Hver fjerde teenager stresset

Kategori: Teenager

Hver fjerde teenager stresset

Hver fjerde teenager stresset  

Danske teenagere føler sig i hverdagen så pressede, at mere end hver fjerde angiver, at de "dagligt" eller "ofte" lider af stress...

Danske teenagere føler sig i hverdagen så pressede, at mere end hver fjerde angiver, at de "dagligt" eller "ofte" lider af stress. Det viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, der offentliggøres på onsdag. Undersøgelsen er baseret på svar fra 1168 elever i 7. – 9. klasse og konkluderer blandt andet, at det især er de mange valgmuligheder, der gør livet uoverskueligt for de unge.

”Intet er planlagt på forhånd, fordi det ikke længere ligger i kortene, at man skal mene eller gå samme vej som forældrene. Det betyder, at man faktisk skal opfinde sine egne værdier hver dag. Dertil kommer, at de unge selv skal træffe alle valg, fordi alting er til forhandling. Der er jo ingen udover dig selv, der fortæller dig, hvad du skal gøre og mene. På den måde er du også den eneste, der står med konsekvensen af de trufne valg, siger Søren Østergaard en af undersøgelsens to forfattere og daglig leder på centret.

Han forklarer, at også afhængigheden af venner kan være en stressfaktor. De unge vil nødigt gå glip af noget og sørger derfor for at være en del af fællesskabet ved at gå til de samme fritidsinteresser eller holde sig opdateret gennem sms'er.

Formand for Børnerådet, Klaus Wilmann, siger til Kristeligt Dagblad, at især forældrene har en stor del af ansvaret for de unges stress.

”De må træde mere i karakter. Forældrenes ansvar er at få de unge til at forstå, at hver gang man vælger noget til, bliver man nødt til at vælge noget fra. Det handler ikke om at indskrænke de unges valgmuligheder, men derimod om at vejlede de unge, siger formanden, der mener, at børnenes livsstil blot er et spejlbillede af, hvordan voksne lever.”


Kilde: Kristeligt Dagblad, 5. september 2005

Teenager
Nikotintyggegummi  

Nikotintyggegummi virker ikke på de unge..

Læs mere
Teenager
Spiseforstyrrede på venteliste  

Piger, der sulter sig selv eller tvangsspiser, kan risikere at vente op til et år på behandling.

Læs mere
Teenager
Anoreksi er arveligt 

Undersøgelser viser, at arvelighed spiller langt den største rolle i udviklingen af anoreksi...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^