Og i år vil rejseudbuddet tilmed blive bredere og større end nogensinde. Destinationerne tæller mere end 100 lande og regioner præsenteret på mere end 400 rejsestande.
Her er inspiration til unge, ældre, familier, singler og par indenfor næsten enhver form for rejse. Hvad enten du drømmer om safari i Afrika, storbyferie i New York, fiskeeventyr i Canada, krydstogt, cykelrejser, spa-ferie i Europa, bryllupsrejse i Caribien, dykkerferie på Bali, kør-selv ferie til italienske campingpladser eller en golfrejse til Thailand, så finder du inspiration, rejsetips og rejsebeskrivelser på messen.