Hjælp, mine kolleger er nogle svin !

Kategori: Takt og tone

Hjælp, mine kolleger er nogle svin !

Hjælp, mine kolleger er nogle svin ! 

"Eftersom vi har så forskellige tærskler, så må det på en arbejdsplads være den sarteste, der sætter standarden", skriver ekspert i takt og tone...

Kære Sanne,

Jeg arbejder på et kontor, hvor vi ser meget forskelligt på rengøring, opvask mv. For at sige det rent ud, så er mine kollegaer nogle svin. De rydder ikke op efter sig i køkkenet, de skodder deres smøger i potteplanter, efterlader toilettet ildelugtende og med urin på toiletsæde og gulv. Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har sagt det gentagne gange og lavet et opslag på opslagstavlen. Jeg har talt med min chef, men jeg føler, han griner ad mig. Det gør mine kollegaer vist også. Jeg føler mig bare så meget til grin. Er det mig, der er noget galt med?

L.

_________________________________________________________

Kære L.

Lad mig starte med at sige, at jeg føler med dig. Cigaretskod i potteplanterne! Var det ikke på tide med et rygeforbud? Eller måske er det netop det, der er problemet: et rygeforbud, der ikke bliver overholdt?

Lad os endelig få slået fast, at når der ikke er noget askebæger, så betyder det, man ikke skal ryge. Det betyder IKKE, at man skal bruge potteplanterne som askebæger!

Men det er ikke kun derfor, jeg føler med dig. Du har fået bragt dig selv i en yderst prækær situation. Som jeg forstår dig, så er det ikke dit job at være leder af rengøringsafdelingen eller at være sikkerhedsrepræsentant. Derfor er det heller ikke din opgave at irettesætte dine kolleger.

Hverken i form af mundtlige irettesættelser eller opslag på opslagstavlen. Du havner på den måde i en Tante Sofie-rolle. (Hende fra Kardemommeby med: ”Åh fy og føj, åh fy og føj, åh hvilket svineri – her er så ækelt og beskidt som i en svinesti”, hvorefter hun tager fat ”med skurepulver, sandpapir, benzin og sygevat.”

Personligt har jeg aldrig forstået, hvad hun skal bruge det sygevat til.) Vores tolerancetærskel over for manglende hygiejne i såvel hjem som på arbejdsplads er stærkt individuelle. Dertil kommer, at vores tolerancetærskel over for eget skidt er langt højere end over for andres: Mens mine nullermænd og min beskidte kaffekop kan virke ganske tilforladeligt, så er det noget helt andet med andres nullermænd og beskidte kaffekop. Gang denne forskel op med en meget stor faktor, når det gælder toilethygiejne!

Eftersom vi har så forskellige tærskler, så må det på en arbejdsplads være den sarteste, der sætter standarden. Og det er åbenbart dig.

Problemet er bare: hvordan sætter man standarden? Det gør man ikke ved at forklare sine kolleger, at de er nogle svin. Jeg tror på din teori om, at de griner ad dig. Det er de ganske enkelt nødt til. For hvis de ikke grinede, så skulle de være fornærmede! Og det er dog værre. Du har indtil videre ikke fået noget ud af at gå til din chef.

Ikke desto mindre er han den rette at gå til. Men gå til ham med en holdning, der siger, at du ikke mener, de andre er nogle svin, men at det er dig, der er sart. Og derfor er det dig, der skal tages hensyn til. Jeg gætter på, at han er en lidt konfliktsky mand, der ganske enkelt ikke aner, hvordan han skal tage et så ømfindtligt emne op med sine medarbejdere. Men der er noget, som burde ligge inden for hans beslutningsområde. Det kunne være at optrappe rengøringshjælpen, at få installeret ventilation på toilettet, at få kønsopdelt toiletterne, at få overholdt (eller ophævet) et rygeforbud, osv. Hvis han mener, det er for omkostningstungt, så må han komme frem med andre løsningsmuligheder. Men lov mig: ikke flere opslag på opslagstavlen!

Takt og tone
Omgangstonen på arbejdspladsen 

Pigerne bagtaler hinanden, der bliver hvisket og tisket i hjørnerne - og chefen gør ikke noget ved problemet ...

Læs mere
Takt og tone
Hvem skal ekspederes først? 

Når man står i den lange kø i Netto og der bliver ”åbnet” en ny kasse. Hvem har så første ret til ekspedition ved den nyåbnede kasse?

Læs mere
Takt og tone
Affære med chefen 

Hun har haft et forhold til sin chef, men nu da det er forbi føler hun sig frosset ud af sine kollegaer...

Læs mere
Takt og tone
Ønskeseddel på invitationen 

Hun gerne have at gæsterne donerer penge til velgørende formål, i stedet for at give hende en fødselsdagsgave. Men kan man tillade sig at skrive det på invitationen?

Læs mere
Takt og tone
Moderne manerer - mailetikette, tak! 

Det kan ikke understreges nok, at det regnes for Topmålet af uhøflighed at vedlægge en invitation en ønskeseddel...

Læs mere
Takt og tone
Franske kindkys 

Er du også træt af at støde næsen mod andres næser, når du giver kindkys? Forfatter Susanne Udsen forklarer "reglerne" for kindkys...

Læs mere
Takt og tone
Naboskab 

Hvad gør man når naboen støjer og man ikke kan få en konstruktiv dialog med dem. Forfatter Sanne Udsen besvarer brevkassen ...

Læs mere
Takt og tone
En guide til god opførsel  

Forfatter og brevkasseredaktør på KvindeGuiden Sanne Udsen har skrevet bogen Takt og tone i tiden - som handler om hvordan man begår sig taktfuldt, diplomatisk og hensynsfuldt i den moderne verden..

Læs mere
Takt og tone
På besøg hos dronningen 

En læser skal på besøg hos Dronningen og er i tvivl om hvordan man gebærder sig. Forfatter til Takt og tone i tiden Sanne Udsen vejleder om korrekt påklædning og opførsel...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger

Kategori: Takt og tone

Hjælp, mine kolleger er nogle svin !

Hjælp, mine kolleger er nogle svin ! 

"Eftersom vi har så forskellige tærskler, så må det på en arbejdsplads være den sarteste, der sætter standarden", skriver ekspert i takt og tone...

Kære Sanne,

Jeg arbejder på et kontor, hvor vi ser meget forskelligt på rengøring, opvask mv. For at sige det rent ud, så er mine kollegaer nogle svin. De rydder ikke op efter sig i køkkenet, de skodder deres smøger i potteplanter, efterlader toilettet ildelugtende og med urin på toiletsæde og gulv. Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har sagt det gentagne gange og lavet et opslag på opslagstavlen. Jeg har talt med min chef, men jeg føler, han griner ad mig. Det gør mine kollegaer vist også. Jeg føler mig bare så meget til grin. Er det mig, der er noget galt med?

L.

_________________________________________________________

Kære L.

Lad mig starte med at sige, at jeg føler med dig. Cigaretskod i potteplanterne! Var det ikke på tide med et rygeforbud? Eller måske er det netop det, der er problemet: et rygeforbud, der ikke bliver overholdt?

Lad os endelig få slået fast, at når der ikke er noget askebæger, så betyder det, man ikke skal ryge. Det betyder IKKE, at man skal bruge potteplanterne som askebæger!

Men det er ikke kun derfor, jeg føler med dig. Du har fået bragt dig selv i en yderst prækær situation. Som jeg forstår dig, så er det ikke dit job at være leder af rengøringsafdelingen eller at være sikkerhedsrepræsentant. Derfor er det heller ikke din opgave at irettesætte dine kolleger.

Hverken i form af mundtlige irettesættelser eller opslag på opslagstavlen. Du havner på den måde i en Tante Sofie-rolle. (Hende fra Kardemommeby med: ”Åh fy og føj, åh fy og føj, åh hvilket svineri – her er så ækelt og beskidt som i en svinesti”, hvorefter hun tager fat ”med skurepulver, sandpapir, benzin og sygevat.”

Personligt har jeg aldrig forstået, hvad hun skal bruge det sygevat til.) Vores tolerancetærskel over for manglende hygiejne i såvel hjem som på arbejdsplads er stærkt individuelle. Dertil kommer, at vores tolerancetærskel over for eget skidt er langt højere end over for andres: Mens mine nullermænd og min beskidte kaffekop kan virke ganske tilforladeligt, så er det noget helt andet med andres nullermænd og beskidte kaffekop. Gang denne forskel op med en meget stor faktor, når det gælder toilethygiejne!

Eftersom vi har så forskellige tærskler, så må det på en arbejdsplads være den sarteste, der sætter standarden. Og det er åbenbart dig.

Problemet er bare: hvordan sætter man standarden? Det gør man ikke ved at forklare sine kolleger, at de er nogle svin. Jeg tror på din teori om, at de griner ad dig. Det er de ganske enkelt nødt til. For hvis de ikke grinede, så skulle de være fornærmede! Og det er dog værre. Du har indtil videre ikke fået noget ud af at gå til din chef.

Ikke desto mindre er han den rette at gå til. Men gå til ham med en holdning, der siger, at du ikke mener, de andre er nogle svin, men at det er dig, der er sart. Og derfor er det dig, der skal tages hensyn til. Jeg gætter på, at han er en lidt konfliktsky mand, der ganske enkelt ikke aner, hvordan han skal tage et så ømfindtligt emne op med sine medarbejdere. Men der er noget, som burde ligge inden for hans beslutningsområde. Det kunne være at optrappe rengøringshjælpen, at få installeret ventilation på toilettet, at få kønsopdelt toiletterne, at få overholdt (eller ophævet) et rygeforbud, osv. Hvis han mener, det er for omkostningstungt, så må han komme frem med andre løsningsmuligheder. Men lov mig: ikke flere opslag på opslagstavlen!

^