Hun vil være kærester - han vil være venner 

Hej Ingrid

Jeg er midt i fyrrene og har været alene i 9 år efter min mand begik selvmord og efterlod mig med to børn. Jeg modtog dengang psykolog hjælp, og har det på plads.
Når jeg skriver til dig, er det fordi jeg er forvirret omkring mit forhold til en mand, som jeg har kendt gennem tre år. Han er, ligesom jeg, single. Vi har været på ferie sammen, tage ture i det blå og lignende, og har et meget ærligt og trofast venskab. Vi har i løbet af de 3 år været seksuelt sammen et par gange og jeg har hver gang spurgt, hvor vi stod i forhold til hinanden, hvortil han har svaret, at jeg var en rigtig god ven som han kunne snakke med om alt, men at der lige manglede det sidste. Han har også to gange sagt at vi ville få et godt liv sammen. Han betyder meget for mig og hver gang har jeg accepteret og konkluderet, at jeg ikke ville have en mand, som ikke elskede mig. Så har vi ikke set hinanden en periode, men da venskabet betyder meget for mig, har vi genetableret kontakten som venner.
Jeg har altid følt stikket, når han har snakket om andre piger, men også talt nemt og naturligt med ham om det. Jeg har dog ikke fortalt ham, at jeg også er blevet ked af det og skuffet over at høre om de andre piger, men blot fortrængt det.
Men nu har han så fået en ny, fast kæreste og jeg er rigtig ked af det, har mistet appetitten og går rundt i min egen verden. Jeg har sendt ham en sms og fortalt ham hvordan jeg har det, alligevel har han spurgt, hvad jeg ville sige til, at hun kom med os til en koncert og bad om et ærligt svar. Mit svar var, at jeg ikke havde lyst til at være tredje hjul, hvortil han svarede, at det så kun blev ham og jeg der tog af sted og at han glædede sig. Det fik jeg dårlig samvittighed over, hvilket jeg har fortalt ham. Han insisterer på at han og jeg skal af sted, og at det ikke er et problem, at sige sandheden til hende …
Han siger, at ham troede at jeg var ovre de følelser for ham - hvilket jeg også selv troede. Han vil gerne bevare vores venskab, men jeg kan ikke rigtig finde min rolle i forholdet. Han skal introduceres til hendes familie, møde hendes venner og hun skal møde hans familie og venner. Jeg er ikke integreret i hans omgangskreds. Jeg har spurgt om han har tænkt sig at vi stadig kan snakke børne-, eks-, og arbejdsproblemer, fordi det for mig ville det være naturligt, at det var hende, han snakkede med. Men han siger, at han stadig gerne vil snakke med mig, og at vi stadig kan gøre ting sammen, men at der nok vil gå længere tid imellem. Jeg tror bare ikke på det.
Han siger, at han ikke har nogen, han kan være så ærlig og åben med, som han kan med mig. Men jeg kan se mig selv blive såret igen, måske af misundelse. Jeg er forvirret over de alle de tanker og følelser. Jeg ønsker så brændende at få en mand der elsker mig - et kæreste forhold.
Bruger han mig bare? Jeg ved det bliver et stort savn for mig, men nogle af mine venner mener han bruger mig.
Håber du kan hjælpe mig til at få styr på alle mine følelser og tanker.

___________________________________________________________________

Kære forvirrede kvinde

Tak for din meget ærlige mail, hvor du meget klart giver udtryk for hvordan du oplever smerten ved at kende en mand, som du ønsker var din kæreste, men som kun vil være din ven. Din ven har fundet sig en kæreste og nu føler du dig nedprioriteret og jaloux over, at han har valgt en anden kvinde. En kvinde der nu har overtaget pladsen som hans nærmeste, og du så får tilbudt rollen som ven og samtalepartner.

Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at acceptere. Alligevel er mit bedste råd, at du tager udgangspunkt i den virkelighed der foreligger lige nu, når du skal tage stilling til, om du kan og vil være hans ven. Det bliver i sagens natur et venskab på hans præmisser, da du har andre og ikke realistiske ønsker for forholdet, da han ikke ønsker dig som kæreste.

Selvom det lige nu kan være hårdt for dig at skulle erkende de faktiske forhold, så mener jeg, udfra det du selv skriver, at din ven ikke på noget tidspunkt har været forelsket i dig. Men I har derimod haft en masse gode oplevelser sammen og opnået stor fortrolighed til hinanden. I har været sammen seksuelt, men kun få gange, hvilket jeg tænker betyder, at det ikke er dét, han søger hos dig. Og som du selv udtrykker det, så kan du naturligvis heller ikke acceptere, at være kæreste med en mand, der ikke elsker dig.

Som situationen er, er det meget, meget vigtigt at du når til erkendelsen af, at det er ikke er ham du skal dele dit liv med. Din ven er en ven, men han er ikke manden i dit liv. I havde mange gode oplevelser sammen, men I var stadig ikke rigtige kærester.

Jeg syntes faktisk, at din ven har været meget ærlig overfor dig ved, meget åbent, at fortælle dig, hvor han står og hvad han føler omkring forholdet til dig. Jeg syntes derfor ikke umiddelbart, at dine venner har ret i, at han bruger dig. Han vil gerne et venskab og ikke mere. Dette faktum må være dit udgangspunkt for din afklaring om, hvorvidt I fortsat skal ses.

Udfra den realitet, at din ven har en ny kæreste, som kommer til at være den nærmeste i hans liv, syntes jeg at du skal mærke godt efter om du kan tage imod det venskab, han tilbyder dig. Alternativet er, at du erkender, at du ikke kan leve med det og derfor vælger at afslutte venskabet. For du har helt ret i, at det ikke er let at være tredjehjul til et parforhold.

Du kan også vælge at sige, at du ikke er i stand til at indgå i en veninderolle lige nu, men at det måske kan blive muligt senere, når du har fået styr på dine følelser for ham. Efter en tid vil du bedre kunne mærke om jeres venskab er så værdifuldt for dig, at du gerne vil beholde det, selvom du egentlig ønskede, at det skulle være anderledes.

At du i øjeblikket føler dig følelsesmæssig usikker, er kun naturligt. Du har haft nogle forventninger, som ikke blev opfyldt. Det er et tab. Ikke på samme måde, som da du mistede din mand, men et tab af nogle at de håb og drømme du har haft. Den følelsesmæssige usikkerhed, du oplever, kan også skyldes at du er ved at blive afklaret og begynder at kunne se din situation som den er. At kunne se sin situation i et realistisk lys, giver en god følelse af muligheden for at kunne handle og komme videre.

Det har været meget forvirrende for dig, at håbe på noget, der ikke var. Og det har været belastende for dig, at gå og lede efter nogle tegn hos ham på, at du havde noget at have dine håb i.

Den kan blive hårdt, at komme igennem den kommende tid, men den eneste vej frem, er at erkende og acceptere, at din ven ikke ønsker at være din kæreste, men en ven. Udfra dette må du blive klar over, om du ønsker han som ven på de foreliggende præmisser. Hvis du når frem til, at det kan eller vil du ikke, så brug al din viljestyrke til at komme videre, og fokuser på, at du engang i fremtiden vil møde en, som ønsker det samme af forholdet som du.

Du har klaret store udfordringer før i dit liv og du kan også klare denne. Men pas godt på dig selv, for du fortjener at være i et afklaret forhold, hvor du ikke skal spørge ham hvad jeres forhold går ud på.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke til at komme videre. Det er din tur nu!

Mange kærlige og kraftfulde ønsker for din fremtid