Mange unge glemmer forsikringen

Mange unge glemmer forsikringen

Mange unge glemmer forsikringen 

Mange unge glemmer forsikringen,

når de flytter hjemmefra – og det kan blive dyrt

– Når unge mennesker flytter hjemmefra, er forsikringer ikke altid det, der tænkes på, og det er en "forglemmelse", der kan blive endog meget dyr, siger konsulent Kirsten Skov Johansen, Forsikringsoplysningen.

De forsikringer, unge ofte glemmer eller i nogle tilfælde bevidst fravælger, er ulykkesforsikringen, der erstatter, de personskader, de selv kan blive ramt af, samt familieforsikringen, der er en kombineret indbo- og ansvarsforsikring. Denne forsikring kan have forskellige navne i de enkelte forsikringsselskaber.

Familieforsikringen betaler millionkrav
– Så længe de unge bor hjemme, er de dækket af forældrenes familieforsikring uanset alder. Men flytter de hjemmefra, er der kun dækning på forsikringen indtil det fyldte 21. år - og kun hvis de bor i Danmark og bor alene. Unge over 21 år eller unge, der flytter sammen i et parforhold eller har børn, må selv sørge for deres egen familieforsikring, fortsætter Kirsten Skov Johansen.

Familieforsikringen erstatter skader på ens private ejendele som f.eks. tøj, møbler og elektronisk udstyr m.m. i tilfælde af brand, vandskade eller tyveri. Desuden betaler ansvarsforsikringen, hvis man på grund af en uagtsomhed er skyld i en skade på andres ting eller andre personer.

Ifølge Kirsten Skov Johansen hører Forsikringsoplysningen ofte om uheldige eksempler på, at unge mennesker ikke har ansvarsforsikringen i orden og derfor selv må betale erstatning for en skade. Og hun gør opmærksom på, at eksempelvis en alvorlig personskade i værste fald kan løbe op i et erstatningskrav på flere millioner kroner.

Et øjebliks uagtsomhed kan altså blive dyrt, hvis de unge har glemt eller ligefrem valgt at spare udgiften til en familieforsikring.

Ulykkesforsikring – allerede efter det 18. år
Mange unge – og for den sags skyld også voksne, tror fejlagtigt, at familieforsikringen også erstatter tandskader eller andre skader på en selv, hvis man kommer ud for en ulykke. Det gør den ikke. Her er det nødvendigt, at man har en ulykkesforsikring.

– Og her skal unge være opmærksomme på, at de efter deres fyldte 18. år ikke mere er omfattet af den ulykkesforsikring, som deres forældre måske har tegnet for dem. Derfor bør de efter vores opfattelse overveje at tegne deres egen ulykkesforsikring, siger Kirsten Skov Johansen, der gør opmærksom på, at en tandskade kan løbe op i mange tusinde kroner.

Ved køb af en ulykkesforsikring skal den unge tage stilling til, om det skal være en forsikring, der dækker i fritiden, eller en heltidsulykkesforsikring, der dækker alle døgnets 24 timer, og dermed også dækker de ulykker, der kan ske på arbejdspladsen. Med en heltidsulykkesforsikring vil man kunne få erstatning både fra sin egen forsikring og fra arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

Specielt for studerende
Forsikringsoplysningen gør opmærksom på, at studerende ikke via deres studie er omfattet af en lovpligtig arbejdsskadeforsikring og derfor selv bør tegne deres egen ulykkesforsikring. Studerende kan normalt kun tegne en heltidsulykkesforsikring, da tegning af en fritidsulykkesforsikring kræver, at man har fast arbejde i et væsentligt antal timer om ugen.

Spørg mere end ét selskab
Forsikringsoplysningen råder de unge til at kontakte et eller flere forsikringsselskaber for at få de helt rigtige forsikringer. Og gør opmærksom på, at det er en god ide at spørge, om forsikringsselskabet har specielle ungdomsforsikringer.

Penge & økonomi
Kvinder har færre penge til alderdommen end mænd 

Ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at kvindernes pensionsformuer er 25% mindre end mændenes.

Læs mere
Forbrugernyt
Betaler du for meget for din forsikring? 

Mange går stadig glip af en billigere forsikring, lyder det fra pensionskassers erhvervsorganisation Forsikring & Pension. Flere forbrugere er bevidste om, at de muligvis kan få en billigere eller bedre forsikring, men mange får alligevel ikke undersøgt mulighederne.

Læs mere
Penge & økonomi
Splittelse i familien omkring arv 

Fra brevkassen: Hun er bekymret for, at der skal opstå splittelse i familien i forbindelse med, at deres far i særlig grad har betænkt deres stedmor frem for sine børn, i sit testamente.

Læs mere
Penge & økonomi
Hendes løgne ødelægger forholdet 

Fra brevkassen: Han elsker hende højt, men hun er ved at ødelægge deres økonomi og forhold med sine løgne.

Læs mere
Penge & økonomi
Unødvendige tillægsforsikringer 

Hvert år tegner de nordiske forbrugere tillægsforsikringer for et beløb på mindst 1 milliard kroner. Nogle af forsikringerne er unødvendige. Få råd fra Fobrugerstyrelsen ...

Læs mere
Penge & økonomi
Vi gemmer udenlandsk valuta for milliarder 

Danske kvinder gemmer udenlandsk valuta for milliarder - men mændene har endnu mere rejsevaluta liggende !

Læs mere
Penge & økonomi
Spareråd i husholdningen 

Der bliver brugt mange penge i en ferieperiode, og derfor skal der som regel spares i før og tiden efter. Når det drejer sig om mad og husholdning, kan du strække dine penge på mange måder. Det drejer sig først og fremmest om at være prisbevidst ...

Læs mere
Penge & økonomi
Økonomer advarer mod afdragsfrie lån 

Efter kun et halvt år på markedet, udgør de afdragsfrie lån 10 procent af samtlige lån. Hvis renten stiger, kan det betyde flere tvangsauktioner..

Læs mere
Penge & økonomi
Ny guide til pensionsjunglen 

For de mange danskere, som ikke kan finde hoved eller hale i deres egen pension, er der hjælp i sigte...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Kunsten at skifte spor i arbejdslivet

Flere og flere oplever, at de har brug for nye udfordringer i disse år, hvor arbejdsmarkedet forandrer sig med stor hast. Mange mangler dog mod til at rykke på mulighederne. Er du en af dem, så læs denne bog og få masser af inspiration til at gå på opdagelse efter et anderledes og rigere arbejdsliv.

Læs mere
Myten om kvinders selvtillid

Selvtillid handler ikke om frygtløshed, men om at have modet til at handle, selvom knæene ryster under dig i situationen, skriver Helene Lerner i bogen 'Myten om kvinders selvtillid'.

Læs mere
Det gennemsnitlige menneske

Marketingsdirektør Morten Albæk gør op med folks indbildte tro på, at deres talent bare skal opdages og langer ud efter den manglende selverkendelse, der nærer X Factor og andre lignende konstruktioner i vores omgivelser. For efter Albæks mening er de fleste af os helt gennemsnitlige, fejlfyldte…

Læs mere
Tag magten over sin karriere

Er du kørt sur i det hele" Er du træt af chefen" Er du bitter over at din kollega blev forfremmet i stedet for dig? Keder du dig på jobbet -eller i det hele taget? Ærgrer du dig over at du aldrig fik muligheden for at forfølge din drøm? Den gode nyhed er at der IKKE kommer nogen og redder dig. Du…

Læs mere
^