Pollensæsonen skydes i gang med en splinterny pollen-app

Kategorier: Forår  -  Sundhed

Pollensæsonen skydes i gang med en splinterny pollen-app 

Pollensæsonen starter i år til normal tid midt i februar, hvor forårstræerne el og hassel blomstrer. Selvom mildt vintervejr i december og starten af januar varslede, at pollensæsonen kunne sætte ind tidligere end normalt, fik overgangen til vinterlige grader for en kort periode bremset træernes udvikling. Elletræer og hasselbuske har derfor ventet på lunere temperaturer og tørt vejr til at sprede deres pollen.

"Pollenfælden har været aktiv siden starten af januar, men det er først nu, hvor lunere luft får træerne til at sprede flere pollen, at tallene er stabile nok til at skyde pollensæsonen i gang" siger Karen Rasmussen, biolog hos Astma-Allergi Danmark.

Hvor slem sæsonen bliver for allergikerne kommer helt an på, hvordan vejret arter sig. Lune temperaturer og solskin giver normalt flest pollen, men her i foråret er der stadig lidt håb for dem, som snøfter, når træerne blomstrer. Hvis der kommer flere kulde- og nedbørsperioder kan det nemlig bremse pollenspredningen. Så mens de fleste danskere sandsynligvis glæder sig til solstråler og forårstegn, kan det være, der går et par allergikere rundt og krydser fingre for endnu en omgang frost og kulde.

Hold dig opdateret med en helt ny pollen-app

På trods af pollensæsonens begyndelse er der også lidt gode nyheder til landets mange pollenallergikere. Astma-Allergi Danmark har udviklet en helt ny app, Dagens Pollental, som er en vigtig hjælper for mange pollenallergikere i pollensæsonen. Pollen-app’en har fået mange nye funktioner og et nyt og brugervenligt design skal gøre det lettere for pollenallergikere at følge med i pollensæsonen.

"App’en er udviklet på baggrund af ønsker fra Astma-Allergi Danmarks medlemmer og brugere af den tidligere pollen-app. Med app’en er man altid opdateret med det seneste pollental og dagens forventede pollenniveau, og man kan få hjælp af de mange nye funktioner til at navigere bedst igennem pollensæsonen dag for dag" forklarer Karen Rasmussen.

Brugere af den nye app har mulighed for at få beskeder på skærmen, når Astma-Allergi Danmarks pollenteam udsender vigtige meddelelser om pollen. Man kan selv vælge hvilke relevante typer pollen eller svampesporer, som man ønsker daglige data for, og man kan vælge at få push-beskeder, hver gang appen opdateres med nye målinger. Samtidig tilbyder den nye app GPS-styret polleninformation, så man automatisk får varslinger og målinger fra den nærmeste målestation. Derudover indeholder app’en detaljerede pollengrafer, en dagbogsfunktion og et leksikon med beskrivelser om planter, pollen og vejr, så det er nemt at blive sin egen pollenekspert. Endelig kan man via app’en ringe direkte til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, som sidder klar til at besvare spørgsmål om høfeber og allergi.

Man kan hente app’en i App Store eller på Google Play – og så er den gratis.

Forår
Smagen af det vilde forår 

Mælkebøtte, ramsløg, bøgeblade, brændenælder og skvalderkål. Nu bugner naturen af friske skud, som kan tilføje ekstra smag til skønne salater, supper og pesto.

Lær de vilde planter at kende, og få opskrifter på vilde forårslækkerier.

 

Læs mere
Forår
Gode råd fra Haveselskabet inden du går i gang med haveprojekterne 

Sommeren er godt på vej, og i haverne pusler haveejere med planer, planter og projekter. Desværre er det ikke alt, der går som planlagt, og det er der ifølge Haveselskabet flere grunde til:

"Især nye haveejere render ind i problemer, måske fordi de er for ivrige med at komme i gang, eller stirrer…

Læs mere
Forår
En rigtig vild forårssalat - Kartoffelsalat med urter og pinjekerner 

Mange af forårets friske skud af planter og urter, er alletiders ingredienser i en forårs-salat. I lysninger i skoven, kan du nu finde nye friske blade fra løgkarse, skovsyre, skvalderkål, tusindfryd og mælkebøtter.

Læs mere
Forår
Tilberedning af hornfisk 

Hen mod slutningen af maj kan man fiske hornfisk fra kysten. Her svømmer hornfisken så tæt ved land, at man med fiskestang og blink, kan fange fisken fra strand eller mole. Hornfisk er en rigtig forårsdelikatesse, og har en fin og mild smag, som faktisk minder mere om smagen af fjerkræ end fisk.…

Læs mere
Forår
Forårets blomster er smukke - og giftige 

De er smukke at se på, men flere af forårets blomster og planter er giftige. Forårsbebudere som anemone, ranunkel, påskelilje, hyacint, tulipan, klematis - og selv den smukke liljekonval, indeholder stoffer, som kan fremkalde alvorlig allergi- og forgiftningssymptomer.

Læs mere
Forår
Syrener - Sådan varer de længst 

Selvom der findes en gammel skrøne om, at det bringer uheld at have syrener stående indenfor i buketter, så er det næsten en skam ikke at fylde huset med deres dejlige duft. Og det er lige nu, at de blomstrer - en kort, men dejlig glæde.

Læs mere
Forår
Plant vilde blomster i vindueskarmen 

Lige nu blomstrer de vilde forårsblomster. Små, fine og farvestrålende står de i krattet og langs vejkanten. Man kan samle en lille forårsbuket i vase, men vilde blomster er sarte, når de plukkes og holder sjældent mere end en enkelt dag. Vil du have mere glæde af dem, så har vi haft succes med at…

Læs mere
Forår
Mynte: Gør plads til flere slags mynte i krukkehaven 

Den store variation blandt de mange sorter, gør den flittige mynte til en yderst alsidig og anvendelig krydderurt. Og da de enkelte sorter samtidig tager sig forskelligt ud, kan man med flere potter og forskellige myntesorter skabe den fineste variation i krukkehaven.

Læs mere
Forår
Mælkebøttens fabelagtige alsidighed 

I det tidlige forår stråler mælkebøtten om kap med solen. Mens de fleste haveejere nok ser den som genstridigt ukrudt, så er det faktisk en sund og alsidig spiselig plante.

Alle dele af mælkebøtten kan bruges i madlavningen og tilføjer en let bitter og dejlig smag til fx friske salater, sandwichs…

Læs mere
Forår
Nye bogudgivelser til et forår med harmoni og velvære 

Blandt forårets nye bogudgivelser er mange dejlige og inspirerende fagbøger, skrevet af nogle af Danmarks dygtigste forfattere. Her deles rundhåndet ud af ekspertviden indenfor emner som haven og naturen, livsstil, sundhed og velvære.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^