Feedback

Feedback  

Har du svært ved at få dit budskab igennem? NLP coach Charistina Greve giver her nogle redskaber til at forbedre kommunikation og forståelse.

Få dine budskab igennem
Hvad enten du er chef, medarbejder eller kollega, er det vigtigt at vide hvordan du får dine budskaber igennem. Ligeledes er det vigtigt, at du også forstår at modtage de budskaber andre giver til dig. I denne artikel vil vi gennemgå, et af de mest effektive redskaber til at forbedre kommunikationen og forståelsen mennesker imellem: Feedback.

Hvad er feedback?
Feedback er et vigtigt redskab i vores kommunikation med hinanden. Feedback handler om at vi kommunikere et budskab ud til en anden person, som angår dennes adfærd. Både negativ og positiv adfærd. Vi kan bruge denne feedback til at lære os selv at kende. Vi kan holde øje med om vores handlinger matcher vores intentioner.
"Der findes ingen fiasko, kun feedback". Sådan siger grundlæggeren af NLP, Richard Bandler. Det han mener er, at vi mennesker selv kan vælge hvordan vi reagere på det der ikke lykkedes for os eller på den kritik vi får. Ser vi det som en fiasko eller ser vi det som en chance for at lære noget. Nogle mennesker vælger at se det, der er gået galt, som noget negativt. Andre derimod ser efter, hvad de kan gøre anderledes næste gang de står i samme situation. Uanset hvordan vi ser på det, så høster vi en værdifuld erfaring.

Brug kritikken konstruktivt
Det samme er tilfældet når folk omkring os giver os negativ kritik. Vi kan vælge om vi vil gå i forsvar, blive såret, vrede og angribe eller vi kan anerkende den der giver kritikken for at være ærlig og derefter tænke over, om vi kan bruge kritikken konstruktivt eller ikke.
At kunne give konstruktiv feedback er et utrolig effektivt middel i kommunikation med andre. Det gør sig gældende såvel på hjemmefronten som på arbejdspladsen.
I en familie kan konflikter mindskes radikalt hvis alle parter forstår at give og modtage feedback. Selv små børn kan lære at give feedback. Det giver tryghed at kunne kommunikere sammen uden at der bliver råbt og brugt grimme ord. På den måde er der gode mulighed for at forstå hinanden bedre og nå til enighed.
At mestre feedback metoden burde være grundlæggende i alle virksomheder. Både kollegaer imellem, men i særdeleshed også mellem leder og medarbejder. Forældre og ledere som ønsker at etablere feedback metoden i deres hjem eller på deres arbejdsplads, må selv stå frem som et bevis på, at de kan modtage kritik på en positiv og reflekterende måde.
For at du kan udvikle dig selv i positiv retning, er en af vejene altså at kunne give og modtage feedback. Du må se på hvad det positive ved kritikken er. Hvordan kan du bruge kritikken til at udvikle dig selv? Hvad kan du bruge kritikken til i fremtiden eller når du står i en lignende situation næste gang? Hvilke muligheder giver det dig at modtage denne kritik? Hvad er det gode ved at du modtog kritikken og hvad kan du gøre bedre næste gang? Det er alt sammen spørgsmål som vi kan stille os selv, for at vende kritikken til noget positivt, og derved udvikle os selv.

GRUNDREGLER NÅR DU GIVER FEEDBACK

  • Spørg om lov
    At give konstruktiv feedback handler om respekt. Derfor er det altid vigtigt at du beder og tilladelse inden du giver kritikken. Det betyder alt, at modtageren er klar til at høre dit budskab. Hvis du overrumpler en person med din kritik kan det give bagslag, selv om du bruger venligt sprog. Spørg derfor om lov:
    ”Må jeg have lov til at give dig feedback på...?”
    ”Må jeg få lov til at udtrykke min mening om..?”
    ”Hvis det er ok med dig vil jeg gerne give feedback på...?”
    ”Må jeg dele min mening med dig om...?”
    ”Må jeg”, er nøgleordet her. Både når du vil give positiv og negativ feedback. Det giver modtageren en chance for mentalt at indstille sig.
  • Overvej din egen hensigt
    Overvej din egen hensigt med at give feedbacken. Nogen mennesker har tendens til at give kritik konstant i deres forsøg på at hjælpe eller vise kærlighed. De tror, de hjælper deres medmennesker ved at rette på dem og giver kærlighed ved at fortælle hvordan tingene bør gøres. Dette går dog oftest udover modtagerens selvværd og modtages ikke positivt. Spørg derfor dig selv:
    ”Hvad er min hensigt ved at give denne feedback?”
    ”Hvad er det jeg gerne vil opnå ved at give feedbacken?”
    ”Er det realistisk at jeg vil opnå det jeg ønsker?”
    Du skal have fokus på at feedbacken skal gives for modtagerens skyld eller til begges fordel. Ikke kun for din egen.

    Du skal huske, at du ikke kan ændre på andre, kun på dig selv. Du kan kun ”kaste dit budskab op i luften” og så håbe på at modtageren ”griber det” og ændre adfærd. Med andre ord, så er det dig som giver feedbacken, som ”ejer” problemet. Det er dig der har et behov for at den anden person ændre sig. Det er ikke modtageren selv. Så tag ansvar for din egen hensigt og dine egne behov.
  • Feedback handler om nutiden og fremtiden - ikke fortiden!
    Når du giver feedback, nytter det ikke at nævne uheldig adfærd fra tidligere episoder. Dit fokus skal være på, at den fremtidige adfærd skal være positiv. Fortiden er fortid og den kan vi ikke ændre på alligevel. Sætninger som: ”Du gør det altid forkert...” eller ”du gør da heller aldrig....rigtigt” Vil kun såre modparten og virke som en afvisning eller en straf. Folk ved som regel godt selv hvornår de har dummet sig, så lad fortiden ligge.

    Giv feedback med udgangspunkt i det der sker nu og lad samtalen falde så tæt på hændelsen som muligt.
  • Beskriv adfærden - ikke personen!
    Når du giver feedback er det vigtigt at den adfærd der har været uheldig og ikke rette på modtagerens personlighed. Gå efter bolden –ikke efter manden. På den måde vil modtageren ikke opfatte beskeden som et personligt angreb. Du kan gøre det ved at beskrive, hvad du rent faktisk oplever. Beskriv den specifikke adfærd. Nævn det du så, hørte, oplevede, bemærkede, læste osv. Nævn det du rent faktisk kan dokumentere er sket. Forsøg ikke at gætte på personens motivation for adfærden. Du kan rent faktisk ikke se om nogen er dovne eller har en dårlig indstilling til tingene. Du kan se at din medarbejder er kommet for sent de sidste tre dage, men du kan ikke se at de ikke er til at ”regne med”.
    Dårlig feedback: ”Du kommer altid for sent. Du er aldrig til at regne med”.
    God feedback: ”Jeg kan se at du er kommet for sent de sidste tre dag. Jeg føler vi mister muligheden får at få en god start på dagen sammen. Jeg værdsætter vores samarbejde, så jeg vil blive glad, hvis du vil komme til tiden i morgen”.
    Som du kan se i eksemplet, gives feedbacken i ”jeg budskaber”. ”Jeg kan se....” og ”jeg værdsætter...” Vi peger altså ikke fingre af modparten og bruger ”du budskaber”. På denne måde tager vi ansvar for vores egne følelser og for den feedback vi giver. Vi giver modtageren en chance for at opleve, hvordan deres adfærd påvirker andre, uden at de føler det som et ubehageligt angreb. Feedbacken kaster lys over problematikken, men forlanger ikke at modtageren skal forandre sig. Feedbacken gives som et forslag til forandring –ikke som et krav.

Sandwich modellen
Sandwich-modellen stammer fra NLP og er en enkelt og nem måde at give konstruktiv feedback på. Det er retningslinier der også nemt kan bruges og huskes af børn.
Modellen går ud på at du forestiller dig en sandwich bestående af en bolle med en bøf i midten. Brødet symbolisere det positive i feedbacken og bøffen symbolisere det negative, altså den adfærd, der ønskes ændret. Det negative er altså ”pakket” pænt ind i det positive:

Brød: 3 specifikke positive ting

Bøf: 1 forslag til forbedring
Brød: General positiv.

  • Tre specifikke positive ting:
    Her starter du med at anerkende modtageren, for på den måde at gøre det lettere for modtagerne at ”indtage” det ønske du har til forandring.
    Det er vigtig at du her er specifik. Vi er tilbøjelige til at være meget generelle når vi roser hinanden, vi siger fx ”du er skide god til det der” Men hvad er ”det der”? Og hvad er det præcist der gør personen ”skide god”?
  • Eksempel på første brød i sandwichmodellen kunne være:
    ”Jeg var rigtig glad for at have dig med til mødet. Må jeg have lov at give dig feedback på det? (Indledning). Jeg lagde mærke til at du var godt forberedt. (specifikt nr 1). Jeg hørte du formulerede dig klart og tydeligt under præsentationen (specifikt nr 2) og jeg så du havde optimeret dine skitser. (Specifikt nr 3).”
    Efter denne indledning er du klar til at udtrykke dit ønske om forandring, så her kommer ”bøffen”.
    Når du levere ”bøffen” skal du så vidt muligt holde dig til en ting af gangen. Vi mennesker har svært ved at ”indtage” mere end en slags kritik af gangen. Vi er tilbøjelige til kun at høre en ting og lukke resten ude. Så vælg din bøf med omhu. Tag det vigtigste først og så kan du tage det andet op senere. Eller du kan lave flere sandwich efter hinanden.
  • Eksempel på bøffen:
    ”Mit forslag til forbedring er, at du næste gang vi har møde kommer til tiden” På den måde kan vi alle holde vores deadline og få et endnu mere effektivt møde.
    Fokus er på en form for adfærd, efterfulgt et forslag til hvad der kan opnås hvis adfærd ændres. Simpelt og enkelt.
  • General positiv:
    Det sidste led i feedbackmodellen er den generelle positive information, som du giver, for at afslutte humant og efterlade et positivt sidste indtryk. Samtidig viser du, at du synes modtageren er værdifuld, på trods af dennes uheldige adfærd.
  • Eksempel på det sidste ”brød” i sandwichmodellen:
    ”Jeg synes generelt at vi får lavet så meget godt sammen”.
    ”Ellers er jeg utrolig glad for din indsats....godt gået”.
    ”Generelt er jeg rigtig glad for at arbejde sammen med dig”.

Når du selv modtager feedback
Det er også vigtigt at du selv kan modtage feedback med den rette indstilling. Det kræver først og fremmest, at du er god til at lytte. Det er en god ide at virkelig høre hvad der bliver sagt i stedet for øjeblikkeligt at tænke: ”Åh jeg bliver angrebet....hun kan slet ikke li mig....jeg er ikke god nok” En person kan udtale ca. 150-200 ord på et minut, men hjernen kan klare 500-600 ord i minuttet, så den resterende tid bliver brugt på andre ting, som fx dagdrømmeri, og det gør det svære at lytte. Stop din tankestrøm og lyt. Med andre ord: vær tilstede i nuet. Dette kan dog til tider være en udfordring hvis den du lytter til udtrykker sig på en måde der er irriterer eller såre dig. Men vær tålmodig her, for du kan jo altid give feedback på feedbacken!

Reflekter over det der bliver sagt til dig, og lyt til hvad der menes med det sagte. Lyt ikke så meget til de konkrete ord der bliver brugt, men forsøg at lytte bag om ordene.
Det er en god ide at gentage det du har hørt med dine egne ord, for på den måde at sikre dig at du har forstået budskabet. Så undgår du misforståelser. Du kan bruge nedenstående sætninger til at sikre at du har forstået.

”Det jeg høre dig sige er.....?”
”Er det rigtig at jeg høre......?”
”Mener du at....?”
”Er det rigtigt forstået af mig at du mener....?”


Du skal aldrig lade som om du har forstået budskabet, hvis det ikke er tilfældet. For at vide præcis hvad du skal forholde dig til, er det vigtigt at du spørger ind til ”kernen” af det budskab du modtager. Uanset om du er enig eller uenig i det sagte, må du udvise respekt og lade den der taler, snakke færdigt. Mens den anden taler er din mening irrelevant, så afbryd derfor ikke. Du må lytte med et åbent sind og bagefter virkelig overveje hvad du kan bruge feedbacken til. Det er jo trods alt dit valg om du vil ændre adfærd eller ej. Det du skal overveje er de positive og negative konsekvenserne, ved både at ændre adfærden og lade den forblive uændret. Når du nøje har overvejet konsekvenserne er du klar til at træffe beslutningen om hvordan du i fremtiden vil handle. Er du i tvivl om noget af det der er blevet sagt, er det altid en god ide at stille åbne spørgsmål og på den måde få en god dialog omkring budskabet.

Kropssprog og feedback
Forskning har vist, at den måde hvorpå vi forstår hvad der bliver sagt til os, ikke kun handler om de ord der bliver udtalt. Vi ”læser” i høj grad kropssproget på den der taler, lige som vi også analysere tonelejet og valget af ord.
Derfor bør du være opmærksom på at dit kropssprog skal være kongruent med det du siger. Du vil især blive analyseret på dit ansigtsudtryk, dine bevægelser og dit toneleje.
Det nytter altså ikke at bruge god feedback, hvis du samtidig har korslagte arme og rynkede bryn.

Gode retningslinier
Match kropssproget med den du taler med. Du vil blive nød til at side ned på en stol, hvis modtageren i forvejen sidder. Eller stå hvis modtageren står. Det er vigtigt at I er i øjenhøjde. Du må være afslappet og rolig i dit kropssprog.
Hold en behagelig og regulær øjenkontakt, uden at det bliver til en magtkamp om at nedstire hinanden.
Være fuldt til stede under samtalen og giv anerkendende nik, der viser du lytter og forstår. Undgå alle former for nonverbal foragt, så som hovedrysten, trommen med fingrene, gabe, se på uret, kig op i loftet eller fnyse hånligt. Gør du det beder du om en konflikt og det kommer ingen til gode.
At du kan mestre disse tekniker om at give og modtage feedback vil i høj grad gøre din kommunikation med dine medmennesker meget mere behageligt. Det vil give en god gro bund for tryghed og ærlig meningsudveksling, hvor der i høj grad er fokus på respekt for hinandens måde at være på. Du vil sikkert også opdage at det at give hinanden feedback vil blive til ressourcefyldt samvær, hvor det først og fremmest handler om at styrke og støtte hinanden.

Job & karriere
Hver 5. kvinde bliver spurgt til børneplaner ved jobsamtaler 

Knap hvert 5. kvindelige medlem mellem 18-49 år er blevet spurgt til familieplaner ved en jobsamtale. Og 23 % er blevet spurgt til deres nuværende familiesituation. Det viser en undersøgelse som Epinion har lavet for HK Privat i oktober 2020. Til sammenligning har kun 5 % af mændene i samme…

Læs mere
Job & karriere
Osteopaten: Sådan forebygger du smerter på hjemmekontoret 

Hvad sker der med kroppen, når vi sidder for længe i uhensigtsmæssige stillinger på hjemmekontoret? Og hvad kan vi gøre, for at forebygge smerter og gener? Osteopat Danni Petersen, guider til gode vaner på hjemmearbejdspladsen.

Læs mere
Job & karriere
Advokaten: Det skal du som lønmodtager vide om coronapas 

Coronavaccinen er i fuld gang med at blive rullet ud, og regeringen og erhvervslivet har planer om et digitalt coronapas, som kan give mulighed for restaurantbesøg og forretningsrejser. Men hvad betyder det egentlig for dig som lønmodtager? Her forklarer advokatfuldmægtig, Charlotte Krogh, dine…

Læs mere
Job & karriere
Coaching: Dérfor tilbyder virksomheder deres medarbejdere coachingforløb 

Siden 80érne har coaching været en populær ressource i forretningsverdenen. Især på ledelsesplan har coaching været udbredt som individuel sparring for ledere, og er gennem årene blevet en så integreret del af virksomhedsledelse, at man vurderer, at op mod halvdelen af alle danske virksomheder i dag…

Læs mere
Job & karriere
Terapeuten: Hvordan kriser kan give plads til klarhed, balance og nærvær 

"Kriser er ikke kun af det onde. Kriser kan være dét, der giver klarhed. Coronakrisen har fået mange af os til at mærke efter og overveje, om vi nu også har den balance i tilværelsen, som vi inderst inde drømmer om," siger parterapeut og forfatter, Christiane Meulengracht.

Læs mere
Job & karriere
Parterapeut: Udfordringer i privatlivet kan give stress på jobbet 

Vi taler rigtig meget om arbejdsrelateret stress, mens der er berøringsangst, når det kommer til den udbredte stress, som er skabt af problemer i privatlivet og særligt i parforholdet. Skal vi knække stresskurven, er vi nødt til at fokusere begge steder, mener parterapeut Christiane Meulengracht,…

Læs mere
Job & karriere
Job: Takt & tone ved julefrokosten 

Sæsonen for julefrokoster er over os, og det giver rigtig gode muligheder for at styrke relationerne på arbejdspladsen. Samværet med kollegaerne, god mad og rigelig alkohol, gør som regel julefrokosten til en festlig oplevelse, men indimellem kan julefrokoster også udvikle sig til skueplads for…

Læs mere
Job & karriere
Job med mange rejsedage kan have store konsekvenser for sundheden 

Et job, der indbefatter masser af rejseaktivitet, kan lyde besnærende. Ikke desto mindre oplever mange mænd og kvinder, der rejser meget i forbindelse med deres arbejde, at jobbet også kan have store helbredsmæssige konsekvenser. Søvnmangel og jetlag samt hurtig og ofte usund kost, manglende motion…

Læs mere
Sommer
Hver tredje holder mindre end tre ugers sommerferie 

For omtrent hver tredje erhvervsaktive dansker er sommeren ikke lig med tid til ferie. 32 pct. svarende til flere end 900.000 personer nøjes med at holde sommerferie i to uger eller mindre, og yderligere 4 pct. vælger at lægge deres ferie på andre tider af året. Det viser en ny…

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
Præstationsløn kan påvirke psykisk helbred 

Der kan være mange grunde til at, at en virksomhed går fra fast aflønning af sine medarbejdere til mere konkurrencebetonede aflønningsformer som for eksempel præstationsløn. Men én ting er sikkert; det kan påvirke medarbejderne. Og i mange tilfælde påvirker det medarbejderne negativt i form af øget…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^