Ekskæresten rumsterer stadig

Ekskæresten rumsterer stadig

Ekskæresten rumsterer stadig 

Fra brevkassen: De elskede stadig hinanden, da de valgte at gå hver til sit - og så er det svært at få afsluttet forholdet ordentlig ...

____________________________________

 

Min ekskæreste og jeg gik efter to år sammen fra hinanden for ½ år siden. Årsagen til vores brud var ikke manglende følelser, men en tilbagevendende diskussion angående en rigtig god ven min mine, som han ville have mig til at droppe.
Gennem de sidste måneder har min ekskæreste og jeg dog jævnligt haft kontakt, blandt andet fordi han stadig har ting af mine. Sidste uge skulle vi til en koncert, som jeg havde givet ham billetter til. Jeg regnede ikke med at han stadig ville med, men han efterlyste sin billet og vi sms'ede længe frem og tilbage om jeg eventuelt kunne sende ham den. Til sidst skrev han, at han ikke var interesseret i at møde mig og min føromtalte ven til koncerten. Det har dog aldrig været meningen, at min ven skulle med til koncerten, men da jeg oplyste min ekskæreste dette, ville han alligevel ikke have billetten ...
Efterfølgende har jeg fundet ud af, at min ekskæreste selv ser en pige, hvilket gør, at jeg ikke forstår hvorfor han så ikke kunne være ligeglad med om jeg så en anden.
Jeg har svært ved at få lukket mit forhold til min ekskæreste ordentligt – og det på trods af, at jeg har en sød og rar fyr, der gerne så mig som sin kæreste. Har du nogle gode råd til at få "lukket låget" ordentligt på et forhold som sluttede, men ikke fordi vi ikke elskede hinanden?
Hilsner fra pige på 28

____________________________________


Kære pige på 28.
Tak for din mail, hvor du spørger om råd til at få lukket forholdet til din ekskæreste. Jeg modtager i øjeblikket en del henvendelser netop om det problem; at det er svært at få afsluttet forholdet til ekskærester.
Jeg har tænkt over hvad årsagen er til at det kan være svært at få afsluttet et forhold, som man måske endda selv har valgt at afslutte, og jeg vil forsøge at komme med nogle råd til hvordan man opnå klarhed når man er havnet i den situation.
For det første ser det ud til, at mange i dag vælger at afslutte et forhold - ikke fordi man ikke har følelser for hinanden, men mere fordi der er noget hos kæresten man ikke vil acceptere. I dit tilfælde handler det om, at din ekskæreste ikke ville acceptere dit nære forhold til din ven og at du derefter besluttede at vrage din ekskæreste, til fordel for din ven. Men, som du selv er inde på, er dit valg ikke ensbetydende med, at du ikke har følelser for din ekskæreste. Måske havde du endda håbet, at du kunne have et nært forhold til begge mænd ...
Du skriver, at du undrer dig over, at din ekskæreste ikke bryder sig om at komme til koncerten, fordi han var ikke vil risikere at møde dig sammen med din ven. Jeg forstår hans udmelding således, at han ikke har lyst til at møde dig sammen med den person, der var årsag til at han blev vraget. Og det, at han ikke ville have koncertbilletten, til trods for at ven ikke skulle med, har måske ikke så meget at gøre med at din ekskæreste ser en anden pige. Det skyldtes måske mere, at det ville blive smertefuldt for ham at møde den mand som du har valgt forsat at se, frem for ham.
Jeg fornemmer udfra dit brev, at du gerne ville have mødt din ekskæreste til koncerten. Måske savner du ham stadig, hvad der kun ville være naturligt, da det synes i højere grad at være principper, frem for manglende følelser, der har ført til jeres brud.
Du spørger hvordan du får lukket låget ordentlig i forhold til din ekskæreste. Jeg ved ikke om I, overfor hinanden, har fået sagt ordentlig farvel og fået aftalt hvordan kontakten mellem jer skal være i fremtiden. Måske har det, at I havde en del kontakt i forbindelse med den omtalte koncert, netop været med til at skabe forvirring og frustration omkring, hvilket forhold I har til hinanden? Måske lå der også nogle, mere eller mindre, bevidste håb i forbindelse med at skulle se hinanden til koncerten?
At lægge låg på, betyder at I begge erkender at jeres forhold er slut og at I nu skal videre med hver jeres liv. I jeres tilfælde, hvor det ikke var følelserne der manglede, vil det sikkert være en god ide ikke at have nogen kontakt før I begge føler, at I er videre, rent følelsesmæssigt.
Dette betyder ikke nødvendigvis at I glemmer hinanden eller ikke savner hinanden nu og da. Når man har nogle kærlige følelser for hinanden forsvinder de ikke bare fordi man aftaler det er slut - hvilket kan være ret forvirrende.
Det gælder om at du skal tillade din ekskæreste en plads i dit hjerte. En plads som altid vil være der - også når du en dag møder en anden. At give en person en plads i sit hjerte, betyder ikke at I behøver nogen kontakt eller hver i sær går rundt og drømmer om at skulle være par igen. Det betyder bare, at det der var engang, også har en plads i fremtiden, bare på en anden måde.
Jeg tror, at det at der stadig er mange følelser mellem jer, er årsagen til den usikkerhed I oplever og det er dem der gør det svært at føle at man har fået afsluttet forholdet og fået "lukket låget" ordentligt. Man kommer til at tvivle på om det valg man har truffet, er det rigtige – hvilket det måske heller ikke er og så er det jo med at få undersøgt om der er basis for at afprøve forholdet endnu engang. Men det kan også være, at man når til den erkendelse, at selvom man stadig har varme følelser for hinanden, så har der været en alvorlig årsag til at forholdet sluttede.
I dit tilfælde har det drejet sig om valget mellem kæresten og vennen. Hvis I f.eks. skulle forsøge genoptage forholdet, er det vigtig at I allerførst at få klarhed over om det stadig er et krav, at du så skal droppe din ven - og du skal, i så fald, finde ud af om du er villig til det.
Men hvis der ikke er nogen vej tilbage og I ikke skal være par igen, så er det vigtigt at du/I erkender, at forholdet er helt slut. Det er også vigtigt at I får sagt ordentlig farvel til hinanden og lader den anden i fred til at komme videre.
at lægge låg på forholdet er, at afslutte forholdet udfra helt klare præmisser, som skal overholdes for ikke at skabe unødvendigt frustration både for dig selv og for ekskæresten.
Jeg håber det er et klart svar, som du kan bruge til evt. at få afsluttet forholdet til din ekskæreste på en ordentlig og definitiv måde, ved blandt andet at stoppe kontakten din ekskæreste i den kommende tid.
Held og lykke med at få lagt låget på nu!


Parforhold
Hvor blev kærligheden af? 

Fra brevkassen: Efter 5 år sammen, har de besluttet at få børn, men nu da hun er gravid, trækker han sig væk fra hende og er pludselig i tvivl om hvorvidt de overhoved skal blive sammen.

Læs mere
Sjæl & psyke
Hvordan får man styr på vreden? 

Fra brevkassen: Hun er frustreret og skræmt over sine egne voldsomme vredesudbrud, og bekymret for hvordan det påvirker børnene.

Læs mere
Parforhold
Fortryder affære  

Hendes affære har såret hendes mand så dybt, at hun frygter, de aldrig vil kunne finde sammen igen.

Læs mere
Sjæl & psyke
Han gør det forbi igen og igen 

Fra brevkassen: Han er charmerende og omsorgsfuld, og hun synes deres forhold er godt. Alligevel har han flere gange, og uden forklaring, gjort det forbi ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Kan tidligere overgreb være årsag til manglende sexlyst? 

Fra brevkassen: Hvad gør man når man gerne vil have et aktivt sexliv, men oftest ikke føler nogen egentlig lyst?

Læs mere
Parforhold
Han gider ikke familiearrangementer 

Fra brevkassen: Hendes kæreste arbejder meget og vil ikke deltage i familiearrangementer. Hun er glad for ham, men ved ikke om hun burde være bekymret ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Ud af et psykisk voldeligt forhold 

Fra brevkassen: Hun forlod ham for halvandet år siden, men føler stadig en voldsom vrede og frustration - som hun, for deres lille søns skyld, undertrykker ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Han håner og nedgør hende 

Fra brevkassen: Han er ellers sød, kærlig og forstående, men når de ind imellem har et skænderi, bliver han ekstremt vred, og håner og nedgør hende ...

Læs mere
Parforhold
Ingen overskud til parforholdet 

Fra brevkassen: De har svært ved at finde tid til hinanden og parforholdet, og har meget forskellige måder at takle det på.

Læs mere
Familie & børn
Sur og trist teenager 

Fra brevkassen: Hun er bekymret for sin 14-årige datter, som ofte er sur og trist, men hun ved ikke, hvordan hun kan hjælpe hende ...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^