Hjælp, mine kolleger er nogle svin !

Kategori: Takt og tone

Hjælp, mine kolleger er nogle svin !

Hjælp, mine kolleger er nogle svin ! 

"Eftersom vi har så forskellige tærskler, så må det på en arbejdsplads være den sarteste, der sætter standarden", skriver ekspert i takt og tone...

Kære Sanne,

Jeg arbejder på et kontor, hvor vi ser meget forskelligt på rengøring, opvask mv. For at sige det rent ud, så er mine kollegaer nogle svin. De rydder ikke op efter sig i køkkenet, de skodder deres smøger i potteplanter, efterlader toilettet ildelugtende og med urin på toiletsæde og gulv. Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har sagt det gentagne gange og lavet et opslag på opslagstavlen. Jeg har talt med min chef, men jeg føler, han griner ad mig. Det gør mine kollegaer vist også. Jeg føler mig bare så meget til grin. Er det mig, der er noget galt med?

L.

_________________________________________________________

Kære L.

Lad mig starte med at sige, at jeg føler med dig. Cigaretskod i potteplanterne! Var det ikke på tide med et rygeforbud? Eller måske er det netop det, der er problemet: et rygeforbud, der ikke bliver overholdt?

Lad os endelig få slået fast, at når der ikke er noget askebæger, så betyder det, man ikke skal ryge. Det betyder IKKE, at man skal bruge potteplanterne som askebæger!

Men det er ikke kun derfor, jeg føler med dig. Du har fået bragt dig selv i en yderst prækær situation. Som jeg forstår dig, så er det ikke dit job at være leder af rengøringsafdelingen eller at være sikkerhedsrepræsentant. Derfor er det heller ikke din opgave at irettesætte dine kolleger.

Hverken i form af mundtlige irettesættelser eller opslag på opslagstavlen. Du havner på den måde i en Tante Sofie-rolle. (Hende fra Kardemommeby med: ”Åh fy og føj, åh fy og føj, åh hvilket svineri – her er så ækelt og beskidt som i en svinesti”, hvorefter hun tager fat ”med skurepulver, sandpapir, benzin og sygevat.”

Personligt har jeg aldrig forstået, hvad hun skal bruge det sygevat til.) Vores tolerancetærskel over for manglende hygiejne i såvel hjem som på arbejdsplads er stærkt individuelle. Dertil kommer, at vores tolerancetærskel over for eget skidt er langt højere end over for andres: Mens mine nullermænd og min beskidte kaffekop kan virke ganske tilforladeligt, så er det noget helt andet med andres nullermænd og beskidte kaffekop. Gang denne forskel op med en meget stor faktor, når det gælder toilethygiejne!

Eftersom vi har så forskellige tærskler, så må det på en arbejdsplads være den sarteste, der sætter standarden. Og det er åbenbart dig.

Problemet er bare: hvordan sætter man standarden? Det gør man ikke ved at forklare sine kolleger, at de er nogle svin. Jeg tror på din teori om, at de griner ad dig. Det er de ganske enkelt nødt til. For hvis de ikke grinede, så skulle de være fornærmede! Og det er dog værre. Du har indtil videre ikke fået noget ud af at gå til din chef.

Ikke desto mindre er han den rette at gå til. Men gå til ham med en holdning, der siger, at du ikke mener, de andre er nogle svin, men at det er dig, der er sart. Og derfor er det dig, der skal tages hensyn til. Jeg gætter på, at han er en lidt konfliktsky mand, der ganske enkelt ikke aner, hvordan han skal tage et så ømfindtligt emne op med sine medarbejdere. Men der er noget, som burde ligge inden for hans beslutningsområde. Det kunne være at optrappe rengøringshjælpen, at få installeret ventilation på toilettet, at få kønsopdelt toiletterne, at få overholdt (eller ophævet) et rygeforbud, osv. Hvis han mener, det er for omkostningstungt, så må han komme frem med andre løsningsmuligheder. Men lov mig: ikke flere opslag på opslagstavlen!

Takt og tone
Brevkassen: Blomst i knaphullet? 

Skal et eventuelt skærf matche min kærestes kjole, eller må det være sort som min butterfly? Forfatter og ekspert i festens traditioner, Sanne Udsen, besvarer spørgsmålet.

Læs mere
Takt og tone
Takt & tone på daten 

Fra brevkassen: Når han vil betale hele restaurationsregningen, bliver den ene date fornærmet og siger, at hun godt kan betale selv. Når han foreslår at dele regningen, bliver en anden fornærmet og kalder ham ”nærig”..

Læs mere
Takt og tone
Regler for skader ved gæstebud 

Min venindes søn har smadret mit smukke spisebord og hun nægter at erstatte det...

Læs mere
Takt og tone
Tager man medbragt mad med hjem? 

Når man medbringer mad og vin til en sammenkomst, er det så taktfuldt at tage resterne med hjem?

Læs mere
Takt og tone
Spiser man fjerkræ med fingrene? 

Hvorledes og i hvilken rækkefølge skal bestik og glas skal ligge ved festbordet? Må man spise fjerkræ med fingrene? Tips til takt & tone ved forårets fine fester ...

Læs mere
Takt og tone
Alle guds børn  

Alletiders kriminalroman af Sanne Udsen ...

Læs mere
Takt og tone
Genkend psykopaten  

Ordet psykopat kan få det til at gyse i folk. Man tænker på seriemordere og diktatorer. Men de allerfleste psykopater er ikke kriminelle.....

Læs mere
Takt og tone
Takt og tone i tiden 

Sanne Udsen guide til færden gennem det moderne livs genvordigheder ...

Læs mere
Takt og tone
Værtindegaven 

Hvad gør man når de gaver man modtager er mere værdifulde, end dem man giver? Og hvad er god tone mht. værtindegaver?

Læs mere
Takt og tone
Altid forsinket? 

Er du typen som altid kommer for sent til et arrangement, så får du her råd til hvordan du alligevel kan entrere med stil ...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger

Kategori: Takt og tone

Hjælp, mine kolleger er nogle svin !

Hjælp, mine kolleger er nogle svin ! 

"Eftersom vi har så forskellige tærskler, så må det på en arbejdsplads være den sarteste, der sætter standarden", skriver ekspert i takt og tone...

Kære Sanne,

Jeg arbejder på et kontor, hvor vi ser meget forskelligt på rengøring, opvask mv. For at sige det rent ud, så er mine kollegaer nogle svin. De rydder ikke op efter sig i køkkenet, de skodder deres smøger i potteplanter, efterlader toilettet ildelugtende og med urin på toiletsæde og gulv. Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har sagt det gentagne gange og lavet et opslag på opslagstavlen. Jeg har talt med min chef, men jeg føler, han griner ad mig. Det gør mine kollegaer vist også. Jeg føler mig bare så meget til grin. Er det mig, der er noget galt med?

L.

_________________________________________________________

Kære L.

Lad mig starte med at sige, at jeg føler med dig. Cigaretskod i potteplanterne! Var det ikke på tide med et rygeforbud? Eller måske er det netop det, der er problemet: et rygeforbud, der ikke bliver overholdt?

Lad os endelig få slået fast, at når der ikke er noget askebæger, så betyder det, man ikke skal ryge. Det betyder IKKE, at man skal bruge potteplanterne som askebæger!

Men det er ikke kun derfor, jeg føler med dig. Du har fået bragt dig selv i en yderst prækær situation. Som jeg forstår dig, så er det ikke dit job at være leder af rengøringsafdelingen eller at være sikkerhedsrepræsentant. Derfor er det heller ikke din opgave at irettesætte dine kolleger.

Hverken i form af mundtlige irettesættelser eller opslag på opslagstavlen. Du havner på den måde i en Tante Sofie-rolle. (Hende fra Kardemommeby med: ”Åh fy og føj, åh fy og føj, åh hvilket svineri – her er så ækelt og beskidt som i en svinesti”, hvorefter hun tager fat ”med skurepulver, sandpapir, benzin og sygevat.”

Personligt har jeg aldrig forstået, hvad hun skal bruge det sygevat til.) Vores tolerancetærskel over for manglende hygiejne i såvel hjem som på arbejdsplads er stærkt individuelle. Dertil kommer, at vores tolerancetærskel over for eget skidt er langt højere end over for andres: Mens mine nullermænd og min beskidte kaffekop kan virke ganske tilforladeligt, så er det noget helt andet med andres nullermænd og beskidte kaffekop. Gang denne forskel op med en meget stor faktor, når det gælder toilethygiejne!

Eftersom vi har så forskellige tærskler, så må det på en arbejdsplads være den sarteste, der sætter standarden. Og det er åbenbart dig.

Problemet er bare: hvordan sætter man standarden? Det gør man ikke ved at forklare sine kolleger, at de er nogle svin. Jeg tror på din teori om, at de griner ad dig. Det er de ganske enkelt nødt til. For hvis de ikke grinede, så skulle de være fornærmede! Og det er dog værre. Du har indtil videre ikke fået noget ud af at gå til din chef.

Ikke desto mindre er han den rette at gå til. Men gå til ham med en holdning, der siger, at du ikke mener, de andre er nogle svin, men at det er dig, der er sart. Og derfor er det dig, der skal tages hensyn til. Jeg gætter på, at han er en lidt konfliktsky mand, der ganske enkelt ikke aner, hvordan han skal tage et så ømfindtligt emne op med sine medarbejdere. Men der er noget, som burde ligge inden for hans beslutningsområde. Det kunne være at optrappe rengøringshjælpen, at få installeret ventilation på toilettet, at få kønsopdelt toiletterne, at få overholdt (eller ophævet) et rygeforbud, osv. Hvis han mener, det er for omkostningstungt, så må han komme frem med andre løsningsmuligheder. Men lov mig: ikke flere opslag på opslagstavlen!

^