Psykoterapi som behandling af panikangst

Pludseligt anfald af svimmelhed, ængstelighed og panik, hjertebanken, kvalme og klaustrofobi, uvirkelighedsfølelse, snurren i fingrene og hyperventilering. Symptomerne på et panikanfald kan være voldsomme og overvældende, og samtidig svære at acceptere og forstå. Det er heller ikke altid lige til at finde en forklaring på hvorfor man pludselig, og ofte i nogle helt almindelig hverdagssituationer, kan stå og overvældes af en uforklarlig og irrationel følelse af panik og uro.

Panikanfald kan bedst beskrives som en overreaktion på psykisk belastning. At panikanfaldet indfinder sig mens man fx står i kø i dagligvarebutikken eller sidder i bussen, og således ingen direkte forbindelse har til de omstændigheder, der har forårsaget belastningen, gør kun panikanfald endnu svære at acceptere og forstå. For nogle kan panikanfaldet være så overrumplende og skræmmende, at man efterfølgende går i konstant frygt for at skulle opleve det igen. Denne frygt og uro, som man indenfor angstbehandling kalder forventningsangst, kan med tiden være nok til at udløse nye panikanfald og blive starten på en hverdag plaget af frygten for nye panikanfald og forsøg på at undgå angstfremkaldende situationer.

”I en hverdag, hvor man føler sig styret af uro og frygten for endnu et panikanfald, kan det være svært at tænke rationelt og selv finde en vej ud af angsten. Samtaleterapi og eventuelt medicinsk behandling i form af angstdæmpende lægemidler kan mindske angstsymptomerne” forklarer psykoterapeut MPF Hanne Pedersen fra Center for Livskunst, Psykoterapi Odense. ”Når angstramte vælger psykoterapi som behandling, så er det fordi det har en veldokumenteret god og varig effekt ved at den angstramte får indsigt i lidelsen og i mekanismerne omkring angst og panikanfald. Og netop ved at forstå, hvad angst er, mister angsten sin kraft”.

Samtaler med en terapeut er videnskabeligt dokumenteret den mest effektive behandlingsmetode, men suppleres ofte med medicinsk behandling. Især antidepressiv medicin som SSRI-præparater, der påvirker signalstofferne serotonin og dopamin i hjernen, anvendes til behandling af panikangst. Den angstdæmpende virkning indtræder imidlertid først efter 2 til 4 ugers behandling, hvorfor såkaldte benzodiazepiner ofte bruges til akut behandling af angst. Disse stesolid-ligende præparatater er hurtigtvirkende, men kan, på grund af risikoen for afhængighed, kun anvendes i kortere perioder.

Psykiatrifonden anslår, at op mod 350.000 mennesker hvert år lider af angst, hvor panikangst er den mest udbredte angstlidelse.  Mange angstramte kæmper udover de ofte invaliderende symptomer samtidig med følelsen af magtesløshed og skam over ikke at kunne kontrollere symptomerne. Derfor iværksætter Psykiatrifonden og Sundedsstyrelsen løbende kampagner, som skal oplyse om angstlidelser og få mennesker med angstlidelser til at søge behandling.