Parforhold uden intimitet og nærhed

Hej Ingrid.

Jeg er 29 år og har været sammen med min kæreste i snart 7 år. Vi har boet sammen i 6 år og har ingen børn.
Vi har, i de seneste år, haft nogle problemer. Han havde en periode for to år siden, hvor han var arbejdsløs i et halvt år. Det var et rent helvede, han var sur konstant og efter dette lovede jeg mig selv, ikke at finde mig i det en anden gang.
I sommer begyndte det igen, vi skændes, han taler grimt til mig og fortæller tit, at jeg bare kan gå min vej, hvis jeg ikke er tilfreds i forholdet.
Udover dette er vi er sjældent intime sammen. Vi har ikke haft sex siden april måned og det er ikke første gang der går så lang tid. Han prioriterer arbejdet og her på det seneste også venner og byture.
Jeg føler efterhånden kun at vi er venner. Vi forsøger konstant at lave aftaler om ikke at skændes eller aftale hvornår vi skal have sex, men intet virker rigtigt, det bliver ikke gennemført længere, det føles som om vi har givet lidt op.
Jeg er personligt i en situation, hvor jeg ikke føler mig så følelsesmæssig stærk, så tør ikke tage springet og vælge singlelivet. Jeg elsker ham og ved slet ikke om jeg kan undvære ham, men omvendt så vil jeg have en mand i mit liv, som vil have intimitet sammen med mig. Jeg har et stort behov for nærhed og jeg tror desværre også at det var årsagen, som har drevet mig ud i utroskab, to gange, ingen sex, men kys.
Det skal siges, at udover disse episoder har vi altid haft det godt sammen.
Jeg har altid været vild med hans måde at være en "rigtig" mand på, føler bare at det giver lidt bagslag nu. Jeg ved bare ikke om jeg tør starte familie med ham, hvis han hele tiden falder tilbage i disse mønstre.
Tror også at jeg holder fast i forholdet og konstant forsøger at fortælle mig selv at det går bedre, da jeg føler det biologiske ur tikker, i forhold til at få børn samt et stabilt parforhold indenfor nogle år.
______________________________

Kære unge kvinde.

Tak for din mail, hvor du beskriver nogle mangler omkring nærhed og intimitet i dit seksårige lange forhold til din kæreste Du skriver at I ellers altid har haft et godt forhold, med med en længere alvorlig krise i forbindelse med at din kæreste var arbejdsløs. Sidste sommer havde I igen en krise hvor din kæreste igen begyndte at tale grimt til dig. Han vil åbenbart ikke tale med dig om hvad der ligger til grund for hans opførsel og siger du bare kan gå, hvis du ikke er tilfreds.
Du skriver, at du i høj grad mangler intimitet og nærvær, og at I stort set ikke har noget sexliv mere, hvilket er et stort savn for dig.
Du er tilsyneladende ikke klar til at forlade din kæreste lige nu. Du er bange for singlelivet og oplever at dit biologiske ur tikker mht. at få børn.
Du stiller ikke et konkret spørgsmål til mig om hvad du skal gøre ved situationen, men jeg går udfra at du gerne vil have nogle bud på hvad du kan gøre ved din situation omkring jeres manglende sexliv og hvad du skal stille op omkring din kærestes manglende vilje til at få talt om de åbenbare mangler og problemer der er i jeres forhold.
Du beskriver jeres forhold som værende godt, og at du elsker din kæreste og at du ikke mener, at du kan undvære din ham. Udfra dette går jeg udfra at din kæreste må indeholde en masse positive egenskaber. Samtidig ser det ud til at din kæreste har nogle problemer, når det kommer til at kunne klare for megen nærhed og intimitet. Selvom det er meget store forskelle hos det enkelte menneskes på lysten til sex, er det ikke helt almindeligt, at der går flere måneder mellem at lysten melder sig i de yngre år. Det tyder også på at det er noget der blokerer din kæreste, når han slet ikke vil tale om det, og siger du bare kan gå hvis du er utilfreds.
Nu skriver du ikke noget om din kærestes baggrund, men det ser ud til at det betyder meget for ham at begrave sig i sit arbejde og at han får det endda meget dårligt, f.eks i en arbejdsløshedsperiode. Han mister i den situation tilsyneladende helt sit ståsted og identitet og begynder at behandle dig dårligt, fordi han slet ikke kan holde sig selv ud. Jeg vil lige tilføje at det ikke er ualmindeligt at specielt mænd kan have svært ved at klare en arbejdsløshedsperiode, da mange bygger hele deres identitet op omkring arbejdet.
Hvis jeg skal komme med et råd eller et muligt bud på din situation, så kan jeg forestille mig, at dine uopfyldte behov for intimitet og sex får ham til at miste lysten helt. Hvis du f.eks beklager dig over at du mangler sex og nærhed i dit liv og han ikke får muligheden for at være "den der jagter dig", kan det for nogle mænd bevirke at de fuldstændig mister lysten og undgår den side af livet. Hvis den manglende lyst er kommet mens I har været sammen kan det skyldes dette, da han som en "rigtig mand" skal være den der jagter sit bytte. Hvis det kunne være årsagen kan du gøre noget ved den onde cirkel ved ikke at beklage dig over hvad du mangler, men mere tager på dig at løse problemet ved fokusere det der er godt i jeres forhold, så han kan føle sig som en god mand. Hvordan du vil løse at få tilfredsstillet dine behov er op til din moral og holdning, men det kunne være at det vil tænde hans lyst igen hvis du ikke forventer at han skal tilfredsstille dine behov.
I hverfald er det dømt til at mislykkes, hvis man aftaler at nu skal der være sex en bestemt dag. Hvis man i forvejen ikke har lyst, bliver det kun værre at aftale, at det skal være f.eks hver lørdag.
Du kunne prøve om du kan fjerne hans blokering ved at undgå at lægge pres på ham.
Hvis hans manglende lyst skyldes andre årsager må du nok sætte ham stolen for døren, og kræve at der skal gøres noget ved problemet, hvis I skal fortsætte sammen. Det er for tidligt for dig at opgive den side af livet, når det betyder så meget for dig. Selvom dit biologiske ur tikker vil det være meget uklogt at få børn med din kæreste,som jeres forhold har udviklet sig. Er der først børn i et forhold bliver det endnu sværere at leve i et utilfredsstillende samliv, hvor han er begravet i arbejde og vennerne. Så selvom du beskriver jeres forhold som værende godt, er der klart nogle ubalancer i forholdet. Ubalancerne kan være begrundet jeres samspil eller om nogle problemer som din kæreste har mht at kunne klare de krav du stiller til nærhed og intimitet. Hvis det er det sidste, er det vigtigt at erkende, at han ikke kan give noget, han ikke har. Det du søger kommer ikke af sig selv eller ved at bebrejde ham hans mangler. Men i bedste fald ved at fokusere på andre sider af ham.
Jeg ønsker jer held og lykke .og mod til at se de nødvendige realiteter i øjnene omkring jeres forhold.

Mange kærlige hilsner