Ingen lyst til sex

Ingen lyst til sex 

Hun elsker sin kæreste, men har absolut ingen lyst til sex - og har kun sex for hans skyld.

Jeg skriver til dig i håbet om, at du kan hjælpe mig. Jeg er en pige midt i tyverne, der har en kæreste, som jeg har boet og været sammen med i 2 år. 

Mit problem er (og har altid været), at jeg ikke har lyst til sex.  Det er ikke fordi, jeg ikke elsker min kæreste, for det gør jeg - virkelig højt!  Jeg er bare slet ikke til sex, og jeg har aldrig været det. Jeg synes sex er klamt, og når jeg tænker på det, bliver jeg utilpas. Sex tænder mig overhoved ikke, og derfor har min kæreste og jeg kun sex en gang om ugen. Når vi har sex føler mig virkelig skidt tilpas, for jeg gør det kun for hans skyld.
Det er et kæmpe problem for mig, og jeg kan se, at det på sigt nok kommer til at gå ud over mit parforhold. Det er jeg ked af, for vi har det ellers rigtig godt sammen og kan snakke om alt. Han kender godt til mit problem og han synes jeg skal søge hjælp.
Hvad mener du?
____________________________________________________

Tak for dit brev til brevkassen.

Din frustration over, at du og din kæreste har så forskellige behov når det kommer til sex, er helt forståelig. Og du har nok ret i, at det på sigt kan få konsekvenser for jeres forhold.
Det fremgår ikke af din mail, hvad der eventuelt kan være årsag til, at du slet ikke har lyst til seksuelt samvær.  Jeg har i min lange karriere som psykolog, kun mødt ganske få kvinder, som man vil kunne definere som egentlig aseksuelle, dvs. kvinder, som slet ikke tænker i de baner. De fleste af disse kvinder har levet alene, men til gengæld ofte være så optaget af nogle glødende interesser, specifikke opgaver eller mål, at der ikke rigtig har været plads til andet. Når jeg har spurgt ind til deres sexliv, har jeg fået indtryk af at de har følt en ligegyldighed omkring sex, til gengæld har ingen af dem, med mindre der var en årsag til det, udtrykt direkte væmmelse ved tanken om sex.
Jeg kan derfor, med den erfaring jeg har, ikke lade være med at tænke, at der ligger noget til grund for, at du aldrig har haft lyst til sex. Her tænker jeg, om du kan have haft oplevelser i din opvækst, der har gjort, at du ikke vil have noget med den side af livet at gøre.  Den afsky, du føler udspringer måske af noget, du har hørt eller set i din opvækst eller noget, som du personligt har været udsat for, men som nu er fortrængt…

Under alle omstændigheder, så er det ikke holdbart for nogen af jer, at du føler så meget ubehag ved sex. Det er urimeligt, både for dig og din kæreste, at du kun går med til sex for hans skyld. Det ødelægger den glæde og følelse af samhørighed, som gerne skulle være en stærk del af et godt samliv.

Jeg har to forslag til dig: 

  • Det første er, at du skal mærke efter om du tror, at du formår at ændre de negative tanker, du har omkring sex. Når jeg foreslår det, så skyldes det, at du i din mail lyder meget fastlåst omkring, at du ikke tænder på sex, at du syntes det er klamt, at du kun indvilliger i at gøre det en gang om ugen, og at det kun er for din kærestes skyld. Prøv at se, om det vil hjælpe dig at forsøge at tænke anderledes om sex. Prøv at visualisere, at det kan være smukt, når du er sammen med et andet menneske, som du elsker højt og som elsker dig. Sæt dig for (om end blot for eksperimentets skyld) at tænke på sex, som en dejlig måde at give og modtage kærlighed på. Se om du ved tankens kraft kan ændre noget. Mange har held til at ændre livet radikalt, ved at ændre deres tankemønstre og vælge en mere konstruktiv tankeretning.  
  • Hvis din modvilje mod sex skyldes, at du har været udsat for noget ubehageligt, der har virket som et overgreb mod dig, så er det nødvendigt at søge professionel hjælp. Gennem samtaler kan du få hjælp og støtte til at forstå og bearbejde alle de følelser, der kan være omkring fortrængte oplevelser.

Mit gæt er, at du nok har brug for både at forsøge at ændre dine tanker, men også har brug for hjælp til at blive bevidst om, hvad der er årsagen til dit ubehag ved sex.
Du er heldig, at du har en forstående kæreste, som vil stå sammen med dig. Så fat modet til at komme i gang med at løse dit problem nu - inden det er for sent.


Official Competition

Nyd Penélope Cruz, Antonio Banderas og Oscar Martinez i den skønne komedie 'Official Competition', som er en sprudlende, satirisk og kærlig skildring af den branche de tre stjerner selv er en del af.

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Pedro Almodovars Paralelle Mødre med Penelope Cruz

Den 3. marts er der premiere på Pedro Almodóvars 'Madres Paralelas' med Penélope Cruz og Milena Smit.

Det anmelderroste drama handler om to gravide singler, der havner på samme stue på fødegangen. De to kvinder befinder sig hvert sit sted i livet, men knytter et tæt bånd, som kommer til at forandre…

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

The United States vs. Billie Holiday

Billie Holidays smukke og helt unikke sangstemme, ekstravagante tøjstil og stærke personlighed har tryllebundet millioner af fans.

I filmen 'The United States vs. Billie Holiday' har Golden Globe-vinder, Andra Day, hovedrollen, og synger selv flere af filmens fantastiske Billie Holiday sange.…

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Herself

Det blev den sidste gang, han slog hende. Sandra gav sin datter deres hemmelige kode, så hun kunne tilkalde politiet. Men livet som fraskilt i Dublin med to små piger er ikke let. Der er ingen steder at bo, og hendes ophold på et larmende lufthavnshotel forudsætter, at hun tager trappen. Samtidig…

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Roald Dahl's The Witches

Genskabelsen af Roald Dahls højt elskede historie er en mørk, humoristisk og hjertevarm fortælling om den forældreløse dreng, Bruno, der flytter ind hos sin kærlige bedstemor i Alabama.

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Hai bisogno di restituire urgentemente l energia maschile? Kamagra è qui https://itfarmaci.com/kamagra-oral-jelly. Un effetto rapido con Kamagra è garantito!

Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
^