Sicko

Titel: Sicko
Instruktion: Michael Moore
Medvirkende Michael Moore, George W. Bush, Reggie Cervantes mf.
Biopremiere: 21. september 2007
Anmeldelse: *****


For tre år siden blev Michael Moore belønnet med de Gyldne palmer i Cannes for filmen "Fahrenheit 9/11", nu præsenterer han en ny dokumentar "Sicko.

Denne gang går den kontroversielle Michael Moore og hans hold i kødet på det amerikanske sundhedssystem. Flere almindelige amerikaneres liv er blevet ødelagt og i få tragiske tilfælde med dødelige udgang, pga. katastrofale fejltagelser begået af den offentlige sygesikring. En krise, som ikke kun berører de 47 millioner amerikanere, der ikke er forsikrede, men også de millioner af borgere, som troligt betaler deres præmie til sygesikringen, men bliver fanget i det bureaukratiske net.

Ordene ”sygesikring” og ”komedie” optræder sjældent i samme sætning, men i Sicko passer ordene perfekt. Filmen er et hudløst portræt af den vanvittige og til tider onde amerikanske sundhedssystem og giver en hel ny vinkel til rasende velfærdsdebat herhjemme.

Ideen til Sicko opstod for næsten 10 år siden, da Moore optog et indslag til sit populære tv-program The Awful Truth. Indslaget omhandlede en døende mand ved navn Chris Donahue, som lå i økonomisk slagsmål med sin sygeforsikring i forbindelse med en organtransplantation. Selvom Donahue havde betalt præmie i syv år til sin sygeforsikring, ville de ikke dække en operation, der kunne redde hans liv. Lige indtil Moore gik ind i sagen og foreslog en falsk begravelse, der ville være en katastrofe for forsikringsselskabet rent PR mæssigt. Efter sine succeser med henholdsvis Bowling For Columbine og Fahrenheit 9/11 retter Moore nu denne gang skytset mod det amerikanske sundhedssystem og blæser historien op på det hvide lærred.

”Denne film handler om sygesikring – og alligevel ikke. Som i mine øvrige film bruger jeg et emne som afsæt til at afdække flere og større spørgsmål. I dette tilfælde forsøger jeg at få svar på følgende: Hvordan kan det være, at USA – som det største vestlige industriland – ikke har gratis sundhedsdækning til alle?”, forklarer Moore.

I februar 2006 bad Moore på sin hjemmeside sine fans og læsere om at sende deres egne skrækhistorier om sygeforsikring ind. Opbakningen var enorm – i løbet af den første uge kom der mere end 25.000 e-mails.

Historierne taler deres eget tragiske sprog – men bag dem lurer spørgsmålet: Hvordan kan sygeforsikringsselskaberne slippe af sted med noget nær mord? Michael Moore fik adskillige insider-historier om, hvor mange millioner disse selskaber sparer ved ikke at fordele de midler, som rettelig tilkommer patienterne.

Optagelserne begyndte kort tid efter og varede 130 dage. I løbet af den tid lykkedes det Moore og hans hold at optage ca. 200 unikke historier, som strakte sig over mere end 500 timer. Herefter indledtes den store operation - at klippe disse hundredvis af historier ned til spillefilmslængde.

Michael Moore håber, at denne film vil kunne rette folks opmærksomhed mod et fejlslagent system og tilbyde andre alternativer. Michael Moore slutter: ”Når folk går i biografen, forventer de noget nyt og spændende, og jeg er ikke interesseret i at lave det samme igen og igen. Jeg tror, mange vil blive overrasket over tonen i filmen. Jeg vidste fra starten, at denne film ville blive en stor udfordring. Der er ikke en enkelt person i denne film, som kan kaldes en hadefigur. Det er hele systemet, der er til debat. Dybest set er det ikke interessant at se mig sparke døre ind på magtens bonede gulve. Denne gang må publikum selv tage affære – og situationen bliver kun bedre, når alle står sammen og siger: Så er det nok!”