Smartphones vs. Digitalkamera

Kategori: Vi tester!

Smartphones vs. Digitalkamera

Smartphones vs. Digitalkamera 

I takt med, at vi bruger flere billeder i vores kommunikation, stiller mange af os også større krav til de billeder vi deler med venner og bekendte på nettet. Billedet skal være godt og skal gengive motivet korrekt ...

I dag, hvor 7 ud af 10 danskere ejer en smartphone og dermed et kamera, knipses der løs som aldrig før. Det er blevet nemt at fotografere - og fotos er et hit, ikke mindst på de sociale medier, fordi billeder jo ofte kan formidle en situation eller stemning langt bedre end det er muligt med ord.
Men i takt med, at vi bruger flere billeder i vores kommunikation, stiller mange af os også større krav til de billeder vi deler med venner og bekendte på nettet. Billedet skal være godt og skal gengive motivet korrekt. Farver, lys og skarphed skal være i orden – og der skal være dybde og fokus i billedet.
Stiller man den slags krav til sine billeder, vil man sjældent være tilfreds med de fotos man får med sin smartphone. Så her må man overveje hvorvidt man vil nøjes med det middelmådige eller investere tid og penge i et kamera, som sikre fotos af ordentlig kvalitet.


Tungen lige i munden! Det kræver koncentration, når man skal teste kameraer, som her ved Canon eventen, hvor vi fik lejlighed til at teste deres nyeste produkter ..

Test selv og vælg dit kamera med omhu
Til en festlig event med Canon i sidste uge fik vi lejlighed til at kigge nærmere på nogle af deres nyeste kameraer. Seminariet var tilrettelagt i stylist Dennis Knudsens skønne saloner midt i København, og efter en kort introduktion, fik vi hver i sær lejlighed til selv at teste kameraerne på et fotoshoot rundt i Københavns gader.
Med kameraet i hånden får man ret hurtigt en god fornemmelse af, hvorvidt det enkelte kamera honorerer de krav man har til funktionalitet og billedkvalitet. Blandt seminariets amatørfotografer blev der lagt vægt på kameraets autofokus samt overskuelige touchscreen funktioner, mens de mere erfarne fotografer tyede til kameraer, der kan tage billeder i RAW og kameraer med ekspertkontrol samt kameraer hvor knapper, ikoner og fronthjul fungerer og ser ud, som de professionelle fotografer kender dem, fra spejlreflekskameraer.

Amatørfotografer vil lave professionelle fotos
Som amatørfotograf med store krav til funktionalitet og billedkvalitet, er det svært ikke at blive begejstret for Canon PowerShot S120, som er super nemt at betjene og tager suveræne billeder - selv i svagt lys! Et lille smart og super lækkert kamera. Sikke en fornøjelse!
Og blandt de mange forskellige autofiltre, som kommer med Canon PowerShot S120, så er der især een, som begejstrer: Med filteret får du motivet knivskarpt, mens baggrunden er sløret og uskarp. En genial funktion for en amatørfotograf, fordi det kan få hvilket som helst motiv til at fremstå som noget helt særligt.
Med kameraet følger Canons fotoredigerings software ”ImageBrowser EX” og Wi-Fi, som gør det nemt, at få optimeret dine billeder og delt dem på Facebook eller printe direkte fra kameraet.

Canon PowerShot S120 er ikke Canons billigste kompaktkamera, men derfor kan det jo godt ligge højt på årets ønskeliste ....

Canon PowerShot S120 kompaktkamera vejl. 3.300

Vi tester!
Gaveide til kaffeelskeren 

Så lille og kompakt, at der altid vil være plads til en god kop kaffe.

Læs mere
Vi tester!
Cat® B15Q Smartphone 

Fra udvikleren af markeds mest robuste mobiltelefoner, kommer nu en smartphone, som med sikkerhed vil appellere til mange kvinder. For nu lancerer Cat modellen ’Cat® B15Q’, som ...

Læs mere
Vi tester!
Dolce Gusto Circolo Automatic 

En effektiv og let betjent kaffeautomat i fikst design.

Læs mere
Vi tester!
Go’ Hverdag App giver overblik i hverdagen 

Neutrals gratis app giver familier og kærestepar et planlægningsværktøj, som på en sjov, udfordrende og anderledes måde giver styr på hverdagens gøremål ...

Læs mere
Vi tester!
Cat B100  

Robusthed og et langtidsholdbart batteri gør B100 til et ideelt valg til barske forhold.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
^