______________________________
Hej brevkasse
Jeg skriver til dig, fordi jeg har brug for et godt råd i forbindelse med det meget anstrengende forhold der er mellem min søn og min kæreste.
Min søn er 13 år og fra et tidligere forhold. Sammen med min nuværende kæreste har jeg yderligere to børn på 5 og 2 år. Min store søn og min kæreste er ellers altid kommet rigtig godt ud af det med hinanden, og jeg har altid været lykkelig for deres stærke forhold. Men min søn er alligevel, gennem årene, blevet årsag til enorm splittelse, voldsomme skænderier og overvejelser om skilsmisse, fordi min kæreste og jeg altid er rygende uenige omkring opdragelsen af min søn.
Min søn blev f.eks. introduceret til computerspil på fritidshjemmet, da han var 6 år og er ikke kun glad for og interesseret i, men voldsomt besat af spil, der gennem årene er blevet den akse, hans liv drejer om. Alle andre aktiviteter er spildtid for ham, og når han bliver tvunget væk fra skærmen, er han ukoncentreret og fraværende lige til han kan sidde foran computeren igen. Vi har prøvet et utal af variationer mht. begrænsninger, alternativer mm.
Problemet er, at min kæreste og jeg vægter situationen forskelligt. Han mener, at min søn er skadeligt afhængig af spil, på samme måde som nogle mennesker kan være afhængig af stoffer, rygning og alkohol. Jeg skal tilføje, at min søn, ved flere lejligheder, faktisk også selv har sagt at hans tanker kredser om spil døgnet rundt, og at han synes, det fylder alt for meget.
Min søn er ellers en glad, men noget usikker og lidt indadvendt dreng, der altid har knyttet sig meget til een kammerat ad gangen, og dem, han omgiver sig med, er om muligt endnu mere spilafhængige end Mathias er. Med til billedet hører, at han går til tennis to gange om ugen samt dyrker selvforsvar.
Han er nu kommet op i 7. klasse, hvilket betyder, at der nu vil blive stillet større krav fra skolens side, og at lektiemængden bliver større. Jeg tænker, at vi skal have lavet en fastere struktur, der selvfølgelig vil betyde mindre computerspil.
Min søn er blevet en akilleshæl, som min kæreste og jeg slet ikke kan tale om på et sobert niveau. Jeg tør ikke nævne hans navn, for så drejes samtalen altid ind på computere, og så bliver diskussionerne ved til jeg er ved at kaste op over det, og det bliver siddende som mavesmerter hos mig i flere dage efter - uden, at vi kommer nogle vegne.
Min søn bor hos os 7 ud af 14 dage, de øvrige dage hos sin far, der slet ikke støtter op omkring vores overvejelser, men synes, at alt det computerspil er fint. Ind i mellem overvejer jeg at forlade min kæreste pga. alt det her, men tænker så også: Har han ret? Overser jeg nogle vigtige signaler, fordi jeg er mor og ikke kan overskue konsekvenserne?
Mange hilsner
______________________________
Kære bekymrede mor
Tak for din mail, hvor du beder om råd i forbindelse med din søns mulige afhængighed af computerspil.
Hvor alvorlig din søns afhængighed af computerspil er, kan være svært at afgøre på baggrund af en mail. Når jeg læser din mail, så er min første tanke til gengæld, at din søn synes at have det mere end svært i familiemæssige sammenhænge - og det kan der være flere årsager til: For det første har din søn ikke den faste base, som de fleste af os, og især børn, har brug for. Forestil dig bare, hvordan du ville have det, hvis du skulle skifte hjem hver syvende dag? Erfaringen er, at langt de fleste børn har meget svært ved at finde rodfæste, når de, som din søn, hele tiden er på vej mellem to hjem.
Samtidig kan jeg forstå på din mail, at I voksne ikke har klare fælles holdninger til, hvordan din søn skal opdrages og enighed om, hvad han har brug for. Nu er din søn så tilmed på vej ind i puberteten, hvilket ofte kan give voldsomme problemer i forholdet til en stedforældre.
Vigtigheden af en tryg base og glæde i hverdagen
Du skriver også, at din søn er lidt usikker og indadvendt, og at han knytter sig tæt til en enkelt kammerat af gangen, og at de kammerater, han knytter sig til, er dem, der er endnu mere spilafhængige end han selv. Alle de ting du nævner, kan hører til billedet af en ensom dreng, der måske føler sig lidt rodløs mellem sine to hjem. Jeg tror, at han kunne få mere ro, hvis han oplevede, at have en særlig tilknytning til det ene af sine hjem, enten sit hjem hos dig eller sit hjem hos hans biologiske far. Ville det f.eks. være muligt at bo primært hos faderen her under pubertetsperioden? Det kunne måske være en ide, hvis din søn er med på det, at han kom på en efterskole, for at komme ud af den situation han er i lige nu, især de dårlige forhold til din kæreste.
Mit gæt i forhold til din søns afhængighed af computerspil er, at det måske er begyndt som en flugt fra en uoverskuelig virkelighed og hverdag. Jeg tror, at han, når han spiller, oplever spilleverden som et fristed, et sted, hvor han føler sig tryg og hjemme, og oplever succes og glæde.
At føle sig som årsag til de voksnes uenighed og smerte
Nu er din søn blevet så stor, at han for alvor mærker al den uenighed og smerte hos de voksne, som hans tilstedeværelse i familien medfører. Tænk på, hvad det gør ved ham at fornemme, at bare du nævner hans navn, så er der krig og ufred i flere dage...
Du skriver, at du af og til tænker på at flytte fra din kæreste, pga. de mange problemer der er mellem jer pga. din søn. Selvom det kunne være en løsning, er det et stort skridt at tage, da der jo er to børn mere at tage hensyn til. Måske skulle I i første omgang forsøge at løse problemet på anden vis:
Du spørger, om du overser nogle signaler. Det tror jeg måske du gør, så jeg vil, på baggrund af din beskrivelse af situationen, forsøge at komme med nogle bud på, hvad du kan gøre, inden du foretager det meget drastiske skridt, at forlade din kæreste.
Hjælp og støtte til at slippe afhængigheden
Som udgangspunkt, mener jeg, at din søn har brug for hjælp. Det kan være hos en psykolog eller en person, han har tillid til. Her er det først og fremmest vigtig, at få opklaret, hvordan din søns trivsel er omkring den nuværende samkvemsordning. Og det er vigtigt, at få afklaret det nu, da det kun bliver mere kompliceret jo ældre han bliver.
Derudover er det vigtigt, at få afklaret om hans besættelse af spil er en flugt, og hvorvidt hans behov for at flygte ind i spillets verden kan mindskes, hvis der kommer ro på forholdene omkring ham. F.eks. at du og din kæreste (og din søns biologiske far?) når til enighed om, hvordan I skal takle hans spilleproblem, og hvad der skal til for at komme videre.
Der jo er rigtig mange unge, der i en periode i teenagealderen føler sig afhængige af spil, men som, uden voksnes indblanding, mister interessen efterhånden som de får andre interesser. Ud fra din beskrivelse føler jeg mig i midlertid ikke helt overbevist om, at din søn hører til den kategori. Så hvis din søns forhold til spil er blevet tvangsmæssigt, så skal han have hjælp til at komme ud af afhængigheden.
Hjælp ham til at finde tryghed og glæde
Det er ikke afgørende om det er dig eller din kæreste, der har ret omkring arten af din søns problemer. Det afgørende er, at I som de voksne, sørger for, at din søns navn ikke fremover er tabu.
Jeg tror ikke, at flere faste strukturer omkring ham hjælper. Det er behovet for at være i "spilverdenen" der skal erstattes af noget der godt for ham, noget han trives ved, og føler glæde og tryghed ved.
Han er kun 13 år, og har ikke valgt at være delebarn og have en stedfar. Det er en svær situation, han er sat i, og det der er brug for er, at nogen når ind til ham og får klarhed over, hvad han har brug for, for at føle ro og tryghed, og hvad der gøres for at han kan nedtrappe sin afhængighed af spillet.
Jeg håber, du kan handle på mine råd, og at du har styrke til at sætte din søns trivsel og fremtid over din kærestes og din uenighed omkring arten af din søns problemer. Der skal findes en løsning nu. Din søn har brug for kærlig hjælp og støtte, så han kan udfolde sig og få lyst til at leve i virkelighedens verden.
Jeg ønsker dig kraft og styrke til at se, hvad du skal gøre for din søns fremtid.
