_____________________________
Hej brevkasse.
Min eksmand og jeg gik fra hinanden for 3 år siden. Vi skændtes altid, og efterhånden var der blevet sagt og gjort så mange dumme ting, at vi opgav at kæmpe for forholdet. Siden vi flyttede fra hinanden har der været ro på. Vi har undgået hinanden, men har fint kunne finde ud af at tale sammen om vores fælles datter på 13. For 1/2 år siden fortalte min eksmand, at han havde mødt en ny som han ville flytte sammen med. Det tog noget tid for mig at acceptere det, men jeg sagde ikke noget. Til min store overraskelse har det vist sig, at vores datter er helt vild med hans nye kæreste. De er tilsyneladende blevet bedste veninder, og ifølge min datter, kan de tale om alt (!)...
Problemet er, at min datter har lært den nye kæreste at kende, inden jeg når at møde hende, så da jeg ser den nye kæreste for første gang, løber min datter hende i møde og kaster sig om halsen på hende. Den nye kæreste smiler hele tiden og er SÅ imødekommende og min eksmand står hele tiden og smiler fjoget. Pludselig bliver jeg ramt af en enorm vrede, og den har jeg kæmpet med lige siden. Hver gang min datter taler om sin far og hans kæreste, bliver jeg simpelthen så vred og hadefuld inden i, at jeg kommer til at sige dumme ting om dem til min datter. Jeg har mest lyst til at tage min datter og rejse langt væk, så jeg aldrig behøver at se min eksmand igen. Jeg har aldrig oplevet at have det sådan. Jeg regnede med at vreden med tiden ville forsvinde af sig selv, men hver gang jeg bare tænker på dem, så vælter vreden op i mig. Jeg bliver ked af det, når jeg tænker på, at jeg måske skal have det sådan resten af mit liv. Har du et godt råd?
_____________________________
Tak for din meget korte, men klart formulerede mail om din vrede mod din eksmand.
Jeg vil gerne forsøge at give mit bud på, hvorfor det er, at du føler så stor vrede. Men jeg må samtidig også forberede dig på, at det kan være lidt af en udfordring, at skulle se sandheden i øjnene og komme videre.
Du skriver, at du og din eksmand gik fra hinanden for tre år siden på grund af varige skænderier, og fordi I med tiden havde fået sagt så mange grimme ting til hinanden, at forholdet ikke stod til at redde. Jeg formoder således, at jeres beslutning om at gå hver til sit, var en fælles beslutning, og at der, på den måde, ikke tale om, at du blev svigtet af din eksmand. Jeres skilsmisse har tilsyneladende været ret uproblematisk; I har undgået kontakt, men har dog kunnet tale fornuftig sammen om ting, der vedrører jeres fælles datter.
Efter nogle år meddeler din eksmand, at han har truffet en kvinde, som han ønsker at flytte sammen med. Du skriver, at du havde svært ved at acceptere, at han nu ville starte en ny familie. Jeres datter synes dog meget begejstret for den nye, smilende kæreste, men det slår dig ud, at din datter, under dit første møde med den nye kæreste, løber hen og falder hende om halsen. Under dette optrin bliver du ramt af en voldsom vrede mod din eksmand, en vrede, som du har kæmpet med siden. Du beskriver, at din vrede er så voldsom, at hvis din datter omtaler dem, kommer du ofte til at sige nogle grimme ting om dem.
Jeg kan fuldt ud forstå, at det er voldsomt for dig, at se sin datter være så begejstret for den nye kæreste. Hun vil jo fremover, i en eller anden udstrækning, fungere som en slags bonusmor for jeres datter, og det kan naturligvis være meget svært, at skulle acceptere. Den voldsomme vrede, du nu føler mod din mand, handler angiveligt om, at du helt naturligt må føle en voldsom jalousi. Jalousi over, at din eksmand og hans nye kæreste nu både har hinanden, og at din datter er så begejstret for dem. For selvom du ikke ønsker din mand tilbage, så er altid meget svært at acceptere, når det lykkes den ene part at bygge et nyt og bedre liv op, end det man havde sammen. Og det kan også være svært, at erkende, at en anden kvinde kan fremkalde noget i din eksmand, som synes at gøre ham gladere.
Værn om forholdet til din datter
For at komme af med din vrede, må du i gang med at acceptere situationen som den er. Du kan jo ikke bare flygte fra dem, selvom tanken om bare at stikke af, lige nu kan forekomme befriende.
For at bevare og sikre dit gode forhold til din datter, er det meget vigtigt, at du viser hende, at du accepterer både hendes far og hans nye kæreste, i modsat fald risikerer du, at hun tager afstand fra dig. Hun er 13 år, og selvom hun, rent juridisk, ikke selv kan bestemme, hvor hun vil bo, så vil hendes ønske også blive taget i betragtning, skulle hun pludselig ønske, at bo hos dem.
Husk også, at en 13-årig er i puberteten, og dermed - næsten pr. definition - i oprør mod dig, hendes mor. Dette oprør og start på løsrivelse, kan også være medvirkende til, at hun er åh så begejstret for den nye, som jo ikke på samme måde skal sætte grænser, og være den mur, din datter kan spille sit pubertets oprør op imod.
Hvis du derimod viser din datter, at du kan klare, at hun er glad for den nye familie, så vil hun måske ikke føle trang til at tale så meget om dem. Det vil endda være fint, hvis du siger til hende, at du er glad på hendes vegne for at hendes far og kæreste har det godt, og at du er glad for, at hun, hendes far og hans nye kæreste har det godt sammen. Måske, alt efter din datters modenhed, kan du også fortælle hende, at du lige skal have lidt tid til at vænne dig til den nye situation. Det tror jeg godt, hun kan forstå.
At komme videre uden vrede
Den virkelighed, du står i, er bestemt ikke let, men du har ikke anden mulighed end at se i øjnene, at sådan er den. Du kan intet gøre for at lave om på din eksmands valg af kæreste og tilværelse. Til gengæld kan du sørge for at skabe en god og rar tilværelse for dig og din datter, når I er sammen. Prøv også at komme i tanke om, hvad det var, du ønskede, da din eksmand og du gik hver til sit; I var ikke det rigtige match for hinanden. Det var derfor, I gik hver til sit. Prøv at se på det, som at du nu har mulighed for at komme videre med dit liv, evt. med en partner, der matcher dig bedre. Det vil kræve, at du erkender, at det er jalousi, din vrede handler om. Og det kræver, at du nu sætter al din viljestyrke ind på, at slippe jalousien og den alt ødelæggende vrede, du føler mod din eksmand.
Du og din datter fortjener, at du bruger din energi på noget fremadrettet og positivt, og ikke på at kæmpe med vrede over en situation, du kun kan lægge bag dig. Hvis du kan se, at det er for stor en proces at komme igennem alene, så vil jeg anbefale, at du tager nogle samtaler med en professionel psykolog.
Jeg ønsker dig masser viljestyrke til at komme ud af den negative spiral, du er havnet i.
Held og lykke!
