Instruktørstol By LaForma
Fletstol fra Rivièra Maison
Ildsted Eva Solo
Økologisk udendørs maling
Kategori: Jul
Mere jul med mindre stress
Redaktionen

Vi har kun lige taget hul på december og der er god tid til jul. Men hvis du har særlige ambitioner omkring julen, så er det altid en god ide, at planlægge lidt i forvejen. Her får du gode råd og praktiske tips, som gerne skulle gøre 'projekt jul' lidt mere overskuelig.

Prioriter og planlæg
Det lyder måske lidt trivielt og kedeligt, men der er ingenting som lidt prioritering og planlægning, der kan give overblik og ro i sindet - og så slipper man for at bruge tid på projekter, som man alligevel kun får gjort halvt færdigt.

1. Hvordan er en god jul?
Først og fremmest gælder det jo om at definere "en dejlig jul". Hvad er en dejlig jul for dig? Er det at have tid til at bage småkager med ungerne? - eller er julens højdepunkt, at deltage i de vilde julefrokoster? Skal du nå at høre julekoncerter, eller skal du en tur i skoven og fælde et juletræ, før du rigtig kan komme i julestemning?
Måske ønsker du allermest bare at have fred og ro til at læse en god bog - eller måske prioriterer du, at have ekstra god tid til at julepynte hjemme? Prøv at mærke efter, hvad der for dig er allervigtigst.

2. To do-liste
Der er alle de praktiske opgaver, som  og skal klares – også selvom det måske ikke lige er lysten der driver værket, og så er der dine egne juleønsker - alt det, som du drømmer om, at julen skal være. Alt skal med når du nu skal i gang med at lave din to do-liste:

  • Sum lidt over hvilke opgaver og gøremål, der venter. Skriv dem alle ned på en liste og lad listen ligge fremme, så du kan tilføje flere opgaver efterhånden, som du kommer i tanke om dem - og husk nu også at tilføje de ting, som du går og har en drøm om at ske i julen.
  • Afsæt god tid, evt. sammen med din partner, til at gennemgå opgaverne. Er listen meget lang, kan det være, at du skal overveje, om du skal droppe nogle af de mest ambitiøse.
  • Prioriter opgaverne og uddeleger de opgaver du kan se, at andre kan tage sig af. Sørg for at de, der har fået opgaver er orienteret og har bekræftet, at de påtager sig opgaven.

Med listen har du nu et godt overblik over, hvad der venter af opgaver og gøremål. Tilføj evt. datoer og tidspunkter for opgaverne, hvis du synes, det bidrager til overblikket.

3. Gode tips - enkelt & effektivt!

Nu kan de færreste af os bede vores arbejdsgivere om en ekstra uges fri til juleforberedelserne, så jobbet, familien, indkøb, rengøring og søvnen skal stadig passes selvom det er jul. Men måske bliver to do-listen mere realistisk, hvis man udnytter genveje og får lidt hjælp udefra … 

  • Rengøring:
    Hvis du råd til en rengøringshjælp, så findes der glimrende firmaer, der med glæde og overskud stiller op og rydder hele dit hus for alskens nullermænd. Det kan være penge givet godt ud.
  • Hjemmebagte julekager: 
    Hvis hjemmebagte julekager er en vigtig del af jeres juletradition, så kan du slippe for at bruge tid på at lave dejen ved at købe den færdiglavet. Prøv fx den færdiglavede småkagedej fra Smartbake eller Tims Cookies, der blot skal skæres ud i skiver eller rulles ud og stikkes ud med småkageforme. Ungerne vil stadig føle de har bagt, og du har sparet mindst en time - plus opvasken.
    Vi har testet småkager lavet af færdigdej – og de er faktisk super gode!
  • Næsten så godt som hjemmelavet:
    De fleste dagligvarer-butikker har god færdiglavet gløgg på flaske, færdiglavet risengrød, (som også kan bruges til risalamande) og æbleskiver. Det hele lige til at lune i ovnen.
  • Gaveindkøb: 
    Hvis der er en situation, hvor man virkelig sætter pris på nettets indkøbsmuligheder, så er det i forbindelse med årets julegaveindkøb. Her kan man nemt og hurtigt få et overblik over mulighederne, bestille, betale, og få det hele leveret. Man slipper både for 'voldsom trængsel og alarm', lange køer og for at gå forgæves efter udsolgte varer. Og det behøver ikke engang være dyrt. Se fx vores annoncørers bud på gaver under 200 kroner
  • Vasketøjsbunkerne: 
    Har vasketøjet hobet sig op? Prop det hele ned i nogle store sække og aflever det på renseriet. Tre dage efter får du det tilbage; rent, strøget og lagt sammen. Sådan!
  • Julekort: 
    Det er ren nostalgi, og virker måske også en smugle overskudsagtigt, at sende julekort med posten. Men at modtage en julehilsen på gammeldags facon, er altså noget helt særligt. Kortet kan stå fremme og pynte julen igennem, og måske endda få plads på juletræet. Se fx de smukke julekort fra Forlaget Koustrup & Co med gamle motiver fra Lorenz Frølichs 'Lille Lise' og Pietro Krohns 'Peters Jul'. Kortet kan nemt og hurtigt sendes afsted med en portokode, som bestilles online. Så behøver du ikke engang tage på posthuset efter frimærker.
  • Nem og smuk juledekoration/adventskrans:
    En læser bidrager med et godt tip til en nem og enkel juledekoration – der tilmed dufter dejligt af jul. 
    ”Dekorationen er blevet en fast tradition hos os midt i al juletravlheden. 5 minutter og så er den klar!”, skriver Anne-Krestine Schou Nielsen. 
    Du skal bruge: Et glas fad (eller hvad man nu har i gemmerne), 4 lækre bloklys og lidt træflis. Stil lysene på fadet, drys lidt flis ud, så fadet er dækket og pynt derefter med lidt anis og kanelstænger evt. nogle tørret appelsinskiver og lidt røde bær. 
    ”Det er kun fantasien der sætter grænser”, skriver Anne-Krestine Schou Nielsen. ”Har man lidt pynte-nips kan de også bruges”.
  • Julearrangementer: 
    Føler du dig forpligtet til at invitere familien til et julearrangement, og har du hverken tid, plads eller råd, så foreslå at I alle mødes på den lokale skøjtebane i stedet. Bed gæsterne medbringe te, kaffe eller tomatsuppe på termokander, og få en sjov og dejlig dag på isen (Bemærk, at de udendørs skøjtebaners åbningstider afhænger af vejret). I kan også tage sammen ud og besøge et af de mange, stemningsfulde julemarkeder, der afvikles overalt i landet: Julemarkeder.

Hvis du ligger inde med flere gode tips til, hvordan man nemt og enkelt løser julens praktiske opgaver, så tøv ikke med at skrive til os på redaktionen.

Jul
Affogato - Italiensk kaffedessert

Hvis du er glad for smagen af kaffe, men endnu ikke har prøvet den italienske kaffedessert affogato, så er du gået glip af en himmerigsmundfuld, som dine smagsløg med garanti skriger på at få lov til at dechifrere. Luk øjnene og forestil dig en kugle iskold is, der bliver overhældt med et...

Læs mere
Jul
Flest brande i december

December er den måned på året, hvor der opstår flest brande i danske hjem. Selvom tørt gran og tændte stearinlys, pejs og brændeovne og finurligt, letantændeligt julepynt udgør en markant øget brandrisiko, så er køkkenet faktisk dér, hvor størstedelen af brandene sker. Det viser tal fra...

Læs mere
Jul
Tal om juletraditionerne

Julen er en dejlig tid fuld af gode stunder sammen med de mennesker, vi holder allermest af. Men som altid, når flere mennesker samles omkring et traditionsrigt arrangement, kan freden være skrøbelig. Især i julen, hvor de fleste af os har nogle ret præcise forventninger til arrangementerne, kan man...

Læs mere
Jul
Gaveguide & inspiration: Gaver til børn 2019

På udkig efter inspiration til julegaverne til de små og lidt større børn? Kig med her, hvor vi bringer et fint udvalg fra annoncørerne.

Læs mere
Jul
Her bor julemanden

Santa Claus, Jultomten, Julemanden. Kært barn har mange navne. Og julemanden har ligeså mange hjemsteder. Selvom vi her i Danmark ikke er i tvivl om, at julemanden bor i Grønland, så er andre lande åbenbart ikke orienteret, for fx mener amerikanerne, at julemanden med sikkerhed bor i Alaska, mens...

Læs mere
Jul
Koncertkalender: Händels Messias 2019

Siden uropførelsen i 1742, har Händels Messias begejstret. Selvom værket egentlig ikke er tænkt som juleoratorium, så er det i dag for mange af os en vigtig del af juletraditionerne. I år kan Händels storslående mesterværk opleves ved mere end 25 koncerter rundt omkring i landet.

Læs mere
Jul
Lav de smukkeste julekranse af grene

Smukke kranse af grene fra løv- og nåletræer gør sig godt i juleudsmykningen. De fine, lette kranse skaber stemning ude og inde, kan hænges på vægge og døre, hejses op eller stå på bordet som adventskrans. Og så er en smuk krans også alletiders adventsgave til veninden eller svigermor.

Læs mere
Jul
Gaveidéer 2019 - 20 skønne til din ønskeliste

Savner du inspiration til din ønskeliste, så har vi fundet 20 helt uimodståelige idéer. Velourpude fra House Doctor, kimono fra Lovely Linnen, æsker og plaid fra Nordal, ring fra Birdie, smykkestativ med guldfugl fra Bungalow, lakridsbolsjer fra Bon Coca, cool kuffertvogn fra Kare Design, ...

Læs mere
Jul
Julebagværk med Annemette Voss: Vaniljekranse

Ingen jul uden hjemmebag - og selvom vi stadig er i november, så er det ikke et øjeblik for tidligt, at lade duften af hjemmebagte julelækkerier sprede sig i huset. Mangler du en opskrift på klassiske julesmåkager, så har den populære bagedyst-vinder, Annemette Voss samlet de allerbedste i bogen...

Læs mere
Jul
Bind en krans - nemt og enkelt

Kranse skaber den dejligste stemning - ude og inde. Se her, hvordan du nemt og hurtigt fremstiller kranse af mos, som også kan dekoreres med bær og julepynt . Det eneste du skal bruge er mos, bidetang og trådnet!

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram Google+
Nyhedsbrev
Shopping Nyheder
Lysholdere til juledekorationer<BR>og adventskrans

Lysholdere til juledekorationer
og adventskrans

Adventstager

Adventstager

Gaveæsker til adventkalender

Gaveæsker til adventkalender

Julesok Langkilde og Søn

Julesok Langkilde og Søn

Shopping Nyheder
Jul hos Fairytell

Jul hos Fairytell

'Driving home for Christmas' <BR>- Riviera Maison

'Driving home for Christmas'
- Riviera Maison

Frugt og grønt glaspynt

Frugt og grønt glaspynt

Pynt juletræet med frugt og grønt

Pynt juletræet med frugt og grønt

Nye Bøger
Seneste nyt fra medierne ..
05.05.2021

Nye råd til vegetarer, der spiser æg og mejeriprodukter

Altomkost.dk

Fødevarestyrelsen: Sådan får du de proteiner, fedtstoffer, vitaminer og mineraler, du har brug for ... Læs mere


04.05.2021

Nye råd til dig over 65 år: Fokusér på de proteinrige fødevarer og skru ned for det søde, salte og fede

Altomkost.dk

Bælgfrugter, fisk, kød, æg, nødder og mejeriprodukter. Sådan lyder menuen i nye supplerende kostråd til dig der er over 65 år.... Læs mere


22.04.2021

Brasiliansk variant af coronavirus kan muligvis være i stand til at undvige immunitet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Et nyt studie med Københavns Universitet indikerer, at varianten af coronavirus med navnet P.1, der opstod i Brasilien, kan udgøre en større trussel end hidtil antaget. Forskerne konkluderer, at det er sandsynligt, at P.1 er mere smitsom end andre varianter af SARS-Cov2 og at den måske kan undvige... Læs mere


21.04.2021

Modgang i barndommen følger med ind i voksenlivet

Statens Institut for Folkesundhed

En barndom præget af konflikter i hjemmet eller alvorlige økonomiske problemer sætter dybe fysiske, psykiske og sociale spor langt ind i tilværelsen som voksen. Det viser et nyt studie. Læs mere


08.01.2021

Alle danskere forventes vaccineret inden udgangen af juni

SST.dk

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle danskere er vaccineret senest den 27. juni. Læs mere


08.01.2021

Coronavaccine virker mod britisk virusvariant

Information.d

Medicinalselskaber har gennemført test af vaccinens effekt mod andre varianter af coronavirus, og har fundet, at deres vacciner virker mod den britiske virusvariant. Coronavarianten opdaget i Sydafrika stadig bekymrer forskerne. Læs mere


Arkiv

^