Skorpionens forbandelse (Woody Allen)

Woody Allen på slap line

Woody Allen blev i 1970’erne og 1980’erne kendt for sine underfundige komediedramaer om kærlighedens og eksistensens svære vilkår i en moderne, intellektuel storbykultur, og han vandt hurtigt en trofast fanskare blandt især det kræsne, europæiske filmpublikum. Men i begyndelsen af 1990’erne skiftede Allen markant spor. Hans film blev mere overfladiske i sin tematik, og den sofistikerede galgenhumor blev afløst af munter og gemytlig satire. Nedturen toppede med gangsterparodien Small Town Crooks (2000), der tangerede tam slapstick.

Nu er Allen på banen igen med endnu en komedie i den lette ende af skalaen, men han slipper forbavsende godt fra det. Skorpionens Forbandelse er noget af det bedste, vi har set fra hans hånd i mange år.


Detektiver, gangstere og femmes fatales

Scenen er sat i 1940’ernes New York. Vi er i film noir’ens guldalder, og storbyjunglen er befolket af detektiver, gangstere og femmes fatales. I forsikringsselskabet North Coast excellerer detektiven C.W. Briggs (Woody Allen) i at opklare komplicerede mysterier. Briggs er en lille mand med et stort ego, og han fører sig frem som durkdreven mesterdetektiv og uimodståelig kvindeforfører. Det viser sig da også, at han ikke er helt uden talent, og han nyder tilsyneladende respekt blandt både de mandlige og kvindelige kolleger. Men da den smukke rationaliseringsekspert Betty Ann Fitzgerald (Helen Hunt) kommer til for at strømline firmaet, får han sin sag for.

Had, kærlighed og en magisk skorpion
Briggs og ”Fitz” kan ikke udstå hinanden. De er på alle måder hinandens modsætninger, og mødet mellem dem udvikler sig hurtigt til en endeløs verbal slåskamp. Men skæbnen vil, at Briggs’ og Fitz’ gensidige had på mirakuløs vis bliver forvandlet til kærlighed. Under et sceneshow på en natklub kommer de i kløerne på forbryderen og hypnotisøren Voltan (David Ogden Stiers), og under indflydelse af en magisk jade-skorpion bringes de to ærkefjender i dyb forelsket trance. Da seancen er slut, og de atter kommer til bevidsthed, kan de intet huske. Men skorpionens forbandelse er stadig over dem! Voltan har ikke ophævet fortryllelsen og har nu fuld kontrol over sine ofre. Med et magisk kodeord fjernstyrer han dem til på skift at stjæle kostbare juveler fra forsikringsselskabets stenrige kunder. Ingen af dem har naturligvis den ringeste anelse om deres forehavende. Hvordan galskaben sidenhen udvikler sig, skal ikke afsløres her. Det skal opleves ved selvsyn, og er man dedikeret Woody Allen-fan, er der ingen vej udenom.


Screwball noir
Skorpionens Forbandelse er en sær blanding af løssluppen screwball og elegant film noir og skal som sådan ses som en varm hyldest til 1940’erne. Stilistisk er filmen gennemført noirsk med umiskendelige referencer til genrens ikoner: Billy Wilder og Humprey Bogart.
C.W. Briggs er anti-helten, der lokkes i uføre af en smuk, forførende femme fatale og langsomt vikles ind i en intrige, han ikke selv er herre over. Men i denne Allenske version af en film noir, er det vanviddet snarere end tragedien, der får intrigen til at rulle. Når screwball-komikken slippes løs, vendes det hele på hovedet, og de klassiske noir-klichéer får en ordentlig tur i vridemaskinen. Anti-helten forvandler sig til en forførerisk homme fatale, mens den kyniske femme fatale springer ud som blød, forelsket kvinde. Og det er denne dualisme, der skaber grobund for hele filmens plot.


Ren Freud
Skorpionen symboliserer begæret, og i Skorpionens Forbandelse er det jade-skorpionen, der er filmens fatale element. Både helt og heltinde er forsvarsløse over for skorpionen. Den kalder på deres underbevidsthed, vækker deres begær og tryllebinder dem til at begå kriminelle handlinger. I skorpionens vold er ingen herre over egen skæbne. Det er underbevidstheden, der styrer showet, og enhver handling er blot et udtryk for uforløst begær. Det er ren Freud! Men om det holder i så enkel en udlægning, må være op til den enkelte at vurdere. Vi mener det ikke. Der er bestemt bid i Allens skorpion, men den stikker bare ikke dybt nok.


Et must for Allen-fans
Skorpionens forbandelse er ikke blandt Woody Allens bedste komedier, men det er den bedste i mange år. Især i første halvdel af filmen er Allen i sit es. Dialogerne sprudler af bidende ironi, og den aldrende stand-up komiker beviser her, at han stadig kan sine one-liners. Men i filmens anden halvdel begynder det at halte. Fortællingen trækker i langdrag, og replik-skiftet mellem Allen og Hunt bliver noget anstrengt. Man får fornemmeldsen af at have hørt det hele én gang før. Og det bliver trættende i længden. Generelt er man dog godt underholdt, og for dedikerede Allen-fans er den et must.

<link http: www.dreamworks.com jadescorpion _blank>Filmens officielle hjemmeside

For KvindeGuiden.dk af Helle Albeck.