Savner at føle sig elsket og værdsat

Hej Ingrid

Jeg skriver til dig fordi jeg er i syv sind med, hvad jeg skal gøre med mit liv..
Jeg er 25 år og har været gift med min mand i godt 2 år. Sammen har vi en datter på 1 ½ år.
Der har det sidste års tid været knas i ægteskabet, primært er det mig der føler det. Jeg tror min mand er af den støbning at han blokerer for sine følelser. Sådan har han altid været. Men det er vildt svært for mig at vide hvad han føler og tænker, og jeg er den type der gerne vil tæt på folk og have en masse kærlighed og bekræftelse.

I december var jeg utro, hvor jeg havde en affære med en kollega som startede til en julefrokost og varede ca. 3 uger. Jeg fik dog så dårlig samvittighed, at jeg fortalte det til min mand, som blev så ked af det, at jeg valgte at give vores forhold en chance til - selvom jeg egentlig overvejede at forlade ham.
Det var dog ikke her problemet startede. Jeg tror det hele bunder i, at jeg ikke føler mig elsket og værdsat. Jeg føler at jeg bliver taget for givet. Samtidig føler jeg at jeg er for ung til "bare" at leve med tingenes tilstand. Jeg tænker at jeg har masser af mulighed for at få et dejligt liv med en mand som er mere på min "bølgelængde", og som jeg måske har mere tilfælles med og vil gøre mere for at "fortjene" mig.

Men det er ikke konstant at jeg føler sådan. Det er meget op og ned. Nogle dage skændes vi helt vildt og det starter næsten altid fordi jeg føler at han er ligeglad med mig og at han ikke deltager i mit liv.. Og nogle dage går det stille og roligt. På det sidste er det dog blevet værre og vi har snakket om at gå hver til sit.. Jeg er også begyndt at drømme om min kollega som jeg var sammen med om natten, hvor jeg kysser ham og deler mine inderste følelser med ham, samtidig med at min nuværende mand er sammen med forskellige kvinder. Det er denne drøm som har fået mig til at skrive til dig i håb om at der måske er et svar på nogle af alle de spørgsmål jeg stiller mig selv.

Jeg har rigtig svært ved at tage springet både fordi jeg føler et stort ansvar overfor min datter. Jeg ved ikke om jeg kan leve med mig selv hvis jeg er skyld i at hun ikke får samme mulighed for at vokse op i en kernefamilie som jeg selv gjorde. Desuden er jeg bange for at det måske er mig der forlanger for meget, og at jeg måske i virkeligheden ødelægger mine forhold ubevidst. Problemet er at jeg ikke ved hvorfor jeg gør det. Jeg har næsten været alle mine kærester utro - ikke bare for sex, men for at mærke nærhed - men har hurtigt forladt vedkommende. Min nuværende mand er den første som jeg har holdt sammen med i 3 år inden det skete. Men der er også sket en masse nyt i vores liv hele tiden: hus, rejser, barn og blevet gift.... Er det muligt at jeg bare keder mig? At jeg lider af en form for rastløshed? Eller er det måske fordi jeg bare aldrig har fundet "den rigtige" mand i mit liv? Jeg har aldrig givet mig særlig god tid til at søge efter den rigtige. Jeg har faktisk ikke været single i mere end 2 måneder af gangen siden jeg var 15. Og jeg har nok haft 10 forskellige kærester. Så jeg går direkte fra et forhold ind i det næste..

Jeg håber på at du kan hjælpe mig med at give mig nogle svar, for jeg er virkelig nået til et punkt hvor jeg ikke ved hvad jeg skal tænke og føle.

Mange hilsner
_________________________________________________

Tak for din lange mail, hvor du skriver om de overvejelser du gør dig i dit liv lige nu. Du beder om råd til at få styr på dine mange forvirrende og modsatrettede tanker om årsagerne til, at du ikke har det godt i jeres ægteskab.

Det første problem, som du skriver er svært for dig at leve med er, at du ikke føler at du bliver værdsat og elsket af din mand. Du skriver også at du har svært ved at finde ud af hvad han tænker og føler.

Din mand er tilsyneladende ikke så god til at udtrykke sine følelser eller give dig et klart svar, når du spørger ham, hvad han tænker og føler. Du skriver at I ikke er på bølgelængde. Så i stedet går du og drømmer om at finde en mand, som du er mere på bølgelængde med og som derved vil gøre sig mere fortjent til at leve sammen med dig.

Det er ikke ualmindeligt at kvinder føler sig taget for givet og savner at føle sig værdsat og at have en, som de kan dele tanker og følelser med. Det er et af de områder, hvor mænd og kvinder typisk er forskellige:
De fleste kvinder har et stort behov for nærhed og for at blive elsket og føle sig værdsat. Og selvom de fleste mænd både elsker og værdsætter deres partner, så udtrykker de det sjældent med ord.

Det kan være anledning til rigtig mange frustrationer, for de fleste kvinder har netop et stort behov for at få sat ord på følelser og tanker, og vil gerne have feedback og bekræftelse. Mange mænd har det modsat, de undgår helst, efter den første forelskelse har lagt sig, at tale for meget om deres følelser og tanker. Ligesom de ikke
altid husker, at det er vigtigt at vise, at de værdsætter deres partner. Når jeg, i min praksis, har samtaler med mænd, kommer det ofte bag på dem, at deres partner ikke føler sig værdsat..

Måske kan du finde en mand, der er bedre til at få dig til at føle dig elsket og værdsat, og som bedre udtrykker tanker og følelser. Men den problemstilling du beskriver, og som bunder i mænd og kvinders forskellige behov, er en meget almindelig problemstilling i parforhold.

Du skriver at du ikke har det lige slemt i alle perioder, og at du måske er rastløs og keder dig. Udfra din historie, at du har været alle dine kærester utro og derefter forladt dem og at du hurtigt efter finder en ny, kunne godt tyde på at du er både rastløs og keder dig. men også at der kunne ligge noget andet til grund for både din kedsomhed, og dit store behov for at blive set, elsket og værdsat ….
Noget kunne tyde på, at du i perioder føler en indre tomhed, som du så prøver at fylde ud med utroskab og ny kæreste for at føle dig set, forstået og værdsat. Som du også skriver, så er spændingen i dit ægteskab ved at være opbrugt nu, hvor du er blevet gift og fået hus og barn. Det får dig til at drømme om et nyt forhold, i dit tilfælde ham du har været utro med i forbindelse med julefrokosten.

Du mangler tilsyneladende spænding i det daglige trommerum som en småbørnsfamilie er. I drømme oplever du så noget af det, som dit korte ægteskab har sat en stopper for. Men I har et lille barn på 1½ år, et barn som du ønsker at give den stabilitet, som du selv har oplevet under din opvækst i en kernefamilie. For det kan selvfølgelig blive så slemt i dit nuværende forhold, at I må gå hver til sit, men mit råd til dig er dog, at give forholdet flere chancer.

Det er for det første ikke nogen let løsning at gå fra hinanden, hverken mht. bolig, økonomi eller at være alene forældre. Det er bestemt heller ikke nogen god løsning at jeres datter evt. skulle være en uge hos hver af jer.
Det vil blive et meget splittet liv for hende.

Så mit råd til dig er, at du søger noget professionel hjælp til at styrke dit selvværd, så du kommer til at hvile mere i dig selv og dermed ikke er helt så afhængig af din mands værdsættelse af dig og afhængig af at vide,
hvad der sker inde i hans hoved. Måske et manglende selvværd også er en af årsagerne til, at du har skiftet så meget ud i kæresterne og ikke har kunne bo alene …

Dernæst er det vigtigt, at du på tidspunkter hvor I ikke skændtes, fortæller din mand hvor vigtigt det der for dig, at han med ord giver udtryk for hvor meget han værdsætter dig og hvor højt han elsker dig, Det kan godt være, at det ikke lige er hans stil at gøre dette, men hvis forholdet betyder nok for ham, kan han lære at blive bedre. Det kan ikke ske under pres, men ved at han forstår hvor vigtig det er for dig som kvinde, at han udtrykker sig
tydeligt..

Din mand kan også søge hjælp til at blive bedre til at kommunikere sine tanker og følelser … Men husk, at det næppe bliver på samme intense måde, som vi kvinder drømmer om det skal gøres. Prøv at forene dig med tanken om, at det er et spørgsmål om at mænd og kvinder er forskellige .. Og se det som den udfordring det er. For det er noget der rumsterer og udfordrer mange af nutidens parforhold, fordi vi på så mange måder ellers er ligestillede.

Måske vælger du trods alt at gå fra din mand, men prøv lige først at se om der ikke skulle være udviklingsmuligheder for jer begge i det nuværende forhold. Han er dog den du har været sammen med i længst tid …

Jeg ønsker dig mod og selvdisciplin til at gennemføre denne krævende opgave.

Mange kærlige hilsner