salt og peber

 

Sådan gør du: 

  • Wrappen smøres med sennep og skyr – herpå lægges salat, agurk og derefter silden.
  • Dernæst skiveskåret kartoffel og frisk dild. Afslutningsvis krydres med peber og saft af en citron.
  • Wrappen rulles stramt. 
Jul
Den fede julemad: 10 effektive tips mod halsbrand og sure opstød 

Det er svært at være mådeholden, når det kommer til julemaden; flæskesteg med sprøde svær, and, søde brunede kartofler, rødkål, gode vine, risalamande og marcipan. Lækkerierne dufter og smager så dejligt, at man hurtigt får mere indenbords, end godt er, og så ender man med at sidde resten af aftenen…

Læs mere
Julemad
Sådan slipper du for at tage på i julen 

Det er sjældent nok at krydse fingre for, at man ikke tager på i julen, for der står jo ikke ligefrem luftsteg og vindfrikadeller på menuen. Men her er lidt fakta, som måske vil give stof til eftertanke og endda give dig en helt konkret idé om, hvad du kan gøre for ikke at tage på i julen.

Læs mere
Julemad
Opskrift: Svenske köttbullar 

Lune, svenske köttbullar er en lækker mundfuld, og må ikke mangle på det svenskinspirerede julebord!

Læs mere
Julemad
Opskrift: Hjemmebagt leverpostej med bacon 

Ingen julefrokost uden lun leverpostej - med knasende, sprød bacon! En lun, hjemmebagt leverpostej dufter herligt og smager skønt og er en populær delikatesse, når store og små samles til familiens julefrokost.

Læs mere
Julemad
Opskrift: Rødbedesalat med æbler, feta og nødder 

Frisk og herlig salat til julefrokostbordet.

Læs mere
Julemad
Svensk jul: Lingonsylt 

Af tyttebær kan man koge det lækreste tyttebærsyltetøj, men de små bær er også ganske velegnede til råsyltning. Råsyltede tyttebær er smagen af nordisk efterår, og godt til kødretter, til stegt fisk og vildt, i sandwich såvel som i pandekager med flødeskum.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Gravad laks 

Gravad betyder at indgnide rå fisk med salt, sukker, dild og krydderier. Efter 1-3 døgn trækkes væsken ud af kødet og giver fisken en helt ny konsistens og smag. Syltet fennikel kan med fordel laves på forhånd. Lav rigeligt, for de smager også dejligt i en frisk salat!

Læs mere
Julemad
Svensk jul: Janssons frestelse 

’Janssons frestelse’ er en herlig svensk ret, som kombinerer flødekartofler med små salte ansjoser eller benfri sild. Retten er ikke mindst et fast element på højtidernes buffetborde jul og påske.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Svensk jul: Klassiske svenske pepparkakor  

De duftende svenske ingefærsmåkager 'pepparkakor' med kanel, kardemomme, ingefær og nelliker, nydes året rundt i Sverige, og i julen er de små, krydrede kager en absolut favorit blandt julelækkerierne.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Svensk fladbrød 

Bag fine, sprøde svenske fladbrød.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^