Analyse: Der mangler 5000 kvindelige iværksættere

Analyse: Der mangler 5000 kvindelige iværksættere 

Der er mange dygtige kvindelige iværksættere, men der er brug for flere. Kun 25% af iværksætterne i Danmark er kvinder, og de har markant lavere vækstforventninger. Det er en af hovedkonklusionerne i Danmark største iværksætterundersøgelse, Iværksætterbarometer 2019, som udkommer 8. marts.

Iværksætterbarometer 2019 kigger på en lang række parametre omkring kønsforskellene inden for iværksætteriet. Og der er forskel, fx er en række mandefag indenfor byggeriet store iværksætterbrancher, og det har en indvirkning på fordelingen. Men korrigeret for brancheforskelle er kun hver tredje iværksætter kvinde. 

"Byggeriet er en branche, hvor der er mange iværksættere og fordi der er få kvinder inden for de fag, så er der også få kvindelige iværksættere i den branche. Men selvom vi korrigerer for det forhold, så er der meget stor forskel på antallet af mænd og kvinder, der springer ud som selvstændige. Og det er ærgerligt. For der er masser af internationale undersøgelser, der viser at kvinder er mindst lige så dygtige iværksættere som mændene" udtaler Mads Váczy Kragh, der er direktør i Erhvervshus Sjælland og Vækstfabrikkerne. 

Hvis iværksætteriandelen blandt kvinderne var den samme som blandt mændene inden for de enkelte brancher, ville antallet af kvindelige iværksættere blive mere end fordoblet fra ca. 4.500 i dag til 9.400. Det ville flytte dansk iværksætteri ind i en helt anden liga. 

"Man bliver iværksætter, fordi man har lyst og drive til det, og ikke fordi man er kvinde. Men der er i mine øjne ikke tvivl om, at der er et tabt potentiale her - eller talenttab om man vil. Iværksætteriet er helt afgørende for jobskabelse og er generelt en vigtig driver for fremtidens erhvervsliv herhjemme. Så fik vi kvinderne bedre repræsenteret ville det være et kæmpe boost for Danmark" fortæller Mads Váczy Kragh.

Forventninger og ambitioner

Men der også lave vækstforventningerne hos kvinderne. Således er det kun hver tiende kvindelige iværksætter, som forventer at deres virksomhed vokser med mere end 50% inden for det kommende år. Blandt mændene er det til sammenligning hver sjette. Denne tendens gør sig også gældende, når man ser på iværksætternes langsigtede mål med virksomheden. Her ønsker 68% af kvinderne at bibeholde nuværende aktivitetsniveau eller skabe en 'stabil høj indkomst'. Blandt mændene er det tal kun 54%. Til gengæld ønsker 31% af mændene flere ansatte eller at skabe en international virksomhed, det gælder kun for 20% af kvinderne.

"Der er en helt tydelig forskel på kønnene ift. både vækstforventninger og iværksætterambitioner. Og det er super ærgerligt. Vi står i en situation, hvor vi kan konstatere at vi både har for få kvindelige iværksættere, og at ambitioner og forventninger blandt dem, vi har, er lave. Det er en reel udfordring for fremtidens erhvervsliv, som vi skal kigge på med meget åbne øjne" siger Mads Váczy Kragh. 

Kigger man ned i hvilke udfordringer, som særligt de kvindelige iværksættere har, er barsel et overordnet tema. Markant flere kvinder end mænd nævner udfordringer omkring pasning af børn og barsel som en udfordring.

"Vi er jo på vej ind i et nyt arbejdsmarked, hvor flere og flere bliver selvstændige, og det udfordrer bl.a. ift. barsel. Er man på barsel, må man pr. definition ikke arbejde, men som iværksætter, kan man altså ikke bare lukke sin virksomhed ned. Lovgivningen er blevet bedre, men vi skal så vidt muligt have fjerne alle barrierer for at få flere kvinder til at blive iværksættere. Barsel er et konkret sted at tage fat, men vi skal have langt flere rollemodeller og sørge for at gøre iværksætteri attraktivt helt ned i grundskolen for både drenge og piger. Ellers misser vi et kæmpe iværksætterpotentiale" slutter Mads Váczy Kragh.

Iværksætterbarometer 2019 er udarbejdet af Center for VækstAnalyse for Erhvervshus Sjælland og Vækstfabrikkerne.

Job & karriere
Fokuserer du på dine svagheder eller styrker? 

Vi kender det alle sammen helt tilbage fra folkeskolen. Nogle ting er lette for os, og andre ting er svære for os. Og særligt de ting, vi har svært ved, får vi besked på at øve os i. Den indsats er vigtig i skoleårene, men fortsætter vi i voksenlivet med at fokusere på at udvikle vores svagheder,…

Læs mere
Job & karriere
Kvinder og Millennials erobrer den danske e-handel 

Både e-handel og iværksætteri har længe været mandsdominerede aktiviteter, men det ser ud til at ændre sig i fremtiden. Andelen af kvindelige iværksættere inden for e-handel er i løbet af de seneste fem år steget fra 20 til 28,5 procent - og der kommer hele tiden flere til. Samtidig er antallet af…

Læs mere
Job & karriere
Det giver prestige at arbejde over 

Rockwool Fonden fortæller, at flere danskere har fået fleksible arbejdstider. Det kan føre til mere indflydelse, men også til mere overarbejde: Mere end hver fjerde privatansatte HK'er oplever, at det giver prestige at arbejde over på deres arbejdsplads.

Læs mere
Job & karriere
Familiestrateg: Sommerferien er slut - det er nu du skal prioritere familien 

Danskerne bruger i så høj grad sommerferien til at kompensere for den manglende samvær med familien i hverdagen, at mange vender direkte stressede tilbage på arbejde. Det mener familiestrateg Bo Bresson, der i stedet opfordrer danskerne til at sprede det gode familieliv ud over hele året.

Læs mere
Job & karriere
Stressekspert: Drop kampen mod din indre kritiker 

Vil du undgå, at dine selvkritiske tanker slår rødder og agerer stopklods for dine store ønsker og drømme? Så stop med at bekæmpe de selvkritiske tanker, og øv dig i at se tankerne som det de er - bare tanker, lyder det fra stressekspert og coach, Birthe Buhl. Hun står bag app'en 'Mindfulness -…

Læs mere
Job & karriere
Feedback  

Har du svært ved at få dit budskab igennem? NLP coach Charistina Greve giver her nogle redskaber til at forbedre kommunikation og forståelse.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^