Brevkassen: Han overvejer at 'anmode' om sin kærestes far om hendes hånd. Men er det en god idé?

Kategori: Bryllup

Brevkassen: Han overvejer at 'anmode' om sin kærestes far om hendes hånd. Men er det en god idé? 

Christian vil gerne på gammeldags vis anmode sin kærestes far om hendes hånd. Forfatter Sanne Udsen er bekendt med den gamle tradition, men opfordrer Christian til at tænke sig godt om, for der er jo ingen garanti for, at han får det svar han vil have.

  • Hej Sanne

    Da jeg nu har gået i frier-tanker gennem nogen tid, søger jeg lidt hjælp og vejledning i, hvad der er kutyme/takt og tone ifm. frieriet. Kan du hjælpe med lidt vejledning om:
    1. Anmodning om min kæreste hånd hos hendes far. Er der en "rigtig" måde at gøre det på? Skal det bare være med ham eller "må" svigermoderen også være til stede? Skal det foregå hos dem eller?
    2. Det efterfølgende frieri til min kæreste. Dette skal selvfølgelig ske under romantiske og intime rammer. Men er det normalt at man giver en forlovelsesring ifm. frieriet?

    Jeg ser frem til at høre fra dig, da jeg kan bruge al den vejledning jeg kan få.

    Hilsen Christian

  • Kære Christian,

    Lad mig citere fra Emma Gad (1918):

    "FORLOVELSE: Den Tid er forbi, hvor den unge Mand, der kom i en Familie og havde givet sit Hjerte til en af Husets Døtre, henvendte sig til hendes Fader, anmodede om en Samtale og bad om hans Datters Haand, hvorpaa han fremkom med Oplysninger om sin Familie, sine Formueomstændigheder og sine Udsigter, før Forældrene talte med Datteren, og bestemmelsen for Livet blev taget. I vore Dage melder den unge Pige simpelthen sine Forældre, maaske ved Frokostbordet, at hun Aftenen før har forlovet sig med Bankfuldmægtig eller Løjtnant N.N., som de aldrig har set for deres Øjne, og at han vil give Møde ved Totiden, for at de kan stifte Bekendtskab med denne unge Mand, som de fra nu af har at modtage og elske som en Søn."

    Når det for længst var et overstået kapitel at spørge faderen om en ung kvindes hånd på Emma Gads tid, hvad i alverden får dig så til at tro, at det er kutyme i vore dage? Hvad vil du gøre, hvis han siger nej? Der er jo ingen grund til at spørge, hvis du ikke har tænkt dig at følge hans svar.

    Dengang man anmodede en far om hans datters hånd, så skyldtes det, at det faktisk var ham, der bestemte. Men sådan er det ikke længere. Derfor stiller frieren ikke med lønseddel, årsopgørelse, bankudskrift, udtalelse fra sidste medarbejderudviklingssamtale samt eksamensbevis for at forklare den potentielle svigerfar, hvordan hans økonomiske situation er, ligesom han ikke skal redegøre for sit stamtræ, så evt. uønskede forbindelser kan undgås.

    Men eftersom du formentlig kender din kæreste bedst, så kan det være, det er fra hende, du har fået ideen om at spørge hendes far først. I så fald kan du spørge ham, hvordan han ville se på, at du friede til hans datter. Sådan rent hypotetisk. Det må siges at være et spørgsmål, hvis svar ligger inden for hans beslutningskompetence. Men igen – er du sikker på, du vil følge svaret uanset, hvad det bliver?

    Med hensyn til frieriet til din kæreste, som jo er den, vi må antage, der skal sige ja eller nej, så er det ved frieriet, du skal præsentere ringen. Hvis der altså skal være en ring. Forlovelsesringe er noget passé i vore dage. Men pas på med at gøre det på en alt for fantasifuld måde, såsom på bunden af et champagneglas el.lign. Du risikerer bare, at hun sluger ringen, og at I skal tilbringe den romantiske og intime aften på skadestuen.

    Med venlig hilsen
    Sanne Udsen

Om Sanne Udsen

Gennem bøger og foredrag deler forfatter Sanne Udsen ud sin viden og tanker om menneskers sociale adfærd, samspillet mellem mennesker, privat og såvel som i arbejdslivet. Det er spændende emner, der kan give stof til eftertanke, give øget selvindsigt,  forståelse for vores medmennesker og vække debat.

Blandt hendes bøger er: ’I bankernes vold’, ’Men nok om det’, ’Verden vil bedrages - gælder det også dig?’, ’Psykopater i jakkesæt’, ’Parasitter i habitter’ og ’Håndbog for karrierekvinder’.

Læs om Sanne Udsens bogudgivelser og foredrag på Udsen.dk

Bryllup
Brevkassen: Bryllupsgæst i sort kjole? 

Nogle brudepar sætter pris på de gamle bryllupsskikke og -traditioner, så når man nu er så heldig at være inviteret, så gælder det om at have styr på reglerne. Man skulle jo nødigt træde nogen over tæerne, fordi man ikke har læst på lektien. Men hvordan er det nu lige med reglerne omkring gæsternes…

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: Skal den pinlige, fordrukne onkel partout inviteres med til brylluppet? 

Er man tvunget til at invitere sin fordrukne, pinlige onkel med til sit bryllup, spørger en læser. KvindeGuidens ekspert i Takt & Tone, Sanne Udsen, svarer.

Læs mere
Bryllup
Brudekjoler 2023 - Få ekspertens råd til kjolen der passer din kropstype 

Foråret og sommerens bryllupper planlægges i øjeblikket. De store bryllupsmesser er årstiden store tilløbsstykke, og brudeforretningerne viser deres nye, overdådige kjolekollektioner frem.

Tager man blot et lille kig på udvalget, får man hurtigt fornemmelsen af det dilemma som enhver vordende brud…

Læs mere
Bryllup
Brevkasse: Hvid brud flere gange? 

Er det upassende at være hvid brud flere gange? Forfatter og ekspert i takt og tone Sanne Udsen, svarer.

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: Toastmasterens opgaver 

Toastmasteren ved brylluppet styrer rækkefølgen af taler, men hvordan, spørger en læser. Bør vedkommende fx kontakte gæsterne forud for arrangementet, hvornår skal toastmasteren selv holde tale, og i hvilken rækkefølge skal familien have ordet? Få de gode råd fra ekspert i takt og tone, Sanne Udsen.

Læs mere
Bryllup
4 gode råd til valg af brudesko 

Når først brudekjolen er valgt, er det blevet tid til at finde skoen, der matcher. Tag dig god tid til at finde de helt rigtige sko, for et forkert valg kan både tage opmærksomheden fra din kjole, og øge risikoen for ømme fødder.

Læs mere
Bryllup
Brudens håndtaske: En vigtig detalje i brudeudstyret 

For mange kvinder er håndtasken en vigtig accessorrie. Den signalerer måske hvem du er, afspejler din smag eller er en kær ven som har været med dig i mange år.

Men i bryllupssammenhæng er håndtasken lidt af en overset detalje - mærkeligt nok. Når du går i bryllupstanker handler planerne og idéerne…

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: Kan man have det samme tøj på i kirken og til bryllupsfesten? 

Hvis man i forbindelse med et bryllup skal deltage i både kirken, receptionen og senere festen, bør man da skifte tøj undervejs?, spørger en læser vores ekspert i takt og tone, forfatter Sanne Udsen.

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: Gommens opgaver 

Han glæder sig til deres bryllup, men er i tvivl om, hvad der forventes af ham. Ekspert i takt & tone, forfatter Sanne Udsen, giver ham nogle gode råd med på vejen.

Læs mere
Bryllup
Bordplan ved bryllup 

Ved et bryllup tilbringer man mange timer ved bordet, og det er derfor vigtigt at have en god og gennemtænkt bordplan. Opgaven kan være en del mere tidskrævende, end man skulle tro, men heldigvis er der nogle traditionelle retningslinier for hvor f.eks. brudeparret og deres forældre skal sidde.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Alt det, du skal vide, for at få et vellykket bryllup

At planlægge et bryllup kræver fokus, overblik - og en hel del kærlighed. For drømme og håb skal gå hånd i hånd med økonomi og en praktisk virkelighed, og I skal træffe en lang række valg, før I til sidst kan sige jeres livs vigtigste ’ja’ til hinanden.

Bryllupsbogen, skrevet af Pernille Redder,…

Læs mere
Vores Bryllup, Simone Thorup Eriksen

Fra forfatterparret tegneren Simone og bagedystvinderen Liv kommer den perfekte gave til den kommende brud. En personlig bryllupsbog, som bruden kan udfylde som en scrapbog med historien om frieriet, et stykke af sit brudeslør, hilsner fra gæsterne, et kys med bryllupslæbestiften, menuen, de bedste…

Læs mere
Min bryllupsdagbog - Bryllupsplanlægningen samlet i en notesbog.

Med bogen 'Min bryllupsdagbog' præsenterer Julie Dam og Britt Basse et planlægningsværktøj op til den store dag.

De fortrykte sider hjælper og guider jer helt fra frieri til bryllupsdagen. Der er plads til egne noter, idéer og tanker. Således har I en praktisk og hyggelig bog, som bagefter…

Læs mere
Takt og Tone i Tiden, af Sanne Udsen

Forfatter og brevkasseredaktør på KvindeGuiden, Sanne Udsen, har skrevet 'Takt og tone i tiden', som handler om hvordan man begår sig taktfuldt, diplomatisk og hensynsfuldt. Bogen er den ultimative guide til alle, der ønsker at komme nogenlunde helskindet gennem det moderne livs genvordigheder, og…

Læs mere
^