Nye plejende vinterfavoritter
Dameur Bering Classic
Stribet sengetøj
DroneRune plakat
Kategori: Takt og tone
Regler for skader ved gæstebud

Min venindes søn har smadret mit smukke spisebord og hun nægter at erstatte det...

Brevet:
Min venindes søn har smadret mit smukke spisebord. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har haft besøg af min veninde og hendes søn. I et øjebliks uopmærksomhed har ungen snuppet en saks og ridset dybe ridser i pladen på mit antikke bord. Bordet er nærmest uerstatteligt, og jeg ved endnu ikke, om det kan repareres. Hun undskyldte episoden, men da jeg siger til hende, at jeg gerne vil have, at hun sørger for at få repareret bordpladen igen, afviser hun og siger, at det jo ikke er hendes skyld, at jeg har efterladt en saks på bordet, og at jeg da skal være glad for, at hendes søn ikke kom galt af sted med saksen. Nu har jeg ikke selv børn, men man kan da ikke fralægge sig alt ansvar, fordi man er forældre, eller hvad?
Vips

____________________________________

Suk. Det er en meget trist historie. Jeg er bange for, at den eneste mulige udgang er, at din veninde bliver din eksveninde. Lad os først tage de almindelige regler for skader ved gæstebud: Når man inviterer gæster, må man også acceptere, at der kan være en risiko for uheld forbundet med det. Ved et middagsselskab må man som værtinde forvente, at der som følge af den opløftede stemning kommer pletter på dugen, og at der kan ryge et enkelt glas eller en kop. (Derfor bør man ALDRIG lade sine gæster deltage i opvasken!) Den gode værtinde siger: ”Pyt med det!”. Den gode gæst tilbyder at erstatte det ødelagte. Den gode værtinde benægter nødvendigheden af en erstatning. Den gode gæst tager bestik af situationen og beslutter – afhængig af skadens omfang – muligvis alligevel at erstatte det ødelagte. Men husk at erstatningen skal være i naturalier. Aldrig i kontanter! Et krystalglas erstattes med et tilsvarende krystalglas. Osv.

Ovenstående principper er imidlertid baseret på almindelig adfærd. Ikke på en adfærd, der grænser til hærværk. Er der tale om hærværk eller det, der ligner, er sagen anderledes. Så er man som værtinde i sin gode ret til at kræve erstatning for det ødelagte. Om det rent juridisk lader sig gøre at inddrive det, er en anden sag. Små børns opførsel er deres forældres ansvar. Det kan være ganske anstrengende at besøge et hjem, der ikke er børnesikret, med sit lille barn, men det er en af de stressfaktorer, man støder på som mor. Det er hendes pligt at holde øje med sønnen. Hvis hun ikke magter det, må hun lade ham passe et andet sted. Forsikringen vil ikke dække en skade forvoldt af barnet, hvis barnet er under en vis alder. Det skyldes netop, at barnet ikke regnes for ansvarlig for sine egne handlinger. Skaden er altså din venindes ansvar. At hun nægter at påtage sig ansvaret, og oven i købet lægger det over på dig, kan få en til at gyse ved tanken om, hvordan hendes stakkels søn skal ende! Og hvad nu, hvis han faktisk var kommet til skade med den saks? Ville hun så også have ment, det var din skyld? Mit råd til dig vil være at få dit bord repareret og efterfølgende sende regningen til hende. Muligvis vil hun nægte at betale. Så vil du aldrig tale til hende mere. Muligvis indvilger hun i at betale. Men i så fald vil hun måske aldrig mere tale til dig. Hvad enten du får pengene eller ej, vil resultatet blive en eksveninde. Men under omstændighederne er det måske også kun godt det samme.


Sanne Udsen

Jeg har skrevet mere om uheld i forbindelse med gæstebud i ”Takt og tone i arbejdslivet”.

Takt og tone
Køkultur

Kun få ting kan få ellers fredelige folk til at blive i den grad ophidsede som det at blive sprunget over i køen....

Læs mere
Takt og tone
Placering omkring festbordet

En læser spørger ekspert i gode manerer, Sanne Udsen, om reglerne for placering af gæsterne omkring festbordet.

Læs mere
Takt og tone
Min fordrukne onkel

Er man "tvunget" til at invitere sin fordrukne, pinlige onkel med til sit bryllup, spørger en læser KvindeGuidens ekspert i Takt & Tone Sanne Udsen...

Læs mere
Takt og tone
Sanne Udsen

Hun bor i et perfekt hus på Frederiksberg med sin perfekte mand. Hun har tre perfekte børn. Hun har sågar perfekte nevøer og niecer....

Læs mere
Takt og tone
Udveksling af gaver på jobbet

Hvordan undgår man at deltage i gave udveksling på arbejdet, hvis man ikke er interesseret i at være en del af det.

Læs mere
Takt og tone
Læserkommentar til: Hvad er det med folk og deres hunde

Jeg er en LYKKELIG hundeejer. Jeg har altid en rulle hundeposer med - så jeg håber, I tilgiver mig, jeg er lykkelig for min hund...

Læs mere
Takt og tone
Takt & Tone: Hvad er det med folk og deres hunde?

Jeg bor i et område, hvor hver anden husholdning har hund. Jeg bryder mig ikke om hunde af den simple grund, at jeg er træt af at have deres efterladenskaber hængende under min sko.

Læs mere
Takt og tone
Takt og tone i tiden

Sanne Udsens har skrevet den ultimative guide til alle, der ønsker at komme nogenlunde helskindet gennem det moderne livs genvordigheder.... Bogen udkommer 7. april 2004

Læs mere
Takt og tone
Takt & Tone: rygeforbud

Er det uhøfligt at bede sine gæster lade være med at ryge?

Læs mere
Takt og tone
Takt og tone i arbejdslivet

- til hverdag og fest.Forfatter: Sanne Udsen

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Shopping Nyheder
Hvilken boligstil skal du vælge?

Hvilken boligstil skal du vælge?

Økologisk vægmaling i smukke nuancer

Økologisk vægmaling i smukke nuancer

Sådan vælger du et <BR>overordnet farvetema til dit hjem

Sådan vælger du et
overordnet farvetema til dit hjem

Sådan indretter du dit walk-in-closet<BR> med den rette belysning

Sådan indretter du dit walk-in-closet
med den rette belysning

Nye Bøger
^