Forbrugerstyrelsen vejleder: Julehandel - sådan er reglerne

Kategori: Jul

Forbrugerstyrelsen vejleder: Julehandel - sådan er reglerne 

Julen nærmer sig, og i den forbindelse har Forbrugerstyrelsen samlet vigtig information om køb, bytteregler og rettigheder.

”Perioden omkring jul og Black Friday er årets helt store handelshøjtid. Selv om de fleste handler går godt, er der en række ting, som er gode at tænke over. Hvor og hvordan, du handler, kan f.eks. have betydning for, om varen kan byttes eller returneres bagefter,” siger Susanne Aamann, der er forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen huser også Forbruger Europas danske kontor, der kan hjælpe forbrugere i forbindelse med køb over grænser. Lars Arent, der er chef i Forbruger Europa i Danmark, siger:

"Det er altid en god ide at undersøge, om butikken ligger i Danmark, i EU eller uden for EU. Det har nemlig betydning for dine rettigheder og muligheder for at klage, hvis noget skulle gå galt. Derfor skal du også være opmærksom på, om du handler med en netbutik, som formidler tilbud og varer på vegne af leverandører i andre lande."

Tjek, hvem du handler med på nettet

  • Tjek, hvem der står bag netbutikken, og hvor pakken sendes fra.
  • Netbutikker i EU skal oplyse deres adresse, mail og kontaktoplysninger, så du har mulighed for at komme i kontakt med dem.
  • Det har betydning, hvor det, du køber, sendes fra. Selv om netbutikken hører hjemme i EU, kan pakken blive sendt fra et land uden for EU, og så kan der komme told og moms oven i prisen.
  • Det er ikke altid, det fremgår af hjemmesiden, hvorfra varerne sendes. Fremgår det ikke, så overvej, om du stadig vil handle der, eller kontakt netbutikken. Hvis du ikke kan finde kontaktdetaljerne, så vær varsom med at købe via hjemmesiden.

Bytteregler: Hvis julegaven er købt på nettet

  • Hvis gaven er købt på nettet, har du ret til at fortryde dit køb i 14 dage. Mange netbutikker vælger dog at forlænge fortrydelsesfristen i julemåneden, så der kan købes gaver i god tid.
  • De 14 dages fortrydelsesfrist gælder, fra køber har modtaget gaven i sin postkasse eller fået den leveret i hånden. Hvis pakken leveres til en pakkeboks, gælder de 14 dage som udgangspunkt først, fra pakken bliver hentet i boksen.
  • Pas på varen, hvis den skal returneres. Drejer det sig eksempelvis om tøj, må det gerne være prøvet, men ikke brugt i en grad, at det ikke kan sælges igen. I så fald skal du selv betale for værdiforringelsen.
  • Gem for en sikkerheds skyld mærker, brugsanvisninger, æske, formstøbt plastik med videre. Har du returneret varen rettidigt og i samme stand, men uden at netbutikken vil returnere dine penge, kan du kontakte din bank, som i mange tilfælde kan tilbageføre pengene til din konto.

Værd at vide om sikker betaling

  • Det er en fordel at betale med en betalingsapp på telefonen eller med et betalingskort, hvor du indtaster kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. Gør du det, er du som udgangspunkt dækket af de såkaldte "charge back"-regler, hvor banken i mange tilfælde kan tilbageføre pengene til din konto, hvis varen ikke kommer frem eller er mangelfuld.
  • Hvis du mener, du har ret til at få dine penge retur, skal du straks kontakte virksomheden, du har handlet med. Hjælper det ikke, skal du snarest muligt kontakte banken. Det er vigtigt, du kan bevise, at du aktivt har forsøgt at få dine penge retur eksempelvis ved afsendte mails.
  • Hvis du har fortrudt et køb på nettet inden 14 dage, har du ret til at få dine penge retur. Sker det ikke, og du har kontaktet virksomheden, kan du som udgangspunkt også benytte dig af retten til charge back og få pengene retur med bankens hjælp.
  • Sørg altid for at beskytte din pinkode, sms-engangskode, login-koder med videre. Skulle dit betalingskort eller din betalingsapp blive misbrugt, er du bedre stillet i forhold til at få dækket dit tab, hvis du har overholdt sikkerhedsforanstaltningerne.
  • Opdager du, at dit betalingskort er blevet misbrugt, så luk det straks ved at henvende dig til banken. Opdager du, at din betalingsapp på telefonen bliver misbrugt, så luk straks for de betalingsmuligheder, der er tilknyttet telefonen.

Bytteregler: Hvis julegaven er købt i en fysisk butik

  • Du har ikke krav på at få byttet en gave, som du har købt i en fysisk butik – kun hvis det er aftalt ved købet, eksempelvis i form af en byttekvittering eller et byttemærke. Det er ikke en service, butikken skal yde, men noget den kan vælge at gøre. Du har heller ikke krav på at få pengene retur, med mindre det er aftalt ved købet.
  • Hvis butikken tilbyder dig bytteret, betyder det, at gaven kan byttes til en anden vare i butikken. Hvis butikken tilbyder returret, betyder det, at du eller gavens modtager kan få pengene retur.
  • Det er butikken, som bestemmer, om du kan få bytte- eller returret og under hvilke betingelser; eksempelvis hvor lang fristen er, og om du kan få et tilgodebevis i stedet for en anden vare. Det skal alt sammen være aftalt allerede ved købet.
  • Hold øje med fortrydelsesfristen, hvis modtageren af din gave skal have mulighed for at bytte den efter jul.
  • Hvis gaven viser sig at være i stykker, hvor fejlen eller årsagen til fejlen var til stede, da gaven blev købt, kan du benytte din reklamationsret på to år. Den kan indebære, at du får pengene retur, afslag i prisen, en ny vare leveret eller fejlen udbedret på sælgers regning.

Kilde: forbrug.dk – den offentlige forbrugerportal.

Jul
Konfektopskrift: Julehjerte med marcipan og salt-karamel 

De fine julehjerter og -stokke er lavet af den lækreste, bløde marcipan med karamelsmag og salt. Det er en skøn kombination, som giver stor smag og fremhæver den herlige mandelsmag.

Figurerne er super nemme at lave, og smager ikke kun helt forrygende, men ser også så fine ud på marcipanfadet – især…

Læs mere
Jul
Opskrift af chocolatier Jesper Rahbek: Dadler med marcipan og lakrids 

Søde dadler, blød marcipan, sprød chokoladeovertræk og fennikelfrøs subtile lakridsagtige smag på toppen.

Læs mere
Jul
Juleblomster: 10 idéer til juledekoration med hvide blomster 

Blomster er slet ikke til at undvære i julen: Amaryllis, tulipan, hyacint og julestjerne er så smukke og stemningsfulde i julens stilleben og til borddekorationer. De fås i alverdens farver, men de hvide står i særlig smuk kontrast til den mørkegrønne gran og den fine julestads.

Læs mere
Jul
Sif Orellana: Tipoldemors æbleskiver  

Hvis du endnu ikke rigtig er kommet i julehumør, så ved forfatter Sif Orellana lige hvad der skal til. For hvordan kommer man bedre fra start med julehyggen end med en god omgang hjemmebagte æbleskiver?

Læs mere
Jul
Er det forkert at opmuntre børn til at tro på julemanden? 

Er man heldig at tilbringe juleaften i selskab med små børn, så er der garanti for en festlig aften fuld af sprudlende humør og uforfalsket julebegejstring. Aftenens program skal helst være som sidste års, for når man er lille, er det trygt og rart på forhånd at vide, hvad der venter.

Og børn er…

Læs mere
Jul
Sære juletraditioner i andre lande 

De danske juletraditioner synes mildest talt vindtørre sammenlignet med traditioner i andre lande; Der bliver spået i kaffegrums, tændt kæmpe bål, serveret 13 desserter juleaften, og støvlerne bliver fyldt med gaver og slik.

Læs om sære russiske, franske, tyske, polske, portugisiske, irske,…

Læs mere
Jul
10 helt unikke julespecialiteter i andre lande 

Hvis man er småtræt af den danske julemad, så kan man jo lade sig inspirere af andre landes traditionelle juleretter.

Måske skal flæskestegen, anden og rødkålen skiftes ud med spændende julespecialiteter som fx brasiliansk klipfisk, ungarsk karpesuppe, russisk salatanretning med syltede sild -…

Læs mere
Jul
Julepynt fra julemandens værksted 

Pynt til julegrenen, julens stilleben og juletræet med kulørt og stemningsfuld vintageinspireret julepynt fra blandt andet Bungalow, Speedtsberg, Brink Nordic og House Doctor. Klik på produkterne, og se forhandler og priser.

Læs mere
Jul
DIY: 22 kreative gaveidéer 

Julehilsner til venner og kollegaer og julegaver til hele familien ...

Julen er fuld af hemmeligheder og søde overraskelser, og der er intet så dejligt, som at få en personlig gave, giveren selv har brugt tid og kreative kræfter på at fremstille. Her får du idéer til 22 nyttige, hjemmelavede gaver,…

Læs mere
Jul
Julepynt: Hvid julestads 

Hvid julepynt skaber en særlig smuk og elegant kontrast til den mørkegrønne gran. Se udvalget.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Spis dig stærk, let og mæt - Anne Hjernøe

Fra den inspirerende kost- og livsstils ekspert, journalist Anne Hjernøe, kommer bogen 'Spis dig stærk, let og mæt' om forfatteres succes-koncept 'Stærk, let og mæt'.

Læs mere
Salattøsens - Sunde Fyldige Salater, af Mette Løvbom

Salater som hovedret er et hit, måske især fordi man føler sig godt tilpas efter en fyldig salat. For tii forskel fra tunge kødretter, så er middagssalater lette, mættende og nemmere at fordøje - og så er grøntsagerne jo fulde af vigtige næringsstoffer.

Salater kan sammensættes af lige præcis de…

Læs mere
Sænk Dit Kolesterol - af Jens Linnet og Jerk W. Langer

Fra de populære danske læger og forfattere, Jens Linnet og Jerk W. Langer, kommer bogen 'Sænk Dit Kolesterol'. Det er en vigtig bog, der gør dig klog på nøjagtigt hvilke konsekvenser det kan have, at leve med et højt kolesteroltal.

Læs mere
Krydderier fra A til Z - Stor smag til grøn mad

Bliv klogere på krydderier, og læs om, hvordan krydderier er helt afgørende for at give aromaer og smage til plantebaseret mad. Det er nemlig især, når vi skifter de kraftigt smagende kødretter ud med grønne alternativer, at krydderier spiller en særlig rolle, ved at tilføje aroma og smag.

Læs mere
^