Sådan halverer du dit indtag af pesticider

Kategori: Forbrugernyt

Jordbær er med blandt de fødevarer, der bidrager mest til pesticidresterne i danskernes kost. Jordbær står på 8. pladsen over den ikke-økologiske frugt og grøntsager, der bidrager med flest pesticidrester, ifølge DTU Fødevareinstituttets nye beregninger. På førstepladsen er æblerne.

Sådan halverer du dit indtag af pesticider 

Ved blot at købe æbler, salat, tomater, hvedemel og kartofler i en økologisk udgave kan man næsten halvere sit indtag af pesticider. Det viser helt nye beregninger fra DTU. Med en lille indsats kan man således gøre en stor forskel, hvis man vil skåne sig selv og sin familie for pesticidrester, påpeger Økologisk Landsforening.

"Hvis man gerne vil undgå pesticider i kosten, kan man vælge blandt de økologiske varianter, som generelt er pesticidfri" siger seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen fra DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse på baggrund af beregningerne. Hos Økologisk Landsforening fremhæver chefkonsulent Helle Bossen, at andre undersøgelser viser, at ønsket om at undgå pesticidrester i kosten er danskernes væsentligste årsag til at vælge økologi.

"Mange danskere træffer allerede det sikreste valg og køber økologi fremfor at satse på, at stofferne ikke er skadelige" siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

 

Lille indsats – stor forskel

De nye beregninger fra DTU Fødevareinstituttet er baseret på tal fra den danske pesticidkontrol fra 2012-2017, og de viser også, at man kan gøre en stor forskel med en lille indsats, hvis man vil skåne sig selv og sin familie for pesticidrester.

"Det kan være svært at gennemskue, hvordan man opnår størst effekt, hvis man som ny økologisk forbruger vil mindske sit indtag af pesticidrester. Men det er faktisk ret enkelt. Ved blot at bytte fem basisvarer ud med den økologiske variant, kan man næsten halvere sit indtag af pesticidrester. Så er man godt i gang" siger Helle Bossen. 

Ved at vælge økologi hver gang man køber æbler, salat, tomater, hvedemel og kartofler, kan man således reducere sit indtag af pesticider med 46 procent. Det viser den nye beregning fra DTU Fødevareinstituttet, som sammenholder mængden af pesticidrester i forskellige fødevarer og danskernes gennemsnitlige indtag af de pågældende varer. 

Beregningen viser for eksempel, at æbler alene står for 15 procent af danskernes relative indtag af pesticidrester. Det skyldes dels, at danskerne spiser mange æbler og dels, at der ofte findes rester af pesticider i ikke-økologiske æbler.

 

Økologi er det sikreste valg

"Vi oplever, at fakta om pesticidrester i maden ofte overrasker folk. Det er for eksempel en øjenåbner for mange, at der ifølge de nyeste tal er hele 23 forskellige pesticidrester i ikke-økologiske vindruer. Eller at der også findes mange pesticidrester i forarbejdede varer som for eksempel mel og rødvin. Risikoen for pesticidrester er mindre i danske varer, men flere bliver overraskede over at høre, at der alligevel var pesticidfund i hver tredje af de danske ikke-økologiske frugter og grøntsager ved seneste kontrol. Det mest sikre valg, hvis man vil undgå rester af pesticider i sin mad, er at vælge økologisk" siger Helle Bossen.

 

Fakta:

  • Der er rester af pesticider i 71 procent af ikke-økologisk frugt, og 42 procent af ikke-økologiske grøntsager i dagligvarehandlen, viser DTU Fødevareinstituttets seneste årsrapport.
  • Hver tredje ikke-økologiske danske frugt og grøntsag indeholder rester af pesticider, ifølge den seneste pesticidkontrol med tal fra 2017.
  • Kun yderst sjældent bliver der fundet pesticidrester i økologiske varer. I øko-produktioner er det tilladt at anvende nogle ganske få sprøjtemidler.
  • 14,6 procent af det samlede fødevaresalg i den danske dagligvarehandel er økologisk. Det er verdens højeste andel af økologiske varer.
  • Mere end halvdelen af danskerne køber i dag økologi hver eneste uge.

 

 

Forbrugernyt
Gratis balletoplevelser - Sommerballet i det fri 2023 

Kongelig sommerballet er blevet en fast tradition for publikummer i hele Danmark. Og da den er ganske gratis, så er det den perfekte anledning til at få en fantastisk balletoplevelse og samtidig nyde de smukke omgivelser.

Læs mere
Forbrugernyt
Her er produkterne, du IKKE må tage med hjem fra udlandsrejsen 

De fleste ved, at der er strenge regler for at tage levende dyr med hjem fra ferie, men ikke alle ved, at der også er strikse regler for at tage souvenirs fremstillet af fx horn, skind, elfenben, koraler, levende planter og fødevarer med hjem fra ferierejsen.

Læs mere
Forbrugernyt
Den nye læringsportal ’Mit liv med statistik’ skal lære at navigere i fakta og fake news 

Statistik er en grundpille i det moderne videnssamfund, som gør os i stand til at forholde os kritisk til alt fra ligestilling og grøn omstilling til folketingsvalg. Med en ny, interaktiv læringsportal målrettet udskolingselever og lærere vil Danmarks Statistik bidrage til både dannelse og…

Læs mere
Forbrugernyt
22 tips til mere luft i husholdningsbudgettet 

Er privatøkonomien lidt stram? Så får du her 22 nemme tricks, der giver dig meget mere luft i husholdningsbudgettet. Listen rummer blandt andet smarte fif til, hvordan du kan spare penge på indkøb af dagligvarer UDEN at skulle udarbejde madplaner og indkøbslister. Tag i stedet et billede af…

Læs mere
Forbrugernyt
Forbrugerstyrelsen: Sådan gør du hvis regningerne hober sig op 

Stigende renter og højere priser på el, benzin, gas og dagligvarer; økonomien strammer, og leveomkostninger og renteudgifter er steget.

Hvis regningerne bliver svære at betale, er det vigtigt at kende sine rettigheder og tage aktive valg om sit forbrug og sin økonomi, skriver Forbrugerstyrelsen.

Læs mere
Forbrugernyt
11 kendte danskere vil lukke pelsindustrien: "Jeg har ondt helt ind i hjertet efter at have set disse optagelser" 

Hvordan ville du reagere på at se dyr i små beskidte bure, med sår og afbidte ben?

Anima har vist 11 kendte danskere dyrenes forhold på Europæiske pelsfarme, og hos vinderen af Bagedysten, jægersoldaten og OL-atleten fremkaldte det stærke følelser, udbrud og gråd. Reaktionerne er samlet i en ny…

Læs mere
Forbrugernyt
Sådan fjerner du effektivt vejsalt fra sko og støvler  

Med det danske vintervejr følger irritationen over at vejsalt, sjap og søle sætter sig i fede hvide og temmelig genstridige rander langs sålkanten. Men fortvivl ikke - her får du opskriften på, hvordan du nemt fjerner spor af vejsalt på støvlerne.

Læs mere
Forbrugernyt
Sikkerhedsstyrelsen: Oplad aldrig telefonen i sengen! 

Hvert år rykker danske brandvæsener ud til omkring 3.500 brande i boliger. Mindst 10 procent af de brande er relateret til elprodukter- eller installationer. Nu advarer Sikkerhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen samt Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og opfodrer til sikker opladning, så…

Læs mere
Sensommer
Fødevarestyrelsen: Spis ikke hyldebær rå 

Opkast, diarré og kvalme. Det er blot nogle af de ubehageligheder man risikerer, hvis man spiser sensommerens saftspændte hyldebær rå. Til gengæld er det lille bær en delikatesse, hvis man tager de nødvendige forholdsregler.

Læs mere
Forbrugernyt
Spisesvampe og bærs giftige dobbeltgængere 

I den danske natur gror mange gode spisesvampe, men da flere af dem har giftige dobbeltgængere, er det vigtigt altid at sikre sig, at det er en spisesvamp, du har fundet.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^